Familiepsykolog: Lad ikke jeres ting og elektronik stjæle nærværet i familien

Alle vores mange ting skygger for samværet i familien, viser tv-eksperiment. Psykolog Ulla Dyrløv giver gode råd til at genfinde nærværet.

Skærm, iPads og telefoner er et centralt tema for alle de medvirkende familier i eksperimentet. (© DR/ Metronome)

Hvad sker der i en familie, hvis man fratager den alle ejendele i to uger?

Dét eksperiment har tre familier gennemgået i DR1-programmet ”Klædt af til det gode familieliv”, der slutter i aften. Alt, hvad familien ejede, stod i en container i nærheden af hjemmet, og hver dag i eksperimentet måtte hvert familiemedlem hente én ting i containeren.

Det gav familierne – og seerne – en unik mulighed for at se, hvad vores ting – og navnlig fraværet af vores ting - gør ved os.

- Når vi fjerner alle tingene, så har vi populært sagt skåret ind til benet, siger familiepsykolog Ulla Dyrløv, der også medvirker i programmerne.

- Uden tingene har vi tid til nærvær, så er vi virkelig til stede, for så kan vi ikke andet. Så kan vi pludselig se, hvem vi er, og hvad vi er blevet til som familie. Det, synes jeg, man man se i programmerne, hvor der er zoomet ind på en lille del af de tre meget forskellige familiers liv.

Bange for kedsomheden

For når tingene er væk, så bliver der plads. Til hinanden. Til at være. Til at tale sammen. Og til at kede sig.

- Mange mennesker er bange for kedsomheden. Derfor fylder vi hjemmet, bilen og tilværelsen med ting, der kan forhindre, at vi – og ikke mindst børnene – kan komme til at kede sig, forklarer Ulla Dyrløv.

- Men alle de ting, vi samler omkring os, kan komme til at skygge for, hvad vi virkelig ønsker os. Vi søger noget, vi ikke ved, hvad er, og køber nogle ting, fordi vi tror, at det er dét. Men måske stopper vi med at søge alt for tidligt. Måske er det tid, nærvær eller kærlighed, vi egentlig søger.

Bange for farvel til skærmen

Blandt andet gør alle familierne i eksperimentet sig mange tanker om det at måtte undvære skærme, iPads og telefoner og tænker, at det vil være noget af det første, børnene vil efterspørge i eksperimentet. Men det går lige modsat.

- Det, der overraskede deltagerne mest, var nok, at børnene trivedes så relativt godt med ikke at have deres telefoner og skærme. De nød livet uden skærm, nogle af børnene foreslog oven i købet en skærmfri dag i familien efter eksperimentet.

- Det overraskede ikke mig, for jeg taler med så mange børn og unge i mit arbejde, så det ved jeg godt, at de fleste børn efterspørger. De fortæller mig tit og ofte, at de fx godt kunne tænke sig en fast brætspilsdag i familien.

Hjemme hos Steen og Mona i Esby foreslog den ene datter i løbet af eksperimentet faktisk, at familien indførte en fast skærmfri dag, men det viste sig svært at føre ud i livet. Det tager Ulla Dyrløv en snak med familien om efterfølgende. Se den i klippet her:

Du kan også gøre det

De tre familier, der medvirker i "Klædt af til det gode familieliv" taler alle entydigt om, at de får talt mere sammen og ser hinanden på nye måder, når tingene er væk. De ser det som en lettelse og som en sejr, at de gennem eksperimentet har opdaget, at de kan undvære det meste af deres jordiske gods.

Det er nok de færreste, for hvem det er praktisk muligt at gennemføre et lignende eksperiment, men hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan I kunne komme til at reflektere over nogle af de samme ting i jeres familie, så har Ulla Dyrløv disse gode råd:

  • Tag dit liv op til revision: Giv dig selv tid til refleksion, tænk lidt over livet engang i mellem, og tag det op til revision. Kig på din partner, hvis du har sådan en, og tænk over, om I gør det, I gerne vil? Tager I hinanden for givet? Eller skulle I måske gøre noget anderledes? Dernæst kan du kigge på dine børn og tænke over de samme ting.

  • Familiemøde: Tag din familie alvorligt, lige som du gør med dit arbejde. Hold fx et møde hver 14. dag, hvor I slukker for alle forstyrrelser, sætter tid af til det, laver en lille dagsorden og holder et møde, hvor I evaluerer, hvordan hvert enkelt familiemedlem synes, det går.

  • Tag væk sammen – fri for internet: Tag på en tur et sted hen, hvor det er lidt primitivt. Fx en ødegård i Sverige. Og når jeg siger primitivt, så betyder det ikke nødvendigvis das i skoven og intet rindende vand. Så mener jeg primært et sted, hvor der ikke er internetforbindelse. For så får I koblet af de ting, der fjerner opmærksomheden, og så har I tid til at kigge på hinanden og mærke hinanden og lære hinanden rigtig godt at kende. Tag brætspil med og giv tid til at kede jer sammen. Vi er så bange for at kede os, og for at børnene skal kede sig. Mange har også installeret DVD’er i bilen, så børnene ikke skal kede sig på bilturen. Fjern dem. For bilture kan give lidt af det samme, her kan man kede sig sammen.

  • Slip kontrollen med børnene: Mange mennesker bruger meget tid og energi på at kontrollere deres børn. Børnene skal hele tiden give lyd og fortælle, hvor de er, og hvornår de kommer hjem. Men man stresser sine børn ved, at de hele tiden skal give lyd. Og jo mere, man vænner sig til det, jo mere får man 112 i hovedet, hvis der går to timer, hvor man ikke aner, hvor de er. Det, der sker, når vi lærer vores børn, at de hele tiden skal give lyd, er, at verden er at farligt sted at være. Og til sidst bliver de så bange for den farlige verden, at de begynder at kræve, at forældrene også hele tiden skal give lyd om, hvor de er. Og så er det, forældrene bliver bekymrede og kommer til mig, fordi de frygter, at deres børn har angst.

  • Inddrag børnene i hverdagslivet: Hvis man skærer ned på skærm og ting, så kræver det mere af forældrene. For i mange familier skyldes brugen af skærm faktisk, at forældrene har så travlt med deres egne projekter, at børnene skal passe sig selv. Og så tager de en skærm. Nærvær i familien kan med fordel skabes ved, at man laver helt almindelige hverdagsgøremål sammen med børnene. Det har også en anden gevinst, nemlig at man giver dem noget social delagtighed. Før i tiden var børnene jo med i husholdningen og hjalp mor med indkøb, madlavning, rengøring, tøjvask osv. Det gør man ikke mere, og det er synd, for uden det, fratager man børnene en kontakt med voksenverdenen. Hvis man delagtiggør børnene i de pligter, vil det ydermere have den fordel, at børnene lærer at klare sig selv, når de flytter hjemmefra. Men det tager ekstra tid. Det er hurtigere at gøre tingene selv. Men børn har som regel ikke noget imod at ting tager tid – de vil gerne skrælle kartofler, bage eller lave mad sammen med forældrene. Det er som regel ikke noget, der skal overstås i en fart.