Jette blev seksuelt misbrugt af sin stedfar - nu har hun konfrontereret sin mor

Man bliver nødt til at blive ved med at spørge, siger Jette Bitten Glibstrup.

- Hvad troede du, der skete, når han ville i bad med mig?... Troede du virkelig bare, han smurte mig ind i creme?

De tunge spørgsmål står i skarp kontrast til lyden af insekter og fuglesang. De kommer fra Jette Bitten Glibstrup, der sidder sammen med sin mor på en bjergside i Schweiz.

- Ja, siger Lillian Glibstrup.

- Troede du bare det?

- Ja!

- For helvede altså.

Det er barskt. Og ulykkeligt. Og det har været en lang proces for den 37-årige filminstruktør at bearbejde det seksuelle misbrug, som hendes stedfar udsatte hende for. Hun har lavet filmen 'En sten i vores hjerte', fordi hun havde behov for at tale ud med sin mor og komme til bunds i, om moren intet vidste om, hvad der foregik.

Lillian Glibstrup sagde ja til at tage med sin datter på vandring i bjergene i Schweiz, hvor stedfaren plejede at tage dem med på ferie. På turen, der er optaget over to somre, har mor og datter en dialog om, hvad der skete i Jette Bitten Glibstrups barndom og ungdom. Stedfaren er i dag blevet dømt for de seksuelle overgreb.

- Det var vigtigt for mig, at min mor gjorde sig umage for at huske og umage for at få mig til at forstå, hvad det var, hun var i. Det har været vigtigt for mig og for vores relation, fortæller Jette Bitten Glibstrup.

- Så finder jeg på en historie, så siger jeg til dig: "Det er også rigtigt, der var på et tidspunkt, hvor jeg tænkte på det, og så fik jeg bare ikke gjort noget ved det". Er du mere glad for det?

- Jeg tror mere på dét, mor.

- Men det passer ikke! Det passer ikke, det var ikke sådan, det var, siger Lillian Glibstrup.

Det vigtigste er at forstå

For Jette Bitten Glibstrup var målet med vandringen i Schweiz at forstå sin mor. Om hun kendte til stedfarens seksuelle overgreb eller ej, var sekundært. Hun begyndte at lave filmen for fem år siden, og den har været med til at forbedre hendes forhold til moren og har gjort, at der ikke længere er noget imellem dem, der ikke skal være der.

- Forløsningen kom, da det gik op for mig, hvor meget det er min mor, der har båret mig på kærlige hænder gennem hele min barndom, siger hun og tilføjer:

- Det, at hun vælger at stå der på det bjerg med det kamera så tæt på og stå ved, hvem hun er, hvad hun har set, og hvad hun ikke har set, er den stærkeste og største kærlighedserklæring, jeg nogensinde har fået.

Samtidig ønsker Jette Bitten Glibstrup at fortælle, at selv en kærlig og omsorgsfuld mor kan blive indfanget i et psykisk spil, hvor der sker ting omkring én, man ikke ser.

Ekspert: Vi kan fortrænge voldsomme oplevelser

Ifølge Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet og ekspert i seksuelle overgreb, viser filmen, hvor forskelligt vi som mennesker kan forholde os til følelsesmæssige oplevelser.

- Mennesker, som har været udsat for traumer og voldsomme oplevelser, kan fortrænge dem eller spalte dem fra i hukommelsen, så det ikke er muligt at genkalde dem igen, forklarer han.

- Det kan være en måde at beskytte sig selv på – så man på den måde bevidst undgår at bære rundt på nogle vanskelige oplevelser.

Det er Anne Charlotte Larsen, psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi ved PsykologHuset for Børn og Unge i Københavns Kommune, enig i:

- Typisk er der rigtig meget på spil for den forælder, som ikke har opdaget krænkelserne. Det handler om, at skylden næsten ikke er til at bære, forklarer hun.

Ifølge Anne Charlotte Larsen kan mor og datter forsøge at nå ind til hinanden, selv om de i fortiden oplevede virkeligheden forskelligt.

- Hvis de kan være fælles om at have sårede sjæle, så er det bedre end at være alene om det. Det fællesskab, der ligger i det, er værdifuldt, fordi de kan mødes om noget i dag, som de ikke kunne dengang, siger hun.

Svært at nå frem til en fælles sandhed

Kuno Sørensen fra Red Barnet vurderer, at mange måske kunne ønske, at filmen slutter anderledes, end den gør.

- For vi vil gerne have alle svarene på det, der skete, og hvorfor det skete, siger Kuno Sørensen og tilføjer:

- Filmen viser lige præcis, hvor svært det er at nå frem til en fælles sandhed, nogle fælles svar og forklaringer.

For Jette Bitten Glibstrup har det været essentielt at være åben og ærlig omkring processen med sin mor. Det har ikke været enkelt.

- "Så snakker vi om det en aften, og så er det fint", siger hun og understreger, at sådan fungerer det ikke.

- Man bliver nødt til at blive ved med at spørge – og blive ved med at være åben over for at blive spurgt, hvis det skal kunne flytte noget, siger hun.

Filmen 'En sten i vores hjerte' blev sendt torsdag aften på DR2 – du kan se eller gense den på DR TV.

Facebook
Twitter