Mænd tager ikke stilling til organdonation: "De skal lige spørge konen først"

I Vesthimmerland, Tønder og Ishøj er hver 8. mand organdonor. Se, hvor mange der er i din kommune.

Der er flere kvinder end mænd, der har taget stilling til, hvad der skal ske med deres organer, hvis de bliver erklæret hjernedøde.

Hver fjerde kvinde i Danmark har registreret sig i donorregistret. Det samme er tilfældet for godt hver sjette mand, helt præcist 17,8 procent, viser en kortlægning, som DR Nyheder har lavet.

- Mænd lidt oppe i årene har sværere ved at tale om, hvad der skal ske med dem efter døden, end kvinder har. De kan have berøringsangst, siger Louise Høenhof Rasmussen, kommunikationsmedarbejder hos Dansk Center for Organdonation.

- Når vi spørger dem, om de har taget stilling til organdonation, så er svaret ofte: ”Jeg skal lige spørge min kone først”.

Læs også

QUIZ Tjek din viden om organdonation – og få hjælp til at beslutte dig

DR Nyheders kortlægning afslører, at andelen af mænd, der er tilmeldt donorregistret, er lavest i kommuner som Vesthimmerland, Tønder, Ishøj, Brøndby, Thisted, Varde og Ringkøbing-Skjern. Her er 12-14 procent af mændene tilmeldt.

I store byer og hovedstadsområdet er der generelt en større andel af mændene, der har taget stilling til spørgsmålet om at være organdonor. I Allerød og Frederiksberg Kommune er cirka 23 procent af mændene eksempelvis tilmeldt donorregistreret.

Loading preview...

Reservedel-tankegangen

Louise Høenhof Rasmussen fortæller, at mænd ofte har en mere praktisk tilgang til deres organer og forestilling om, hvordan de kan gøre nytte for andre.

- Mænd ser måske i højere grad deres organer som reservedele. Hvis man mangler en ny udstødning, må man jo køre på et værksted for at få det fikset, og her håber man så, at de ligger inde med en reservedel - måske fra en anden bil, som ikke længere kan køre, og så kan man jo godt tillade sig at bruge den, siger hun.

Læs også

En million danskere har taget stilling til deres organer

- Og nogle af de mænd, der har registreret sig som donerer, har gjort det ud fra princippet om, at hvis man vil have mulighed for at kunne tage imod noget, så må man også give noget.

Loading preview...

- Hvis du ikke vil give, så kan du ikke modtage

Noget for noget-princippet lever 51-årige Kjeld Holberg Pedersen efter. Men det var først efter en dramatisk oplevelse, at han valgte at lade sig registrere som organdonor.

- Jeg havde hele tiden sagt til min kone, at jeg ikke ville donere. Jeg kan ikke svare på hvorfor, men det var min holdning. Det er mine organer, og dem skal ingen have.

- Men jeg har ændret mening, fortæller han i DR-dokumentaren 'Organer for livet?'.

Loading preview...

Loading preview...

I oktober 2012 var Kjeld Holberg Pedersen på ferie med sin familie i Spanien.

På ferien fik han en blodprop i hjertet, og undervejs til hospitalet i Valencia stoppede hans hjerte med at slå 11 gange - hver gang blev han genoplivet med elektriske chok.

Lægerne vurderede, at det eneste, der kunne redde Kjeld Holberg Pedersen, var et nyt hjerte, men da han blev holdt kunstigt i live og derfor næsten var livløs, måtte lægerne altså "lige høre konen først”.

Gitte Susanne Pedersen sagde ja til et donorhjerte på vegne af sin mand.

Lægerne regnede med, at det kunne tage op 14 dage, før der var fundet en donor - der gik kun tre kvarter.

- Det reddede mit liv. Og det er ikke noget, jeg tager for givet, siger Kjeld Holberg Pedersen.

Læs også

Fra 100 til 4.000 donorer: Ibi og Cecilia fik gang i donorregistret

Efter episoden tog ægteparret fra Høng på Sjælland igen en snak om organdonation. Nu er de begge tilmeldt donorregistret.

- Hvis ikke du vil give, så kan du heller ikke modtage, fortæller Gitte Susanne Pedersen med henvisning til snakken, der fik Kjeld Holberg Pedersen til at ændre holdning.

- Hvis det var sket i Danmark, ville jeg have været død, fordi vi her i landet har alt for få donorer, fortæller Kjeld Holberg Pedersen.

Du kan høre hele hans historie i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter