Luksus-trang? Sabina køber tasker for tusindvis af kroner

Efter nogle år, hvor åbenlys luksus var politisk ukorrekt, er det igen blevet acceptabelt at dyrke de dyre vaner, lyder det fra en trend-forsker.

Hvad er din luksusvare? Altså den ting, som på ingen måde er streng nødvendig, som sagtens kan fås billigere, og som du køber - eller har købt, fordi det ganske enkelt bare gør dig glad?

Langt de fleste er nok knap så dedikerede som Sabina Deleuran, men mange af os har en eller flere ting, som al fornuft muligvis taler imod, men hvor det bare betyder noget særligt at eje det.

For tv-vært Chris Pedersen er det et Rolex-ur. For Sabina Deleuran er det Louis Vuitton-produkter. Og mange af dem.

For Sabina Deleuran handler det blandt andet om en opvækst, hvor der ikke var råd til noget som helst. Men mest af alt køber hun tasker, fordi det gør hende glad, og hun er ikke alene.

Men hvordan kan luksus være så dragende? Det undersøger Chris Pedersen i programmet Lyst til luksus på DR K.

Luksus drager os

Den har altid været der, trangen, men de senere år har den åbenlyse luksus været sendt i skammekrogen, forklarer trendforsker og sociolog Eva Steensig i programmet.

- Vi kommer fra en tid, hvor det har været politisk ukorrekt at være interesseret i luksus. Vi har været besindige i vores forbrug, haft økonomisk krise, vi har alle sammen gerne ville genbruge og passe på madspild. Men sagen er, at når en ting bliver politisk ukorrekt, så bliver det vanvittigt besnærende. Så vi ser en ny interesse for luksus.

Luksus markerer din status

Men luksus er ikke bare til personlig fornøjelse. Vi bruger også luksus til at distancere os fra andre og til at signalere klasseskel, og sådan har det været op gennem historien, forklarer historiker Mikkel Venborg Petersen fra Nationalmuseet.

- Iøjnefaldende forbrug handler om, hvordan eliten bruger ting. Ikke af nyttebehov men for statusbehov, eller for at placere sig i forhold til andre.

Og selvom vi i Danmark har tradition for at være mere diskrete omkring luksus end i andre lande, så er den der, forklarer han.

- I Danmark hylder vi os i dag for alle sammen at være en slags middelklasse. Så det er mere subtilt. Men man kan jo godt se, hvem der er hvem alligevel. Vi gør det mere nedtonet. Og det kan være svært for folk, der kommer hertil. De skal lære at aflæse de mere afdæmpede signaler. Men de er der.

Frankrig har siden enevældens tid været epicenteret for luksus. Begrebet Haute Couture - altså det særligt eksklusive franske tøjdesign, stammer fra den tid, og dronning Marie-Antoinette blev datidens første stilikon.

Og op gennem tiden var luksus-produkter typisk forbeholdt adelen og eliten.

I programmet er Chris Pedersen til modeshow hos den kinesiske Haute Couture-designer, Guo Pei, der laver noget af verdens dyreste tøj. For når luksusvarer bliver tilgængeligt for de fleste, så rykker eliten sig opad. (© dr)

Luksus til alle

Men i 1990'erne skete der et voldsomt skift, da luksusbranchen blev industrialiseret via det store konglomerat LVMH.

Det opkøbte en række store eksklusive mærker, strømlinede markedsføringen og fik fransk luksus i alle afskygninger udbredt til hele verden.

I dag har mange mennesker adgang til luksusvarer i større eller mindre stil, og vi køber det.

Og det er paradoksalt nok drevet af, at vi godt ved, at det er noget ekstra, noget overflødigt, forklarer sociolog og trendforsker Eva Steensig.

- Der var engang, hvor man gemte sine designertasker. Der var sådan et opgør med, at man ikke kan købe sig lykkelig. Man må finde meningen med tilværelsen og have gode værdier. Det var en meget værdidrevet tid, og luksus og dekadencen står oven på det – og bliver frækt og dragende.