Et moderne liv er fyldt med krav: Job, børn, praktiske opgaver, fritid, familie og venner. Og kun 24 timer, før det hele starter forfra. Hver dag bliver flere danskere så syge af stress, at de ikke kan klare deres egen hverdag.
Vi kan ikke helt undgå stress, men vi kan gøre meget for at ruste os selv til den.
- Stress er kroppens helt naturlige reaktion. Problemet opstår, når den varer for længe. Så kan den begynde at slide på de indre organer, hjernen og vores energiressourcer, siger Birgitte Dam Jensen, kropsdynamisk psykoterapeut med speciale i stress, chok og traume og medgrundlægger af Forsvarets uddannelse i gidseloverlevelse.
Ifølge Birgitte Dam Jensen skal robustheden forhindre den slitage, som stress kan medføre.
- Robustheden skal give en følelse af styrke, overblik og ressourcer til at håndtere problemer. Det er ikke usårlighed over for stress. De mennesker, der ofte er bedst til at være robuste, er dem, der kender deres egen sårbarhed og svagheder og kan leve med dem – og som ikke prøver at være overmennesker, siger hun.
Medfødt eller tillært?
Robusthed er både fysisk og psykisk. Det er at have en krop, der kan klare påvirkningen fra stresshormoner som kortisol, og en psyke, der evner at tænke klart og rationelt under stress. Begge dele kan være medfødt, og begge dele kan bygges op.
Sådan gør du:
- •
Dyrk motion. En stærk krop er en robust krop, og stresshormoner er designet til at blive nedbrudt i musklerne. Derfor kommer du hurtigere af med dem, når du for eksempel løber en tur, end hvis du er inaktiv. Det kaldes afløb. For at virke skal motionen tilpasses dit overskud. Er du allerede stresset og derfor udmattet, skal du ikke træne til maraton. Så er en rask gåtur, hvor du får pulsen en anelse op, meget bedre.
- •
Spis varieret. Stress driver rovdrift på alle hylder i din krop, så sæt ind på dem igen med gode næringsstoffer. Glem alt om ensidige kure, hvor du for eksempel får masser af protein og næsten ikke andet. Spis i stedet lidt af det hele: gode proteiner, sundt fedt, komplekse kulhydrater og masser af grøntsager. Drop til gengæld så vidt muligt sukker og junkfood.
- •
Hvil dig. Når du hviler, slippes et helt servicehold løs i kroppen og reparerer alle celler, så din krop bliver klar til de næste udfordringer. Den bedste 'service' får du, når du sover, og alle voksne mennesker bør have syv-otte timer hver nat. Men hvile kan også ske i vågen tilstand, når du mediterer eller bare trækker vejret dybt. Nogle mennesker bliver mere anspændte af at sidde stille og har brug for lidt blid bevægelse. Hvile kan sagtens være en rolig gåtur, en gang yoga eller pilates eller en meditation.
- •
Gør rent i dine tanker. Mange af os har en indre film kørende, hvor vi forestiller os, at der lige om lidt sker noget slemt: Jeg bliver fyret til det møde med chefen. Min datter bliver så ked af det, hvis hun bliver hentet sidst igen i dag. Jeg er nødt til at rydde op, ellers vokser rodet mig over hovedet. Hjernen tror, det slemme faktisk sker, når du tænker på det, og befinder sig derfor i en konstant stresstilstand. Hvis du skal ruste din psyke, skal du blive klar over, at det bare er tanker, og prøve at se realistisk på, om det slemme virkelig vil være så slemt. Er der ikke noget, du selv vil kunne gøre?
- •
Drop sammenligninger: Vi er designet til at sammenligne os med andre, men det er et slidsomt arbejde, for der vil altid være nogen, som er stærkere, kønnere og hurtigere end dig. Læg dit aktivitetsniveau efter, hvad du kan klare, ikke efter hvad din kollega eller veninde kan. Hvis du ser dine sårbarheder i øjnene og tager højde for dem, kan du blive rigeligt robust til et almindeligt hverdagsliv!
Rettelse tirsdag d. 7/6 2016: Det fremgik tidligere af artiklen, at godt 35.000 dagligt melder sig syge på grund af stress. DR’s Detektor har undersøgt påstanden, og den viser sig ikke at være retvisende. Læs mere om det her.