Mange unge bliver reelt helt forældreløse, når far eller mor dør

Enten er der ikke en tilbageværende forælder, eller også formår den tilbageværende forælder ikke at håndtere sin egen og den unges sorg.

Hvis den unges sorg udvikler sig til det, man kalder kompliceret sorg, så sker der typisk det, at han eller hun begynder at isolere sig og holde sig selv uden for fællesskabet, forklarer direktør i organisationen Børn, Unge og Sorg, Preben Engelbrekt. (© ColourBox)

Når et barn eller en ung mister en forælder, så styrter verden i grus. Tæppet bliver revet væk under ham eller hende, og stykke for stykke skal et nyt liv og en ny fremtid tage form.

Men for nogle børn, der mister, er der slet ikke noget håb om, at den fremtid og det nye liv er inden for rækkevidde, for de har ikke nogen voksne til at hjælpe sig.

Enten fordi der simpelthen bare ikke er en tilbageværende forælder, eller fordi den tilbageværende forælder ikke formår at være der som en stabil og fortrolig voksen i den unges liv.

Det har ganske vidtrækkende konsekvenser for de unge, der på den måde reelt bliver forældreløse, fortæller Preben Engelbrekt, der er direktør i organisationen Børn, Unge & Sorg.

- De kan få psykologisk behandling i Børn, Unge & Sorg, men efter afsluttet behandling, som typisk tager et halvt års tid, er vi ikke længere i kontakt med de unge. Og så står de der og er måske lige flyttet hjemmefra og har ingen voksne, som kan hjælpe dem med studievalg, med at finde bolig, med at dele sorger og glæder.

- De unge mennesker, der står i den situation, er i højrisiko for at droppe ud af uddannelsessystemet, komme ud i et misbrug, har svært ved at passe et arbejde og dermed få deres liv på skinner.

Man har brug for en fortrolig voksen – også selv om man er over 18

Preben Engelbrekt etablerede organisationen for 16 år siden, og i aftes blev den honoreret med Kronprinsparrets Sociale Pris på 500.000 kroner for dens arbejde med børn og unge i sorg.

En del af de penge vil Preben Engelbrekt bruge på at få lavet en udredning af, hvor mange unge der bliver ramt af det her, og hvilke ønsker de har til at blive hjulpet med at få livet ind på rette kurs.

- Jeg har jo løbende gennem årene spurgt dem, og det de efterspørger, er en voksen der kan hjælpe dem.

- Så ud over at få lavet en udredning af problemets omfang, så overvejer vi at etablere et frivillignetværk af fortrolige voksne, der kan hjælpe dem. For man SKAL have en voksen i sit liv, også selv om man er over 18 år gammel.

I nogle familier overtager storesøsteren eller storebroderen rollen som den voksne. Men det skal de ikke, de skal være den søskende, som de er i den familiekonstellation, forklarer Preben Engelbrekt.

- Vi kunne forestille os at etablere et netværk af frivillige voksne, på 40+, der kan hjælpe dem, når livet bliver svært. Og som de kan dele glæderne med, når det går godt.

- Og dernæst kunne vi tænke os at etablere et kollegium, hvor de kan bo. For mange af de her unge, de bor alene på klubværelser og isolerer sig fuldstændig fra fællesskabet, eller risikerer at involvere sig i forkerte fællesskaber, der får dem ud på en gal kurs.

Det første halve år er mange i dyb sorg

Normalt siger man, at sorgprocessen især fylder meget det første halve års tid, efter at man har mistet, forklarer Preben Engelbrekt:

- Da vil man savne, længes og have svært ved at forstå, at ens forælder er død. Man kan have svært ved at tale med sine omgivelser om det, der er sket, man kan have svært ved at sove og svært ved at koncentrere sig.

