Forfatter Christian Jungersen: Voksne ønsker egentlig ikke at mobbe

Han er selv blevet voksen-mobbet, "og da jeg så ind i øjnene på den kvinde, som mobbede mig, kunne jeg se, at hun hadede situationen", fortæller han.

Forfatter Christian Jungersen brugte fire år på at skrive "Undtagelsen", og en stor del af tiden gik med at sætte sig ind i mobningens og ondskabens væsen. Han fik De Gyldne Laurbær for bogen. (Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)

Knap hver tiende har oplevet at blive mobbet på arbejdet, og endnu flere har været vidne til mobning af en kollega.

Det har fået programmet Borgerservice på P1 til at sætte fokus på begrebet voksenmobning. For hvordan kan det være, at granvoksne mennesker kan finde på at mobbe hinanden?

Ja, det er i virkeligheden heller ikke noget, de har lyst til, fortæller forfatteren Christian Jungersen.

Han satte i sin bog 'Undtagelsen' fra 2004 fokus på begrebet. Den foregår på det fiktive Dansk Center for Information om Folkedrab, hvor et kontormiljø er omdrejningspunkt for fire kvinders mobning af hinanden.

Inspirationen hentede han i sit eget liv:

- Jeg synes, det er et utroligt vigtigt emne, og jeg fik idéen, da jeg selv har oplevet det.

- Jeg har været et sted, hvor ingen kigger på én, ingen taler til én, og ingen svarer på ens spørgsmål. Det var nok noget af det værste, jeg har oplevet i mit liv, fortæller Christian Jungersen til P1 Morgen.

Hør interviewet her

De ønsker det ikke

Han understreger en vigtig pointe, som man let kommer til at overse i debatten om mobning: Mobbere ønsker i virkeligheden ikke at mobbe.

- Hvis du spørger på en arbejdsplads, så er der ikke nogen, der tænker: ”Nu skal vi mobbe nogen”. Da jeg så ind i øjnene på den kvinde, som mobbede mig, kunne jeg se, at hun hadede situationen.

- Jeg kunne se, hvor ked af det hun var. Jeg kunne se, at hun tænkte: ”Jeg ønsker ikke at være denne her person. Jeg vil være et godt menneske, men jeg kan ikke lade være med at være denne person. Og det er Christian, der får mig til at være denne person. Christian får mig til at have det rigtig dårligt”. Hun kom til at hade mig mere, fordi hun behandlede mig dårligt.

Ifølge Christian Jungersen er det en fuldstændig normal psykologisk proces, at man kommer til at hade den, som man gør ondt. Han trækker en parallel til, hvordan psykologien bag folkedrab er. Her sker der ifølge forfatteren også typisk det, at man kommer til at hade dem, man gør ondt.

Hvis øjne ser du med?

Et vigtigt element af plottet i Christian Jungersens bog er netop, at de fire kvinder arbejder på Center for Information om Folkedrab og derfor er en form for eksperter i ondskab:

- Teoretisk er de eksperter i alle de mekanismer, hvor man begynder at udstøde andre mennesker og langsomt ser dem som monstre, hvor man engang så dem som mennesker. Og jeg tænkte, at der var nogle paralleller.

Det handler i bund og grund om historiefortælling, og gennem hvis øjne man ser konflikten, understreger han:

- På en arbejdsplads er der altid konflikter mellem mennesker. Og hvis du får at vide, at der er en konflikt mellem fem mennesker på den ene side og én på den anden side, så tænker du: ”De her fem mennesker, de er nogle værre nogle, for de mobber den ene”.

- Men hvis du sidder til middag, og du taler med en af de fem, så siger du: ”Denne ene person er nok underlig eller mærkelig, I er fem, og selvfølgelig har flertallet ret”.

- Og hele den psykologiske proces, hvor vi starter med at se på hinanden som medmennesker, og så langsomt begynder med at se hinanden som umennesker, er utrolig fascinerende for en forfatter. Det var den, jeg ville studere i "Undtagelsen".

Ledelsen kan gøre en forskel

Han lægger en stor del af ansvaret for, at mobningen kan opstå på en arbejdsplads, over på ledelsen.

- Meget af det, har jo at gøre med ledelse. Og det vil sige, at man på et niveau over de her mennesker skal forsøge at tilrettelægge arbejdet sådan, at mobningen ikke opstår. Det kan for eksempel være fordelingen af arbejdsopgaver.

- I min bog er der en laissez-faire-ledelse, der betyder, at alle medarbejdere, som er rigtig ambitiøse og engagerede skal kæmpe mod hinanden for at få opgaverne. Og det vil sige, at man forsøger at udmanøvrere de andre. Og hvis vi begynder at gøre andre ondt, at udmanøvrere dem, så begynder vi at efterrationalisere og sige: ”Det er bedst for arbejdspladsen at gøre det her, og den anden har måske ikke fortjent det, og den anden er under mig”.

Da bogen udkom i 2004 var den med på bogmessen i Forum. Her lavede DR et interview med ham til et tema-program, som du kan se et uddrag af her nedenfor:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk