Psykolog: Grib nu muligheden for nærvær i hverdagen

Stop talestrømmen og lyt til hinanden, lyder opfordringen i en ny bog om, hvorfor vi er blevet dårligere til at indgå sociale relationer.

Sørg for at have en samtale i stedet for to monologer, råder Per Schultz Jørgensen. (Foto: © Kentaroo Tryman, Getty Images)

Det er i mødet med andre mennesker, at vi bliver anerkendt og bekræftet i, hvem vi er.

Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan vi udvikler og styrker relationerne, ellers risikerer vi at efterlade hinanden ensomme midt i den store flok, siger Per Schultz Jørgensen til P1Morgen:

- Vi har så travlt, haster af sted, og mange kontakter handler om noget, der skal gå hurtigt og være effektivt.

- Og samtidig lider mange mennesker under, at de ikke har tid nok, og at de går glip af nærværet.

Vi har meget få dybe relationer

Per Schultz Jørgensens pointe er, at de fleste af os har et kæmpe kontaktnet, men meget få af de dybe kontakter.

- I det gamle samfund var der mange livsvarige kontakter og en stor samhørighed. Man havde få venner, men dem havde man til gengæld hele livet.

- I dag har vi ikke så mange af de livsvarige venskaber, vores netværk er langt mere udskifteligt, det er tilpasset vores job og karriere og vores hurtige måde at leve i samfundet på.

Han mener, vi bør stoppe op og fokusere på at bringe mere nærvær og samhørighed ind i tilværelsen. Og i bogen ”Broen til det andet menneske” kommer han med bud på hvordan.

Der er muligheder alle vegne

Bogens budskab er, at vi kan udnytte vores muligheder for nærvær og forbundethed langt bedre:

- Vi er frie til at skabe en forbundethed, jeg kalder det at gå over broen til et andet menneske, og det kan vi gøre uanset, hvor vi sidder henne, i bussen fx eller i toget på vej det ene eller andet sted hen.

Per Schultz Jørgensen, der er psykolog og professor emeritus i socialpsykologi forklarer i bogen, at det handler om at sætte gang i en samtale – i stedet for at tale i to monologer.

Han giver selv et bud fra sit eget liv:

- Jeg sidder i toget fra Farum ind til København og skal forberede mig til et møde og har en forventning om en halv times ro og fred.

- Så kommer der en person, jeg kender, og sætter sig over for mig, og jeg tænker straks over, hvordan jeg kan få fortalt ham, at jeg har brug for ro og fred.

Per Schultz Jørgensen valgte dog i stedet at gå over broen til sin bekendtes verden:

- Dermed skabte jeg en kontakt til vedkommende, som vi brugte hele vejen ind til byen, og som jeg faktisk aldrig havde haft, selv om jeg har kendt ham i adskillige år.

- Og jeg endte med at være meget mere inspireret, end jeg måske havde forventninger om.

”Fortæl mig om din tegning”

Brug og styrk især nærværet i den nære relation, siger Per Schultz Jørgensen:

- Mit lille femårige barnebarn kom og sagde til mig en dag: ”Farfar, jeg har en tegning til dig.” Og jeg kunne jo se, at der var nogle streger på papiret og var tilskyndet til at sige: ”Nej, hvor er det flot. Den skal op og hænge”.

- Heldigvis gjorde jeg noget andet, jeg gik over broen, og sagde: ”fortæl mig om din tegning”. Så sagde han: ”Farfar, det er en dræbersnegl” Og jeg vidste godt hvorfor, for om eftermiddagen havde han set mig gøre noget ved en dræbersnegl, som de sitrende læber fortalte mig, han ikke var glad for. Nu fik jeg et budskab, og han fik skabt en forbundethed til mig og fik fortalt mig noget, og jeg fik noget fra ham.