Hyggen stammer fra 1800-tallets middelklasse

Det uformelle samvær var middelklassens måde at distancere sig fra overklassen på.

Nærhed og samvær på en uformel måde er et af kendetegnene ved den danske hygge, peger hyggeforskeren Jeppe Trolle Linnet på. (Foto: /colourbox.com © /colourbox.com)

I England udkommer der i disse måneder en række bøger om den danske hygge. Hygge er simpelthen blevet et brand for Danmark, som andre lande gerne vil importere og ikke mindst undersøge nærmere. Og så tiltrækker hyggen ikke mindst flere turister, fortalte brancheorganisationen Small Danish Hotels i går.

Interessen overrasker ikke Jeppe Trolle Linnet, der decideret har forsket i hygge:

- Først og fremmest af den grund, at mange af forfatterne har været i kontakt med mig i forbindelse med deres bøger.

Feng Shui

Feng Shui er en flere tusind år gammel kinesisk praksis, der sigter på at skabe en menneskelig harmoni i vores omgivelser. Blandt andet gennem kontakt med naturen, indretning og brug af farver.

- Men interessen stemmer også meget godt overens med, at der i øjeblikket er en tendens til, at den globale middelklasse interesserer sig for andre kulturer og en oplevelse af, at der er en eller anden hemmelighed ved andre kulturer, som kan lede mod det gode liv, og som man kan kopiere. Et andet eksempel på det er Feng Shui.

Interessen taler ifølge ham direkte ind i tendensen med simple living, worklife-balance og fokus på nærmiljøet.

Hygge efter Brexit

Jeppe Trolle Linnet peger på, at der er 3 ting, der går igen, når udlændinge spørger ham ind til den danske hygge:

- For det første er det en fascination af sammenhængen mellem hygge og lykke. For det andet vil de gerne have en opskrift på hyggen, som de kan kopiere. Og for det tredje vil de gerne koble hyggen til deres eget lands særpræg.

Interessen fra England

Forfatteren Liz Jensen, der er englænder, fortæller i P1Morgen om englændernes store interesse for den danske hygge.

Hør interviewet her

- I England tales der fx om, om der er et større behov for hygge efter Brexit, og i New Zealand tales der om, om man kan kombinere hygge og barbecue, osv.

Jeppe Trolle Linnet er antropolog og skulle for år tilbage skrive en ph.d. om forbrug i de danske familier. I den forbindelse interviewede han en lang række danske familier, og de pegede alle på hyggen som begreb, og det fik ham til at skrive en international artikel om hygge, der udkom i 2011. I dag er han selvstændig konsulent og direktør i firmaet Linnet Research og er så vidt vides Danmarks eneste hygge-forsker.

Hygge er en universel urfølelse

Danmark bliver ofte nævnt, som hyggens hjemsted, men vi er selvfølgelig ikke de eneste mennesker på jorden, som hygger sig. Alle folk har hygget sig altid, siger hyggeforskeren.

- I London og Shanghai kan de også hygge. Urfølelsen af tryghed som middel til at lade batterierne op er en universel følelse, vi alle søger mod. Det at læne sig tilbage og slappe af for derefter at kunne gå ud i verden.

- Men i andre lande er der ikke i samme grad et navn for begrebet hygge. Og det, at vi har begrebet, og at det fylder meget hos os, peger på et særpræg hos os og de andre skandinaviske lande.

Middelklassen "opfandt" hyggen

Baggrunden for, at hyggen fylder så meget i Danmark er blandt andet vores samfundsopbygning: At vi er et meget lille land uden et stærkt hierarki og med en høj grad af lighed i samværet mellem mennesker.

Det stammer helt tilbage fra 1800-tallet, hvor den danske hygge rigtig tog fart, forklarer Jeppe Trolle Linnet:

- Da blev vores samfund domineret af den voksende middelklasse, som lagde vægt på tryghed, umiddelbarhed, nærhed og ægthed som et middel til at lægge afstand til overklassen, hvor samværet var mere formelt, og hvor der var meget mere på spil.

- Samtidig forsøgte man også at lægge afstand til underklassen og arbejderklassen, som på sin vis levede mere rodet. Det skulle altså ikke være prangende, men trygt og stabilt med fokus på hjemmet som et sted, hvor man skulle have det godt.

Men hvad er så den danske hygge, og kan den egentlig eksporteres?

- Hygge er en stemning og en atmosfære, og den kan ikke fragmenteres ud i tjeklister og opskrifter. Kulturen er aldrig entydig, og det er ikke enkeltelementer, der gør det, siger Jeppe Trolle Linnet.

Hygger overklassen sig?

Hygge bliver ifølge ham i disse tjeklister og opskrifter ofte gjort til en moderlig ting med puder og stearinlys. Andre skriver, at sushi ikke er hyggeligt. Men begge dele er forkert:

- I et middelklasseperspektiv har nogle behov for at lægge afstand til noget, der peger lidt mod overklassen og sige, at fx sushi ikke er hyggeligt. Men hygge kan godt være forskellig alt efter social klasse og kultur.

- Der har jo været en tendens til at fremstille overklassen som kold - og ikke hyggelig - som vi fx ser den skildret i Matador eller i Per Flys film ”Arven”. Der er en form for moralsk regnskab, som man gør op efter.