I 2018 bliver sorg en sygdom: Sofie følte sig unormal da hun mistede

Sofie Klingberg følte, hun sørgede forkert, da hendes mor døde. I 2018 bliver sorg en diagnose.

At få stillet en psykiatrisk diagnose havde ikke hjulpet Sofie Klingberg, da hendes mor døde. (arkivbillede) (Foto: Camilla rønde © Scanpix)

Engang hyldede vi et knust hjerte.

Det var i romantikken for 200 år siden. I antikken viste man dybde og erkendelse, når man var i sorg.

I dag er sorg noget, der skal overstås. Især hvis den forhindrer os i at bidrage til samfundet.

Men det er et problem, at langvarig sorg ikke tages mere alvorligt, mener eksperter, og derfor vil 'sorg' med alt sandsynlighed være at finde på WHO's sygdomsliste i 2018.

Det betyder, at de, som har meget svært ved at komme sig over tabet af en, de elsker, kan få en psykiatrisk diagnose i 2018.

Det værste begynder efter bisættelsen

Journalist Sofie Klingberg er blandt dem, der har stået midt i en kæmpe sorg. Som 16-årig mistede hun sin mor til kræften.

- Der var en forventning om, at når min mor var bisat, så var det værste overstået, og så ville vi nok være tilbage ved normalen, siger Sofie Klingberg.

- Men det er jo først der, det hele begynder. Nu skal man lære at leve, uden den man har mistet, siger hun.

Hun oplevede også, at folk omkring hende prøvede at sætte tid på, hvor længe det ville være ok at sørge.

Sorg er udtryk for kærlighed

Ester Holte Kofod, psykolog og ph.d.-stipendiat i psykologi ved Aalborg Universitet, mener, at det er en tendens i tiden, der gør, at folk forventer, at en sørgende kun sørger i en hvis periode.

- Vi skal helst hurtig kunne fortsætte vores livsprojekter, være i stand til at indgå i hverdagslivet igen med alle dets krav om at være positive og produktive. Sorgen må godt være der, bare den ikke larmer og forstyrrer for meget, siger hun.

Men hvis sorgen fylder så meget, at den sætter en stopper for lyst og liv, så taler alt for, at vi fremover vil kunne kalde det en psykiatrisk lidelse, siger Ester Holte Kofod.

Det kan der både være fordele og ulemper ved:

- På den ene side ville en diagnose jo være en form for samfundsmæssig anerkendelse af sorgen. Samtidig ville det sikre, at folk fik den hjælp, de har brug for, siger hun.

På den anden siden mener Ester Holte Kofod, at vi mister forståelsen for, at sorg også er et udtryk for kærlighed til den, vi har mistet, fordi sorgen i stedet bare bliver noget, som skal ordnes og overstås.

Sørgende børn tvangsmodnes

Sofie Klingberg har lavet dokumentaren 'Mor er død - men det taler vi ikke om'.

Her fortæller hun blandt andet om sin egen usikkerhed overfor, hvordan man skal sørge som 16-årig.

Sofie Klingberg er helt overbevist om, at det ikke ville have gavnet hende, hvis hun havde fået en diagnose, da hun mistede sin mor.

- I forvejen er børn og unge, der mister, udsatte. Man bliver tvangsmodnet, er et helt andet sted end de jævnaldrende og føler sig markant anderledes, siger hun.

- Jeg følte mig i høj grad som en unormal 16-årig. Hvis jeg oveni også havde fået det mærkat, at jeg var en unormal sørgende, havde jeg for alvor følt mig kørt ud på et sidespor.

Døden er et vilkår

En af grundene til, at vi forventer, at den sørgende hurtigt kommer oven på igen, er, at vi har svært ved at tale om døden, mener psykolog Ester Holte Kofod.

Det er en konsekvens af, at vi måske kommer til at forveksle vilkår med problemer:

- Døden er jo et vilkår, der må bæres, og ikke et problem, man kan løse. Derfor kommer vi også til kort, hvis vi forsøger at tage sorgen væk fra den sørgende, for på samme måde er sorgen jo også et vilkår og ikke et problem, siger hun.

Drop berøringsangsten

Netop berøringsangsten er et vigtigt element i de erfaringer journalist og dokumentarist Sofie Klingberg har gjort med sin egen og med børn og unges sorg generelt.

- Man er nødt til at forstå, at det at tale med et barn eller et ungt menneske i sorg ikke kræver en lang psykologuddannelse, siger hun.

Holder man fast i, at det kræver noget helt særligt at tale med unge i sorg, vil man ikke kunne støtte eksempelvis børn i skolen, fordi ingen så har de rette kompetencer:

- Jeg har hørt flere undervisere sige, at de ikke er kvalificerede til at tale med børn i sorg. Jeg tror, det er noget af det, vi skal gøre op med, siger Sofie Klingberg.