Eks-rockeren, gymnasielæreren og kunstneren, der skal lære at elske sig selv

Flere psykiatriske afdelinger opretter i disse år særlige terapigrupper, hvor patienter på tværs af diagnoser skal bekæmpe dårligt selvværd.

Opgaven er egentlig ligetil.

Thomas Sandberg og de tre andre patienter, der sidder omkring bordet, har hver fået udleveret et stykke papir. Og på det papir skal de notere, hvad de godt kan lide ved sig selv.

“Bare hvad som helst I nu kan komme på - stort eller småt,” siger psykolog Kathrine Skaaning Toft, der står foran tavlen for enden af bordet.

Mens de andre patienter så småt går i gang med skriveriet, sidder Thomas tavst. Han bøjer nakken, tager sig til sin skaldede isse og gemmer til sidst ansigtet bag sin hånd. Kuglepennen i hans højre hånd står stille.

(Foto: Martin Fält © (c) DR)

På tværs af diagnoser

På flere psykiatriske afdelinger er man i de senere år begyndt at oprette såkaldte selvværdsgrupper - en særlig form for gruppeterapi, der har fokus på én ting: Selvværdet. For selvom man som patient selvsagt bliver indlagt med alvorlige og akutte symptomer på ens specifikke psykiske lidelse, ligger der ofte et lavt selvværd og lurer under overfladen. Og ved særskilt at behandle det lave selvværd kan man gøre patienterne mere robuste - også når de værste, akutte symptomer har lagt sig, lyder forklaringen fra fagfolkene.

Derfor foregår behandlingen også på tværs af diagnoser - det vil sige, at mennesker med alt fra depression og angst til skizofreni og personlighedsforstyrrelse bliver sat sammen for i fællesskab at give deres selvværd et ofte tiltrængt eftersyn.

Her på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Helsingør har man denne mandag formiddag samlet et lille hold patienter fra døgnafsnit 2712 i en selvværdsgruppe:

Gymnasielæreren Jørgen Kaufmann, der er indlagt for depression og angst, kunsthåndværkeren Sophie Wedderkopp, der er bipolar - det man i gamle dage kaldte maniodepressiv - og så den 39-årige eks-rocker, Thomas Sandberg, der har diagnosen ADHD, ni tidligere indlæggelser bag sig, og som nu er ved at blive udredt for borderline personlighedsforstyrrelse.

Efter fem minutter i stilhed begynder Jørgen og Sohpie at løfte blikket. De har nu færdiggjort opgaven.

“Er der nogen, der vil dele, hvad de skrev?” spørger psykologen Kathrine, og hendes blik ender på Thomas. Han ryster stille på hovedet.

“Jeg kunne sgu ikke skrive noget… Jeg kan overhovedet ikke finde noget som helst positivt ved mig selv,” siger han.

“Intet,” understreger han med hævet stemme.

Lavt selvværd som baggrundsmusik

Det er knap to år siden, at man oprettede selvværdsgrupperne her på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Og der er god grund til at have fokus på selvværdet inden for psykiatrien, forklarer chefpsykolog på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Stine Bjerrum Møller. Hun kalder et lavt selvværd en “sårbarhedsfaktor”:

- Det vil sige, at hvis du går rundt og har et lavt selvværd, så er du mere modtagelig overfor ting, der kan udløse, at du får en egentlig psykisk lidelse,” siger Stine Bjerrum Møller.

- Det kan være alt fra depression til angst til mere alvorlige psykiske lidelser som skizofreni, mv.

Når et lavt selvværd kan være medvirkende til at skubbe nogle mennesker ud i en egentlig psykisk sygdom, handler det ifølge Stine Bjerrum Møller blandt andet om, at når man har mange negative tanker om sig selv, så lever man også et mere usundt og risikofyldt liv - især psykisk.

- Generelt kan man sige, at mennesker med meget lavt selvværd typisk klarer sig dårligere, man går ikke efter de ting, man ønsker at opnå i livet, man er ringere til at passe på sig selv, man er ringere til at sige fra, forklarer Stine Bjerrum Møller og understreger, at arv og miljø naturligvis også spiller en stor rolle.

Samtidig vil mange med lavt selvværd ofte have fokus på at tilgodese andres behov for at føle sig accepteret og elsket - ofte på bekostning af egne behov, forklarer chefpsykologen.

- På den måde ligger det dårlige selvværd som en slags baggrundsmusik og kan indirekte være medvirkende til at udløse en psykisk sygdom.

