Introvert - ekstrovert, hvad er bedst?

Hvis man er meget indadvendt, bør man så prøve at være lidt mere udadvendt - eller omvendt, spørger en bruger, som har børn med vidt forskellige temperamenter.

Ifølge en psykolog er de færreste af os rent introverte eller ekstroverte. De fleste af os rummer begge dele - og det ene er ikke bedre end det andet. (© Colourbox)

"Er dét at være introvert noget, man kan lære at lægge fra sig?" Det har en bruger tænkt over, og hun skriver videre til Lev Nu:

"Jeg har to døtre, hvor den ældste er en værre vulkan, taler højt og larmer og skal ud med alle sine tanker og følelser. Den yngste er lige modsat. Hun er mut og indesluttet, og har som regel brug for at gå i enrum med sine tanker. Hun er vel dét, der pt bliver omtalt alle steder - introvert.

Men hvad vil det egentlig sige at være introvert, og er det noget man enten er - eller ikke er.

Kan det læres, og bliver man et mere rummeligt menneske af at være introvert? Og kan man fx lære sit barn at være mere ekstrovert, fordi man selv føler, at det må være den bedste måde at komme af med sine frustrationer på?"

To arketyper

Det er et godt spørgsmål, som vi har bedt psykolog på Lev Nu Henrik Tingleff om at svare på:

Ekstrovert og introvert er definitioner, som psykoanalytikeren Carl Jung brugte som betegnelse for en persons indstilling til omverdenen.

Ekstroverte mennesker får energi fra, hvad der sker i verden omkring dem, de relaterer sig mest efter det ydre, mod de kollektive normer og adfærdsmønstre. Personen har brug for omgivelsernes opmærksomhed og foretrækker i reglen at tale frem for at skrive, når de skal kommunikere.

Ekstroverte personer føler sig godt tilpas i udadvendte og sociale aktiviteter og trives i handling og afveksling.

Introverte mennesker relaterer sig derimod til sit eget indre, mens indtrykkene fra omverden er sekundære. Disse personer er mere tøvende i deres reaktionsmønstre, De vil helst forstå verden, før de oplever den, og tingene skal lige prøves af først på den indre tankeverden.

Introverte er mest interesserede og veltilpasse, når de kan arbejde i fred og ro uden afbrydelse og behøver derfor tid til at overveje, før de handler. Personen vil søge efter formål og motiv bag handlingerne og kan være distræt - en typisk 'professor-type'.

Lidt af det ene og lidt af det andet
Der florerer i øjeblikket tal der siger at ca. 1/3 af alle mennesker regnes for introverte og 2/3 ekstroverte. Til dette skal der dog nok tilføjes "i én eller anden grad".

Som med alle andre arketyper er det jo sådan, at det er de færreste, der lever op til typen i sin fulde og reneste form.

Langt de fleste af os har nok lidt af begge sider i os i en eller anden blanding. Nogle er en 80/20, andre en 40/60 og nogen er så 95/5.

Hvad er så bedst at være - og kan man ændre sig?

Igen er det som med alle andre stereotyper - der er fordele og ulemper ved det hele. Er du stærkt ekstrovert trives du i visse sammenhænge - og møder problemer i andre. Er du stærkt introvert giver det dig nogle store fordele i specifikke situationer - og markante udfordringer i andre.

Som det i øvrigt gør sig gældende med alle andre færdigheder og karaktertræk du har: Er du super dygtig til fodbold, giver det dig nogle klare fordele i nogle sammenhænge - og nogle ulemper i andre. Er du 205 cm høj giver det dig nogle fordele i givne sammenhænge og ting at bøvle med i andre.

Vi skal ikke ændre os
Så set fra mit perspektiv handler det ikke så meget om at "lære at blive det modsatte" eller at "det ene er sundere end det andet".

Det handler ikke om at skulle blive mere introvert eller mindre ekstrovert.

Det, der må være målet er, at registrere hvilke situationer det er, man gentagent oplever problemer i og så lære sig strategier til at løse dem mere hensigtsmæssigt.

Her kan introvert/ekstrovert parameteret give inspiration - fx hvis man oplever, at man altid er nervøs, usikker og kejtet til fester og fødselsdage, så kan det da sagtens være, at man skal lure lidt på sin ekstroverte fætter og lære nogle af hans tricks og tilgange: Omvendt kunne det være, at fætteren kunne lære lidt af én, når han skal sætte sig ind i nyt svært stof på arbejdet.

Typerne fungerer vist bedst på papiret. I den virkelige verden er det situationel problemløsning og optimering af egne strategier, der gør forskellen.

Har du selv et spørgsmål, du gerne vil stille Henrik Tingleff, så skriv til os.