Har du fået mod på vildmarksliv? Her er nogle basale tips og tricks

Der er noget om snakken. Det er faktisk energi-givende at tænde sit eget bål og sidde derude lunt under tipien og nyde naturens stilhed.

Jeg har sat ekspert i vildmarksfærdigheder, Jesper Hede, i stævne til en snak om, hvad det er naturen kan, og hvorfor han finder så meget energi i at færdes i den – på den helt simple facon.

Og jeg har også et andet ærinde med aftalen. Jeg vil gerne lære at lave et bål – uden at gøre brug af tændstikker eller lighter.

- Hvor er jeg glad for, at du fik ideen til at lave interviewet herude i skoven, siger Jesper Hede glad, da jeg endelig har fundet stedet i skoven. Han føjer forklarende til med et smil:

- For så slap jeg for at sidde foran computeren i nogle timer.

Skoven, som Jesper Hede har valgt, ligger helt derude, hvor kragerne har vendt adskillige gange. Et sted på Vestsjælland, ud over markveje, forbi et sommerhusområde og via små hullede grusveje er jeg endelig ude ved en skov, der ligger tæt ved vandet.

Smagen af skov

Han har selv været tidligt derude og har rejst en tipi på den led, som han har lært deltagerne i ’Alene i vildmarken’. Tre mindre træstammer er snøret sammen foroven, og over dem har han bredt den grønne tarp ud, så den danner et mindre hi. På tipiens gulv ligger et rensdyrskind bredt ud, og foran det står et lille bål og knitrer. Og lige foran bålet har han bygget et lille hegn op af større og tørre grene.

- Det er et af de kneb, man lærer, når man lærer om bushcraft, for reflektorhegnet gør, at varmen fra bålet kastes ind under tarpen, så man kan sidde i læ og have det varmt samtidig.

Det gode råd er noteret, selvom jeg tvivler på, at tipier bliver min fremtidige spidskompetence, til gengæld spidser jeg ører, da Jesper spørger, om jeg vil have en kop gran-te.

- Gran-te?

- Ja, det er grangrene, som man hælder kogende vand over, og så skal det stå og trække lidt.

Te, der har trukket på gran, er ikke dårligt, når man skal have varmen i vinterkulden. (© Dorthe Boss Kyhn)

Det basale håndværk

Jeg nipper til teen og må erkende, at smagen ikke er dårlig, og at det i hvert fald er skønt med den varme, den medfører - og det er helt specielt at sidde her i en bundfrossen skov, mens sneen daler, under en tipi og på rensdyrskind og drikke te, der kommer direkte fra skoven og mærke varmen fra det lille bål.

Hvad er det, den der natur kan?

- Det er jo noget med, at man skal have de mest basale behov dækket, når man er herude.

- Det er håndværket i at færdes herude, at lære at rejse en tipi og bygge sit shelter, lære at snitte sin kop, lave bål og tilberede den primitive mad over det bål, man selv har lavet eller bygget en stenovn, hvor man kan koge vand og lave mad. Det giver en tilfredsstillelse at holde det så simpelt som muligt.

Mange af de - primært mænd (fordelingen af mænd/kvinder er 90/10) - mennesker der dyrker bushcraft er nok lidt enspændere, forklarer Jesper Hede.

- Man kan sige, mange af os kan godt lide at trække os tilbage og tage på solotur engang imellem – men mennesket er jo et flokdyr, så selvom mange af os godt kan lide ensomheden i naturen, så finder man ud af, at der er en særlig dynamik, når man er sammen med andre. Man får et fællesskab, hvor alle er afhængige af hinandens indsats.

Ensomhed er en udfordring

Netop ensomheden er en af de helt store udfordringer for deltagerne i 'Alene i vildmarken'.

- Savn og ensomhed, det mærker alle – jeg tror også, at det ville knække mig, for det oplever jeg også, når jeg har været alene af sted. Hvis man er væk i fx en uge, så nyder man typisk de første par dage – man har travlt og laver en masse – men på tredje-fjerde dagen, så sidder man der alene, så savner man dem derhjemme. Men det er jo naturligt, det skulle jo gerne være sådan.