- Typisk aftager de symptomer efter et halvt års tid, og derefter begynder man stille og roligt at orientere sig mod fremtiden, samtidig med at man finder en måde at have den døde forælder med sig på fremadrettet. Tabet fylder ikke længere hele ens tilværelse. Sorgen vil komme og gå og især dukke op ved særlige lejligheder og ved højtider, formentlig resten af livet.

Den komplicerede sorg

Men i nogle tilfælde sker det, at den tilbageværende forælder ikke er i stand til at tackle sin egen sorg og derfor heller ikke magter at håndtere barnets sorg efter dødsfaldet, forklarer Preben Engelbrekt.

- Vi ser jævnligt fx efterladte fædre, der begynder at drikke, eller meget hurtigt finder en ny kæreste og starter et nyt liv med hende. Eller efterladte mødre, der er så ulykkelige hele tiden, at de ikke kan passe deres arbejde og derfor til sidst mister det. Mødre, som børnene passer på, fordi kan man miste én forælder, kan man også miste to.

Og hvis barnet eller den unge ikke finder støtte og hjælp i den tilbageværende forælder, så kan det udvikle sig til det, man kalder kompliceret sorg,

- Det betyder, at sorgen og savnet bliver ved med at være der og fylde så voldsomt, at man har svært ved at acceptere dødsfaldet og får alvorligt koncentrationsbesvær længe efter det første halve år.

- Og så sker der typisk det, at barnet eller den unge begynder at isolere sig og holde sig selv uden for fællesskabet. Man ligner ikke kammeraterne, fordi der er kommet en alvor ind i livet, der gør, at man er mere moden end dem.

Kompliceret sorg vil efter al sandsynlighed blive karakteriseret som en egentlig sygdomsdiagnose under verdenssundhedsorganisationen WHO fra 2018.

Sundhedsvæsenet kan ikke rumme kompliceret sorg

Børn, Unge & Sorg arbejder ydermere på at etablere et nationalt sorgcenter, som kan komme i spil, når kompliceret sorg bliver en diagnose. For som det er nu, er det danske sundhedsvæsen ikke gearet til at tage sig af de mange, der lider af kompliceret sorg, hævder Preben Engelbrekt:

- For eksempel kan de praktiserende læger have svært ved at skelne mellem depression og kompliceret sorg, og det betyder, at patienten risikerer at blive fejlbehandlet. Hvis man lider af depression, så kan man få antidepressiv medicin, men det virker ikke mod kompliceret sorg, her virker kun samtaleterapi.

- Desuden er de psykologer, som patienten kan blive henvist til via sygesikringen, generalister, og mange er derfor ikke specialiseret i at behandle kompliceret sorg, hvor vi også mangler evidensbaserede behandlingsmetoder

Ideen er, at det nationale sorgcenter skal systematisere den viden, der er på området, blandt andet ved at opgradere de praktiserende læger og opkvalificere psykologer, sygeplejersker og de ansatte i hjemmeplejen til at kunne forebygge, opspore og behandle kompliceret sorg.

Børn, Unge & Sorg

  • I Børn, Unge & Sorg kommer man først til en individuel samtale og dernæst i gruppeterapi med jævnaldrende over ti gange. Gruppeterapien er ekstremt vigtig, fordi det er vigtigt at møde ligesindede.

  • Desuden kommer eventuelle tilbageværende forældrene med i behandlingen og bliver undervist i, hvad de skal være opmærksomme på hos deres barn eller børn, og hvordan den efterfølgende hjælp bør være.

  • Derudover er der et korps af frivillige, der alle selv har mistet, som hjælper landsdækkende via telefonrådgivning, chat, skype og brevkasse på hverdage mellem 17 og 21. De frivillige har alle selv mistet og ved, hvad det vil sige at have sygdom og død i nærmeste familie. De er med til at give håb.

  • De frivillige har også samtalegrupper for normalt sørgende og tilbyder at holde åbent hus-arrangementer, blandt andet rundt omkring i landets kommuner.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter