Efter tre år er Noah stadig i sorg over at have mistet sin lillebror

I tre år har Noahs mor ledt efter en støttegruppe til sin søn Noah, der stadig er i sorg over at have mistet sin lillebror.

Det er den 9. november 2013. På en stue på børneafdelingen på Aalborg Sygehus sidder 6-årige Noah Ringström med sin lillebror Thormod i armene. En læge træder ind.

”Hvordan går det?”, spørger han.

”Det går meget godt, bortset fra at min lillebror er død”, svarer Noah.

Det er få timer siden, han har mistet sin lillebror. Han har grædt mange tårer og stillet mange svære spørgsmål. ”Er han virkelig død?” er et af dem, der går igen.

Og ja, det ufattelige er sket, Thormod døde pludseligt den lørdag morgen. Han blev fem uger gammel.

Drengenes mor, Sigrid, der fandt ham livløs i sengen tidligt om morgenen, har kæmpet for at redde hans liv. Det samme har ambulancefolkene og lægerne på hospitalet. Men Thormods liv stod ikke til at redde. Efter al sandsynlighed var det et lille hul i hjertet, der tog livet af ham.

Sigrid og Johan mistede deres søn. Ragn mistede sin tvillingebror. Og Noah mistede sin lillebror.

Hvem hjælper, når det værste sker?

I timerne efter Thormods død, var der masser af fokus på Noah. Sygehuspræsten hjalp ham med at tænde et lys og tegne en tegning, som Thormod kunne få med i kisten, når han skulle begraves.

Sygeplejerskerne på hospitalet var også søde til at tale med Noah og hjælpe ham igennem de svære timer.

Men her stopper hjælpen til Noah. I de tre år, der er gået, siden familien mistede Thormod, har Noahs mor, Sigrid Ringström ledt og søgt efter hjælp til Noah. Uden held. Lige bortset fra den krisehjælp, som familiens forsikring dækkede, har hun ikke kunnet finde hverken støttegrupper eller sorggrupper, der kunne hjælpe ham med at håndtere sorgen over at have mistet sin bror.

Hun har forsøgt hos familiens egen læge, kommunens socialrådgiver, PPR-samarbejdet på skolen, Landsforeningen for Spædbarnsdød, organisationen ”Børn Unge og Sorg” og Kræftens Bekæmpelse.

Hun husker stadig familiens egen læge, som på et tidspunkt sagde: ”Det går over igen, børn glemmer sådan noget”. Hun troede ikke på det, men hun håbede et eller andet sted, at han havde ret. Men sådan er det ikke gået.

Noah falder uden for alle tilbuddene, enten fordi han er for ung, fordi det ikke er en forælder, han har mistet, fordi der ikke er en kræftsygdom involveret, eller fordi han ikke er i synlig mistrivsel. Noah kan godt følge med i skolen, og han kan godt fungere socialt, og derfor er han ikke berettiget til hjælp, får forældrene at vide.

Noah

Men Sigrid er ikke i tvivl. Tabet af hans lillebror fylder meget i Noah, især om aftenen ved puttetid.

Særligt det første år var Noah meget nysgerrig på, om der mon var andre, der havde prøvet noget af det samme som ham. Og det hjalp ham, når hun fortalte om, at der var andre af de forældre, hun mødte i Landsforeningen for Spædbarnsdød, der havde børn, som også havde mistet en søskende. Dem ville han gerne møde. Men foreningen yder udelukkende hjælp til forældrene.

Noah vil stadig gerne møde jævnaldrende ligesindede. Men det skal være i professionelle rammer, synes Sigrid. Under ledelse af en, der har forstand på børn og sorg. Og det har hun ikke fundet.

Et tungt ansvar at have på skuldrene

Sigrid og hendes kæreste Johan har gjort alt, hvad de kunne for selv at hjælpe Noah. De har lavet en mindekasse, hvor Noah gemmer ting, der minder ham om hans bror. Når han savner Thormod, finder han kassen frem og tager noget af hans tøj eller en bamse med i seng om natten som en form for trøst.

I skolen får Noah plads til at fortælle og tale om historien, blandt andet i kristendomsundervisningen, når de store emner som liv og død er oppe at vende. Og det har været en stor støtte. Det er så dejligt for Noah at fortælle om Thormod, for hver gang de taler om ham, er det som om, han lever lidt længere.

Men ansvaret for at give plads til historierne om Thormod og Noahs sorg over at have mistet ham, har gennem alle årene hvilet på Sigrid og Johan, og det har været tungt.

De har skullet tackle både sorgen over at have mistet deres søn, livet med hans overlevende men for tidligt fødte tvillingebror og Noahs sorg. De følte sig helt fortabt, og der var bare ingen hænder, der greb Noah.

Nu er der hjælp på vej

Men der er lys forude. For nu står Noah på venteliste til en sorggruppe i den nystartede organisation Skyggebørn.

Her er der plads til alle børn i sorg, uanset om sorgen skyldes sygdom, dødsfald eller misbrug, og uanset hvor længe man har været i sorg. Her falder Noah ikke uden for rammerne.

Sorgen føles mindre tung, når man er flere om at dele den, det ved Sigrid fra sig selv, og dén oplevelse ville hun ønske, at Noah også havde fået. Og selv om forældrene er der for ham, så er det ikke det samme, som at han kan snakke med ligesindede, jævnaldrende, der har oplevet det samme som ham.

Noah Ringström er ni år gammel i dag. Han har ikke glemt Thormod, heller ikke selv om der er gået tre år, og han er blevet storebror igen. Når nye mennesker spørger ham, om han har nogle søskende, svarer han hver gang:

- Jeg har tre brødre, men den ene er død.

Facebook
Twitter