Jesper Hede underviser i bushcraft, og når man tager af sted på tur, så er der nogle grundprincipper, der er gode at kende:

- Det er en god ide at trække sit shelter eller bivuak lidt væk fra vandet – selvom det er godt at være i nærheden af vand – vandet er jo en vigtigt del, fordi man her kan skaffe mad, fisk i sø eller hav og muslinger og tang ved bredden.

- Man skal finde sig et sted, gerne omkranset af træer, som giver læ, og så kan man finde nogle døde træstammer, fx birkestammer og lave en trefod, som jeg også har lært deltagerne i 'Alene i Vildmarken', og så folder man sin tarp rundt om. Lav et bål og en lille reflektorvæg af træ, så varmen cirkulerer ind i dit shelter.

Jesper Hedes tommelfingerregel siger, at man i vildmarken kan undvære ilt i tre minutter, vand i tre dage og mad i tre uger. Vand er vigtig at have tilgang til – mere vigtigt end mad, forklarer han.

Det kræver udstyr at klare sig

Når man tager i naturen på en fire-fem timers tur, kan det godt gøres rimelig simpelt: Tarp, gryde/stålflaske, tændstål, sovepose, kniv/økse og snor samt selvfølgelig viden til at bruge dem, og de naturlige ressourcer der er omkring en.

- Det giver en tilfredsstillelse at være i stand til at klare sig i naturen. Det er ikke fordi, jeg kunne tænke mig at leve på den led altid – men at komme ud på tur og fjerne alt det unødvendige.

- Jeg ville ikke undvære de her ture i naturen, selvom en tur kan være strabadserende, så giver den mig energi til en hel uge. Og jeg lærer at sætte pris på, at derhjemme kan man bare trykke på en kontakt, og så er der lys, varme og varm mad på komfuret.

Lav bål fra bunden

Der er basale behov, som vi menesker nu engang skal have dækket for at kunne overleve ude: Shelter, ild, vand og mad.

- Hertil kommer andre knap så basale, men som også er vigtige, behov som fx samvær med andre, kærlighed og succes, forklarer Jesper Hede.

Og så tilbage til det med at lave sit eget bål, så man kan holde varmen, koge sig noget te og lave mad.

Her kommer Jesper Hedes tip til at tænde bål - og selvfølgelig er både tændstikker eller lighter no go, når man er på bushcraft-tur i vildmarken:

Du kan fx bruge tændstål, hvor man slår metal mod metal, og hvor gnisterne kan antænde dit materiale.

Det er ikke altid, der lige er tørt græs til rådighed, så man skal finde alternative optændingsmaterialer, der kan opfange gnisterne fra tændstålet. Find nogle gamle døde fyrregrene (fx de nederste på træets stamme), når grene er døde og tørre, så lagres harpiksen i træet. Når man så skærer det af som fnuller med sin kniv, kan man få en slags savsmuld ud af det, som er let antændelig. Gløderne fanges, og da harpiks er terpentin-holdigt, er det meget brændbart.

Anbring dit savsmuld på noget bark og slå tændstålet væk fra dig selv:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA (© Dorthe Boss Kyhn)

I 'Alene i vildmarken' bruger deltagerne indersiden af birkebark, fordi der ikke var nåletræer i området, det indeholder olie og er også let at antænde.

Man kan også bruge tørt græs, men det er ikke altid nemt at finde - hvis det er vådt er et godt tip at lægge det i lommen og lade det tørre der.

Når dit savsmuld antændes, lægger man kvas og lidt større grene på indtil det antændes:

(© Dorthe Boss Kyhn)

Der findes også andre måder at skabe ild på - fx med flintesten eller ved friktion, men det kan være sværere end ved ovennævnte metode.

Og der er noget om snakken, når Jesper Hede siger, at det giver noget specielt at tænde sit bål på en mere autentisk måde. Det lykkes - også for den udsendte. Beviset ses herunder:

(© Dorthe Boss Kyhn)
Facebook
Twitter