Det handler om nydelse: Derfor elsker nogle mennesker gys og horrorfilm

Gys og skræk kan give stor nydelse - så længe, det sker i kontrolleret form, fx i en film, har hjerneforskere fundet ud af.

Så længe det er gys og gru i kontrolleret form, som i film, spøgelsestog eller horror-houses, er der masser af nydelse forbundet med skrækken. (© DR K)

Hvis du undrer dig over, at du selv, din partner eller måske dine venner er vilde med at se en virkelig uhyggelig gyser- eller horrorfilm, så findes der faktisk en rigtig god forklaring.

Det korte svar er: Fordi det giver en form for nydelse.

Det kan lyde underligt, men hjerneforskere har faktisk fundet ud af, at gys og smerte er tæt forbundet med nydelse. Det kan man se, når man måler effekten af smerte og nydelse i hjernen.

- Der er bare en forskel på, hvordan hjernen taler til sig selv om de to ting, siger hjerneforsker ved universiteterne i Oxford og Aarhus, Morten Kringelbach, som medvirker i programmet ”Nydelsens hemmeligheder” på DR K.

Det handler om forventning

Gys og smerte er meget interessante, fordi de fortæller os, at selve forventningen er noget af det allervæsentligste ved nydelse. Hjernen er simpelthen en forventningsmaskine, forklarer han:

- I gyset har vi en forventning om, at der skal ske noget. Vi går konstant helt ude på kanten, og pludselig sker der noget, vi ikke havde forventet. Og når det sker, så bliver hjernen nødt til at stå på hovedet for at finde mening i det, og det er en meget nydelsesfuld proces.

Men det gode gys er ikke kun noget, der foregår i hjernen. Det breder sig også til resten af kroppen, forklarer Morten Kringelbach: Når der er forventninger, så er der også et beredskab. Hele ens krop bliver klar til at skulle kæmpe eller løbe væk.

- Og det gode gys, hvor man pludselig bliver overrasket, men hvor der så ikke er sket noget med én, giver selvfølgelig en lettelse.

- At kroppen har været i det her beredskab, men at man alligevel ikke har skullet bruge alle de her ressourcer på at kæmpe sig ud af situationen, medvirker til, at det gode gys føles ekstremt nydelsesfuldt.

Nydelsen afhænger af, om man har kontrol

Men der er altså stor forskel på at føle gys og gru på afstand, altså i en film eller en bog fx, og så opleve gyset i virkeligheden, peger en anden hjerneforsker, Paul Bloom, der er professor i psykologi på Yale universitet, på:

- Hvis jeg er alene i mit hus, og klokken er to om natten, og jeg hører en person bevæge sig ovenpå, så er det ikke en god følelse. Det er ikke et godt gys.

- Men hvis jeg ser det i en film, og jeg dermed ved, at det ikke er virkeligt, kan jeg nyde forventningerne, følelserne og fornemmelserne af gys uden at skulle bekymre mig virkeligt om, at der vil ske noget slemt. Jeg tror, det handler om, at det kan blive nydelsesfuldt, hvis det er under kontrol.

Paul Bloom mener, at vi som mennesker har udviklet en ”appetit” på ting, der hjælper vores hjerner, fx nydelsen ved nysgerrighed og skræk.

- Det kan være nydelsen ved at regne noget ud, men altså også nydelsen ved virkelig slemme ting.

- For derved bliver vi bedre forberedt på at tackle dem.

De to kammerater Claus og Mads nyder et godt gys og opsøger det i Dystopia – et haunted house i Vejle. Her møder de zombier, klovne, mørke, teaterblod, skrig og skræk. Se med i klippet her, hvordan de reagerer efter besøget: