Her er Ali og Abeers gode råd til indvandrere, der ønsker at bosætte sig her

Her er, hvad Ali med tyrkiske rødder og Abeer med irakiske rødder mener om det at lade sig integrere i Danmark.

  • Abeer bor sammen med sin mand og to børn i Thisted. (© (c) DR)
  • Ali fra Ishøj får besøg af hjemmehjælperen Jenny fra Glostrup i 'Det Splittede Danmark'. (© (c) DR)
1 / 2

22-årige Abeer bor i Thisted med sin mand og deres to små piger. Hendes forældre kommer fra Irak, de flygtede til Danmark for omkring 35 år siden. Abeer er altså født og opvokset i Danmark, og hun er opvokset i et meget religiøst hjem. Hun lærte, at hun ikke måtte ryge, ikke drikke eller have kærester og at bøn var en vigtig del af hverdagen:

I programmet 'Det splittede Danmark' får Abeer besøg af Nanna Brejning, der, som hun forklarer, er bekymret i forhold til det kvindesyn og mangel på ligestilling, der er i mange mellemøstlige kulturer.

En anderledes opdragelse

Abeer kan godt se, at hun jo ikke er opdraget på den led, som de fleste etnisk danske piger opdrages på.

- Men jeg er jo glad for den opvækst, jeg har haft og at mine forældre passede på én, men jeg kunne da godt tænke mig at have haft mere frihed. Men den opvækst og det liv, jeg har fået her i Danmark, er meget forskellig fra, hvordan det ville have været i Irak. Der er det manden, der tjener pengene, og kvinden passer børn og husholdning, og hun må ikke gå uden for hjemmet alene eller tage selvstændige beslutninger.

Taler om tingene

Hos Abeer og Hussein taler de mere om tingene. Han er selvstændig og åbnede sidste år et værksted, hvor han vasker biler, og det går fint. Abeer hjælper sin mand med bogholderi, og hun har ikke glemt drømmen om en uddannelse, selvom hun har fået to små børn og et hjem at passe.

- Jeg tager enkeltfag på HF, for jeg vil gerne være pædagog eller måske socialpædagog og arbejde med større børn, jeg vil have en uddannelse, og det samme ønsker jeg for mine børn.

- Min mand og jeg har talt om, at vores børn skal have mere frihed - de må selv vælge deres venner, selvfølgelig vil vi gerne kende dem, men kommer en af pigerne en dag og siger, at hun har fået en etnisk dansk kæreste, så vil jeg da ikke som det første afvise det - men jeg vil da lære ham at kende, finde ud af hvad han står for, kende hans familie osv. Og det samme hvis de kommer og siger, de ikke vil bære tørklæde, det er deres valg - men de skal tage en beslutning, om det skal være enten eller - man kan ikke gå og skifte mening hele tiden.

Plads til forskellighed

Her er Abeers bud på det, hun mener, man skal gøre for at blive en del af et nyt samfund, som er meget forskellig fra det, man kommer fra:

  1. 1

    Hvis man bosætter sig i et nyt land for en længere periode, så skal man først lære sproget. I min opvækst talte vi arabisk med vores forældre, men vi søskende talte dansk indbyrdes - jeg kan nemt skifte mellem dansk og arabisk - men det er vigtigt, at man kan landets sprog.

  2. 2

    Man skal selvfølgelig lære det nye land at kende, men jeg synes jo samtidig, at det er vigtigt, at der er plads til, at vi kan være forskellige.

  3. 3

    Så er det vigtigt, at man tager en uddannelse og får et arbejde, så man kan klare sig selv.

Jeg udfylder et vigtigt hul som lærer

26-årige Ali er uddannet skolelærer, og han bor med sin kone i Ishøj. Hans forældre kom fra Tyrkiet til Danmark i begyndelsen af 80´erne for at arbejde. Hans far er taxachauffør og moren arbejder på et vaskeri.

Ali har besøg af Jenny, der er hjemmehjælper og fra Glostrup og meget bekymret over indvandringen i Danmark.

Ali voksede selv op med to kulturer - den danske i skolen og den tyrkiske derhjemme.

- Jeg havde det ikke helt nemt i skolen, jeg var bestemt ikke nogen mønsterelev. Jeg følte jo, at jeg ikke helt passede ind og at lærerne havde svært ved at forstå det. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville være folkeskolelærer. Jeg kan udfylde et hul, fordi jeg ved, hvordan børn med en ikke-vestlig baggrund har det, forklarer Ali, hvis kone er farmakonom, men lige nu er hun på vej på barsel.

Lær den nye kultur at kende

Ali mener, at de mange, der kommer til landet med en ikke vestlig baggrund og vil integreres i det danske samfund, er nødt til at gøre en ekstra indsats for at blive en del af kulturen.

Her er hans tre vigtigste bud:

  1. 1

    Jeg synes først og fremmest, man skal sætte sig ind i det nye lands normer og værdier, hvad er det for mennesker, der bor her, hvordan er deres hverdag og kultur. Når man er en minoritet, som vi jo er, fordi vores kultur er så meget anderledes fra den danske, så er man nødt til at gøre en ekstra indsats. Det vil ikke være lige så svært for fx en svensker, fordi kulturen i Danmark og Sverige er så ens.

  2. 2

    Så synes jeg også, man skal kunne sproget, men jeg har det samtidig sådan, at det nytter ikke noget bare at lære det danske sprog, man skal også kende landets kultur, ellers lærer man ikke det nye land at kende. Man kan sagtens lære sproget og ikke have respekt for systemet, og det er ikke okay.

  3. 3

    Men jeg mener samtidig, at selvom man skal gøre en indsats for at lære sin nye kultur og de danske værdier at kende, så skal man ikke glemme sine egne rødder. Det er vigtigt at vide og kende det land, man kommer fra. Mit eget barn skal fx også lære tyrkisk, fordi det er en del af vores rødder - og så kan det aldrig skade at kunne det sprog også, det kan man altid få gavn af.