Psykolog: Når et barn bliver alvorligt sygt, rammer det hele familien

Når angsten for at miste et barn flytter konkret ind hos forældrene, ændres hele familien.

Forældrenes fokus rettes naturligt mod det syge barn, og det kan give dem en voldsom følelse af splittelse, hvis de samtidig har raske børn derhjemme, som også behøver dem, forklarer psykolog. (© ColourBox)

I det øjeblik ens barn får en alvorlig diagnose, forandres livet for altid.

Angsten for at miste tager plads i ens bevidsthed. Den er der altid, når man er forældre, men den bliver mere konkret, når sygdommen rammer, forklarer Kirsten Heldbjerg, der er psykolog og rådgiver i Kræftens Bekæmpelse.

- Man går fra at være en almindelig travl børnefamilie, til at der er liv og død på spil.

- Jeg ser hos mange af familierne en angst og utryghed. Men også en utrolig kampgejst. Langt de fleste reagerer med et ”det her skal vi klare sammen”. De kommer i kontakt med nogle urkræfter, der gør dem i stand til at kæmpe kampen sammen.

Og modsat hvad man måske skulle tro, så er forældre til kræftramte børn ikke i højere risiko for skilsmisse end alle andre forældre, tilføjer hun.

Hent hjælp udefra

Når sygdommen rammer, så forandres hverdagen markant med hospitalsindlæggelser, behandlinger, ventetid, angst og utryghed.

- Det kan være en rigtig god ide at få hjælp udefra til at tackle den krise, familien kommer i ved et barns sygdom. Blandt andet fordi man som individ tackler situationen forskelligt, siger Kirsten Heldbjerg.

- Her kan en tredjeperson komme ind og fungere som katalysator. Man kan typisk hente hjælp hos patientforeninger, fx Kræftens Bekæmpelse, eller hospitalet. Man kan eventuelt også gå til egen læge og bede om at blive henvist til en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen.

Raske søskende har brug for hjælp

Hvis det syge barn har andre søskende, bliver situationen ekstra svær for forældrene. For de koncentrerer al deres energi og fokus omkring det syge barn, og det skal de også, understreger Kirsten Heldbjerg.

Men det er vigtigt, at forældrene kigger i deres netværk, efter nogen der kan hjælpe, så de raske søskende får den omsorg og opmærksomhed, de har behov for: En moster, en veninde eller en god nabo, som kan træde til og supplere forældrene i en særlig presset situation.

- Nogle voksne der kan komme nogle timer hver dag og være nærværende og lave noget hyggeligt med de andre søskende, fx spille ludo, tegne, eller gå ud og spise en is. Signalere ro, opmærksomhed og nærvær og give børnene en pause fra problemerne.

Og som kan snakke med de andre søskende om, hvordan de har det, og hvilke tanker de gør sig, om det der sker i familien aktuelt.

- Børn har brug for forudsigelighed og tryghed i hverdagen, og man ved, at de børn, som får omsorg og nærvær, klarer sig bedre end dem, der er overladt til sig selv, fortæller psykologen.

Hjælp til praktisk arbejde

Når man er i krise, kan det være svært at bede om hjælp, endsige overskue hvad det er for en hjælp, man har brug for. Typisk vil mange forældre i begyndelsen gerne klare det hele selv, men med tiden går det op for dem, at det ikke kan lade sig gøre.

- Men hvis det er muligt, så hav en liste klar med praktiske ting, du godt vil have hjælp til, så er det lettere at svare, når tilbuddet om hjælp kommer, råder psykologen.

- Derfor er mit bedste råd til omgivelserne at tilbyde helt konkret hjælp: Fx at komme med aftensmad eller en pose boller til fryseren, slå græsset, gøre rent eller vaske tøj. Hav fokus på alle de praktiske del-elementer i en hverdag.

Men familien har også brug for følelsesmæssig hjælp. Nogen, der kan lytte, spørge ind og vise medfølelse. Det kan være en rigtig god ide at gå en tur sammen med andre voksne, man taler godt med.

- Når man går, får man ud over de mange sunde indtryk fra naturen, også mulighed for at gå ind og ud af sorgen. Så kan man skifte mellem at tale om det tunge - sygdommen og angsten - og det lette - fx en flot blomst på turen.

- Og samtidig er man fri for den meget krævende øjenkontakt, som typisk opstår, når man taler om noget meget alvorligt.

Hvis det værste sker

Skulle det værste ske og barnet dø af sin alvorlige sygdom, så bliver behovet for hjælp i familien forstærket.

- Behovet for omsorg og for at tale vil være endnu større efter dødsfaldet, forklarer Kirsten Heldbjerg.

- Mange forældre søger professionel hjælp hos rådgivninger, fx Kræftens Bekæmpelse, men ofte finder de i endnu højere grad støtte i at tale med nogen, der har været igennem det samme som dem selv. Det kan være i foreningen ”Vi har mistet et barn”, hvor de bliver en del af et fællesskab.

Mange kræftramte familier fortæller ifølge Kirsten Heldbjerg, at de oplever at blive mødt med en forventning om, at de hurtigt kommer sig.

- Men nej, man kommer aldrig over det, man vil for evigt have et sår i hjertet. Sorgprocessen kræver tid, og det mangler der forståelse for. Netværket skal blive ved med at støtte og hjælpe og lytte.

Klokken 22 bringer DR K programmet "Tro, når det gælder", hvor Martin og Maja fortæller om, hvilken betydning deres tro har haft i forbindelse med deres datters død. Hun døde pludseligt, mens hun sov: