Hvorfor arbejde fem dage om ugen, hvis chefen siger, at man skal nøjes med fire? Ned på 30 timer om ugen for den samme løn. Det lyder usandsynligt, at en arbejdsgiver ville gøre det, men det har de gjort i it-virksomheden IIH Nordic.

Virksomheden har gennem et stykke tid eksperimenteret med den nedsatte arbejdstid, men fra 1. februar blev det så permanent for virksomhedens 50 fastansatte medarbejdere.

Mange konkrete ændringer

Manøvren har ikke kostet virksomheden noget, for medarbejderne er begyndt at arbejde på andre og mere effektive måder, fortæller direktør i IIH Nordic, Henrik Stenmann til P1 Morgen:

- Vi har lavet over 40 helt konkrete ændringer i løbet af de sidste tre år. Alle møder fx er nu 20 minutter eller 45 minutter lange. Før var de altid en halv time eller en hel time eller endnu længere, og det hang sammen med, at i det outlook-system, som alle bruger til at booke møder, er de som udgangspunkt er sat til en time.

- Vi har også arbejdet med den måde, vi håndterer mails på og har indført en række systemer, der har halveret det antal af mails, medarbejderne skal svare på. Mange mails blev sendt rundt til alt for mange medarbejdere, nu får de primært mails, der rent faktisk vedkommer dem og er relevante for dem.

Virksomheden har også indført en række andre systemer, der kunne enten automatiseres eller gøre tingene på nye måder, som kunne spare tid.

- Når man virkelig går til biddet, så er der faktisk rigtig mange ting, man kan lave om som menneske og som person, der gør, at man får en meget nemmere hverdag, forklarer Henrik Stenmann.

- Men ligesom mange andre systemer, så bliver de kun gode, hvis folk gider blive gode til dem. Gider sætte sig ind i dem.

Ud af hamsterhjulet

Ideen blev født tilbage i 2014, fortæller Henrik Stenmann, da de begyndte at sætte spørgsmålstegn ved måden, de arbejdede på og teknologien, de havde til rådighed.

- Og så var det også et spørgsmål om at komme ud af det der berømte hamsterhjul, hvor vi arbejder, arbejder, arbejder. Vi er meget stressede, og der er mange mails, mange møder, og det er næsten blevet en kliché at sige, at man har travlt, travlt, travlt.

- Vores hjerner er ikke indrettet til at køre i det høje gear, som vi gør. Og derfor ser vi, at så mange går ned med stress. Reelt set, når man sidder på kontor, som fx vidensmedarbejdere, så viser forskning, at man skal helt ned på 25 timer.

Ansøgningerne vælter ind

Medarbejderne er – måske ikke så overraskende – tilfredse med den nye indretning af deres arbejdsliv. IIH Nordic laver medarbejdertilfredshedsundersøgelser hver uge, og ifølge Henrik Stenmann har medarbejdertilfredsheden aldrig været højere på virksomheden.

Og efter at det er rygtedes i branchen, er virksomheden også blevet bestormet af ansøgere, der gerne vil arbejde dér.

- Vi har fået over 500 ansøgere, og vi har fået nogle ekstremt kvalificerede ansøgere. Endda også fra det store udland, hvor det her rygte har spredt sig.

- Dygtige folk, som har gjort op med det her med at arbejde 37 timer eller mere, fordi som alle er bekendt med, så er det, vi fortryder allermest, når vi ligger på vores dødsleje, det var, at vi arbejdede for meget. Det er på tide, at der er nogen, der gør op med det og tænker lidt anderledes. Det er der behov for.

Ikke flere ændringer lige nu

Henrik Stenman opfordrer andre virksomheder til at springe ud i en lignende transformation, og han er mere end villig til at dele ud af sine erfaringer med det. For selv om det lyder som en let manøvre, så har der selvfølgelig været udfordringer.

- Der har i den grad været udfordringer. Fordi vi som mennesker er meget svære at lave om på. Normalt når vi laver om på os selv, så er det fordi, der er sket et eller andet, eller lægen har sagt, at nu er det nu. Det med at lave om på noget i fredstid, har kostet blod sved og tårer.

- Jeg har lovet mine medarbejdere, at jeg ikke lige laver flere ændringer lige nu. Selv om vi har rigtig mange, vi gerne vil lave.

De fleste går den anden vej

Der er dog ikke meget, der tyder på, at IIH Nordic er et billede på en generel tendens. I Dansk Industri, som organiserer både industrivirksomheder, men også ingeniører, advokater og revisorer, ser man snarere arbejdstiden gå op, fortæller underdirektør Steen Nielsen, der har ansvar for arbejdsmarkedspolitik.

- Lige nu hører jeg om flere virksomheder, der får mere travlt, heldigvis, og har flere opgaver, og derfor får de brug for flere arbejdstimer. Enten ved at få de ansatte til at arbejde mere og tage noget overarbejde, eller ved at ansætte flere i virksomheden. Men vi har ikke særlig høj ledighed, så mange virksomheder har svært ved at rekruttere ansatte.

Han medgiver, at der i mange virksomheder er et potentiale for at øge effektiviteten, men peger på, at mange virksomheder ikke kan gøre det samme som IIH Nordic. Buschauffører, medarbejdere der passer maskiner, eller folk med manuelt arbejde, kan ikke på samme måde effektivisere og holde fri om fredagen.

- Rigtig mange føler i forvejen, at de løber ret stærkt og gør tingene meget effektivt, så at forestille sig, at man kan skære syv timer af arbejdsugen og nå det samme, det tror jeg, hører til sjældenhederne.

Der er behov for fleksibilitet

Professor i arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Per Kongshøj, ser nu heller ikke en bevægelse i retning af at arbejde mindre til den samme løn.

- Der er masser af virksomheder, der giver mulighed for at gå ned i tid, men ikke med den fulde løn.

Han har svært ved at forestille sig, at man rullede det ud over det generelle arbejdsmarked. Fx kan buschauffører, plejehjemsansatte og slagteri-arbejdere ikke effektivisere på en måde, så der kan skæres en arbejdsdag ud. peger han på:

- Der skal jo også passes syge eller ældre om fredagen. Det er særlige virksomheder, der kan gøre det her.

- Jeg synes måske snarere, der er behov for på vores arbejdsmarked generelt at få mulighed for at tilpasse sin arbejdstid til sine balance-udfordringer. I perioder kan man have behov for at gå ned i tid, fordi man har små børn, skal tage sig af syge slægtninge, tage noget efteruddannelse, eller andet. Nogle kommuner eksperimenterer med at lade de ansatte selv skrue op og ned for arbejdstiden, og det giver god mening. Men så går lønnen jo også samtidig op og ned.