Har du hygget dig i ferien?

KLUMME Sommeren er lig med endeløs hygge, hvis man skal dømme ud fra vennernes feriebilleder på de sociale medier. Sådan har det ikke været for mig.

Et billede fra min camping-ferie. Regn gjorde det indimellem småt med hyggen.

Har dit facebook-rul også været fyldt af billeder af romantiske solnedgange, hvidvins- og grillaftener i sommerhuset eller dase-dage med familien ved poolen eller på stranden?

Mit har. Og hver gang jeg ser venner og bekendtes lange række af sommer-idyl-momenter, så tænker jeg, at de virkelig har hygget sig.

Og jeg kan godt blive lidt misundelig. For jeg kan ikke hygge mig.

Eller rettere - jeg har virkelig svært ved at skabe de der hygge-øjeblikke, hvor man virkelig nyder det hele i fulde drag.

Det betyder ikke, at jeg aldrig hygger mig. Det gør jeg ofte – i både kortere eller længere tid. I går hyggede jeg mig lige pludselig, da jeg lavede perleplader med min yngste datter. Hendes småsnakken undervejs om stort og småt er ret hyggeligt.

Jeg hyggede mig også, da jeg puttede min ældste datter. Hun fortalte om nogle tanker, hun gik med, og det var rigtigt hyggeligt at småsnakke der på sengekanten, mens hun langsomt faldt i søvn.

Kedelige fester

Men jeg hygger mig for eksempel sjældent til fester. Og jeg har været til gabende kedelige sammenkomster og middage. Arrangementer, som nogen ellers har anstrengt sig for at skabe. Eller på familie-ferier, hvor vi endelig har fri og skal hygge os. Jeg gør det bare ikke særlig tit og i hvert fald ikke i hele dage ad gangen.

Jeg har en teori om, at hygge sjældent lader sig ’arrangere’. Når det opstår - og det kan jo sagtens ske til fester og middage, så sker det på en måde uventet. Når vi til middagen får fundet det emne at tale om, som alle synes er interessant og sjovt.

Eller når man har fået lige præcis de genstande til festen, der gør, at man føler sig let og glad og pæn og har lyst til at danse (tro mig – den balance er virkelig svær at ramme). Eller når man taler med et andet menneske, som man pludselig føler sig totalt forbundet med.

Når de øjeblikke opstår, kan de glæde mig i dagevis efter.

Det perfekte øjeblik

I den spanske flamenco-kultur har man et begreb, der hedder ’duende’. Det er svært at oversætte, men det er udtryk for en tilstand, der opstår, når alt så at sige går op i en højere enhed. Når danseren, guitaristen, sangeren og klapperne og publikum lige pludselig rammer det perfekte magiske øjeblik.

Og jeg tror, at det er lidt det samme med hyggen. Man kan lave rammerne for det; sætte en række mennesker sammen og lave virkelig god mad. Man kan arrangere den mest eksotiske ferie eller et brag af en fest.

Men nogen gange sker der bare ikke en skid. Det er kedeligt, eller man er uoplagt, ungerne skændes, snakken går trægt, eller festen er død. Nytårsaften har gennem årene for mig været alle tiders kæmpestore hygge-løgn. Det er en røvsyg aften.

Men andre gange så rammer du pludselig det der magiske øjeblik, hvor hyggen opstår; med familien, med vennerne eller til festen. For mig sker det næsten altid uventet. Og det kan være svært at forevige på kamera, for min telefon er som regel det sidste, jeg tænker på, når det sker.

Facebook
Twitter