Fotografen Jacob Holdt fik kræft: Jeg var klar til at dø

I dag har filmen,'Jacob Holdt:Mit liv i billeder' premiere. En del af filmen handler om den kræftdiagnose, han fik sidste år, og som fik ham til at reflektere over det, han havde nået.

Det var sidste år på den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther Kings fødselsdag den 15. januar, at Jacob Holdt fik beskeden: Han havde fået prostatakræft.

- Den 15. januar har altid været min travleste dag på hele året, 'Black History Month', hvor jeg ofte holder flest foredrag i USA. Og beskeden fra lægerne var, at det var en aggressiv kræft, jeg havde. Så det var jo noget af et chok.

Sådan beskriver forfatter og fotograf Jacob Holdt den dag, hvor han måtte forholde sig til de hårde facts.

- Egentlig kom det ikke bag på mig, for jeg har altid levet et stresset liv og har altid haft travlt, så jeg har tidligere fået foretaget flere helbredstjek og også fået tjekket mine PSA-tal (grænseværdi-tal, der angiver risikoen for kræft i prostata), men lige præcis de tal havde jeg glemt at få tjekket i tre år, før jeg fik diagnosen.

Tanker om døden

Diagnosen gav rigeligt med stof til refleksioner over liv og død. Jacob Holdt var på det tidspunkt i fuld sving med den dokumentarfilm, som instruktør Niels-Ole Rasmussen har produceret om ham, ’Jacob Holdt:Mit liv i billeder’, som har premiere i dag.

- Jeg har altid haft travlt i mit liv, så når jeg ind imellem er blevet mindet om døden – jeg har jo blandt andet oplevet frygten for at få AIDS i 80´erne – så var det egentlig tanker, der hurtigt var overstået igen, for sådan er vi mennesker. Jeg var hurtigt videre. Men i de senere år er jeg da begyndt at tænke på døden på en anden måde, fordi jeg begynder at opleve, at venner og kammerater også falder fra.

Men da Jacob Holdt i filmen fortæller om sygdommen, var han i chok.

- Jeg troede jo, at jeg snart skulle dø.

Kælderen kalder Jacob

Noget af det, han blandt andet reflekterer over i filmen, er at få ryddet op i de ting, der ligger og venter på at blive afsluttet. Som fx alle de billeder og klip, han har liggende i kassevis i sin kælder og som har ventet på, at han skulle rydde op i årevis:

I dag, halvandet år efter optagelserne, fortæller Jacob Holdt:

-Jeg har stadig ikke fået ryddet op i den kælder. For jeg kan jo godt lide min kælder, for nylig var jeg nede for at finde billeder til en udstilling eksempelvis. Min frygt er, at noget af det, jeg har i kælderen, går tabt pga. skimmelsvamp eller lignende. Men ellers tænker jeg nu, at den kælder må andre rydde op i efter min død.

Det hjalp at få perspektiv på

Kort før Jacob Holdt fik kræftdiagnosen, var han blevet indlagt akut med vejrtrækningsbesvær, og det blev slået stort op i medierne.

- Og alle, jeg mødte efterfølgende, spurgte jo bekymret til mig på grund af den hændelse. Så da jeg fik kræftdiagnosen, magtede jeg ganske enkelt ikke at fortælle andre om det. Jeg magtede ikke at skulle svare på mange spørgsmål endnu engang, forklarer han.

Så ingen anede, at han havde fået kræft. Han blev opereret og kom på benene igen, og heldigvis var der ingen tegn på, at sygdommen havde spredt sig. I den periode skete det forfærdelige skyderi på det satiriske magasin Charlie Hebdo i Paris, og Jacob gik i gang med at skrive avisklummer om hændelserne i Frankrig.

- Og dét, at jeg skulle forholde mig til den smerte, de mennesker dernede oplevede på det tidspunkt, gjorde, at jeg kunne se det hele fra et andet perspektiv. Her var nogle mennesker, der trods alt havde en smerte, der var så meget større end min – det hjalp mig meget at tænke på den måde i den tid.

Livet giver mening

En anden ting, der også hjalp ham videre, var en grundlæggende følelse af, at hans liv allerede havde givet ham så meget mening, der var ligesom ikke noget, han manglede at gøre.

- Jeg har jo gjort nogle ting, der har betydet noget for så mange – og når man har det sådan, så gør tanken om at dø ikke så meget. Jeg tror, det må være meget hårdere, hvis man føler, man mangler at udleve noget i sit liv, så må det være svært at se døden i øjnene.

I dag drøner Jacob Holdt igen derud af – som han selv udtrykker det.

- Jeg har blandt andet valgt at arbejde med unge mennesker i mit dialog-center, Ubuntu-huset. Jeg føler, det er motiverende at lære fra sig og være i stand til at hjælpe andre mennesker, og i mit tilfælde usikre unge mennesker. Det er en god følelse at kunne give erfaring videre.

- Det er også mit råd til andre, der får en alvorlig diagnose. Lad være med at sætte dig hen i et hjørne og flæbe, det er hverken godt for dig selv – det er heller ikke noget andre kan holde ud at høre og se på i længden. Brug hellere tiden på at gøre en forskel på en måde, der er vigtig for dig, måske at hjælpe andre kræftpatienter.

- Jeg har lige kontaktet Prostataforeningen for at høre, om de kan bruge min historie, for jeg vil gerne fortælle andre, at der er håb, selvom man har fået en alvorlig diagnose. Og selvom du får en diagnose og får at vide, at der er en udløbsdato – så brug den tid på at gøre noget meningsfuldt.

Facebook
Twitter