(Foto: Martin Fält © dr)

“Kan der gøres noget?”

Den 59-årige kunsthåndværker Sophie Wedderkopp er netop ved at blive udredt for en bipolar lidelse - det man i folkemunde kalder maniodepressiv: Manisk i perioder med overdreven glæde og hyperaktivitet efterfulgt af dybe, mørke nedture. Sophie blev indlagt, da hendes seneste nedtur tog en særlig mørk drejning.

- Jeg er indlagt her, fordi jeg pludselig ikke følte, at jeg kunne klare at leve mere. Men jeg har givet mine børn det løfte, at jeg ikke ville sige farvel, og det løfte var jeg jo tvunget til at holde. Så da alt så værst ud, henvendte jeg mig på psykiatrisk skadestue, og det er jeg glad for, jeg gjorde, siger hun med rolig stemme.

I løbet af gruppesessionen denne formiddag bliver patienterne bedt om at lave en række øvelser: De skal bl.a. prøve at lægge mærke til og notere, hvilke negative tanker, de har om sig selv, de skal kigge på gode sider ved sig selv, og så skal de notere hvilke udfordringer, de har haft gennem livet.

Hver gang nogen i gruppen åbner munden, nikker Sophie ivrigt og bevidst anerkendende. Under hele seancen kører hendes hænder på autopilot med strikketøjet på hendes skød under bordet.

I modsætning til Thomas har Sophie lettere ved dagens første opgave - at nævne et par ting ved sig selv, hun godt kan lide.

- Altså jeg har bragt to børn til verden, og de har begge fået en god uddannelse og fungerer godt. Det er jeg meget stolt af. Og så er jeg værdsat indenfor mit fag - jeg kan sælge alt hvad jeg laver, siger hun ud til resten af gruppen.

Men trods Sophies positive tanker om sig selv som mor og kunsthåndværker, har hun altid med egne ord haft et “ekstremt lavt selvværd”.

- Det er som om, at der to personer inden i mig. Den ene er alletiders og juhu, andre kan lide mig - og så er der den anden side: Den der store usikkerhed og er jeg overhovedet god nok?”

Flere kommer til

DR har været i kontakt med en lang række psykiatriske centre over hele landet, og de fleste psykiatriske afdelinger har i større eller mindre grad opmærksomhed på selvværdet - omend det oftest foregår inden for den mere traditionelle psykologiske behandling og altså ikke har et særskilt fokus.

Men især i Region Hovedstadens Psykiatri har man i de senere år sat ekstra fokus på patienternes lave selvværd ved at oprette løbende flere nye selvværdsgrupper.

Og det gør centrene klogt i, mener psykolog, ph.d og adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Irene Oestrich. Hun var én af de første i Danmark til at arbejde med selvværdsgrupper i psykiatrien - på Sankt Hans psykiatriske hospital i Roskilde.

- Selvværdstræning er en metode, som stort set alle patienter kan have gavn af, fordi det er en behandling, der gør patienterne mere robuste på sigt. Det er simpelthen er livsinvestering, siger Irene Oestrich.

Hun har tidligere lavet forskning på netop Sankt Hans, hvor de gav selvværdsbehandling til patienter med både skizofreni og misbrugsproblemer - altså nogle af de allertungeste patienter i psykiatrien - og resultaterne var gode:

Efter otte selvværds-sessioner kunne forskerne måle en betydelig forøgelse af patienternes selvværd, og samtidig fik patienterne færre depressive og psykotiske symptomer.

Lære at sætte grænser

På Psykiatrisk Center Nordsjælland har man endnu ikke lavet en decideret evaluering af selvværdsgrupperne.

- Men det er vores klare opfattelse, at patienterne får gavn af de her grupper. Det at man her kan sætte ord på sine følelser af lavt selvværd og opdage, at det er hverken skamfuldt eller farligt, kan have en stærk afstigmatiserende effekt. Og det kan i sig selv være afgørende for psykiatriske patienter, siger chefpsykolog på Psykiatrisk Center Nordsjælland, Stine Bjerrum Møller.

Dagens selvværdsgruppe er ved at være slut. Gymnasielæreren og musikeren Jørgen Kaufmann, der er indlagt med depression og angst, håber netop at arbejdet i gruppen kan give ham et bedre selvværd.

For det er nok den eneste måde, han for alvor kan lære at sætte grænser og passe bedre på sig selv, siger han.

Facebook
Twitter