Psykologernes formand: Samfundet producerer alt for mange triste unge

Et samfund, der kun hylder de individuelle præstationer, er ikke for de mange. Det er for de få, pointerer Eva Secher Mathiasen.

Vi bør arbejde på et samfund, hvor borgerne - og dermed de også de unge mennesker - trives, i stedet for et samfund hvor økonomisk vækst er det primære mål. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN © DP)

De seneste tal for danske unges trivsel er ikke lovende. Andelen, der føler sig ængstelige, nervøse eller decideret angste er fordoblet de seneste tyve år.

Og antallet af unge, der er nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige er også steget dramatisk, viser Ungdomsprofilen tegnet af Statens Institut for Folkesundhed.

Det er en sørgelig udvikling, siger formand for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen, men ikke overraskende:

- Når man sammenligner, hvordan de unge trives i dag med for 15-20 år siden, så slår de simpelthen mere ud på selvmords-adfærd, ensomhed, selvskade, angst og manglende tro på fremtiden. Især når man kigger på de socialt og økonomisk udsatte, der har det svært med sig selv og livet.

- Mange tror ikke, at det gode liv er inden for rækkevidde for dem, de føler sig ikke som en del af den positive udvikling.

Vi kan kun gætte på årsagen

Eva Secher Mathiasen understreger, at der er en stor gruppe af unge, som både kan, ved, vil og tør en hel masse og har masser af mod på tilværelsen. Men der er også en stor gruppe, som ikke kan finde ud af, hvor de skal passe ind.

- Der er i unges natur et iboende behov for at passe ind, for ikke at stikke ud. Og for nogle betyder det, at de ikke har mod på at være kreative. De er bange for at fejle på et tidspunkt i livet, hvor man både kan og skal fejle.

Og hvordan kan det så være, at de unge trives så meget dårligere nu end for tyve år siden? Ja, det kan vi kun gisne om, siger Eva Secher Mathiasen:

- Vi ved det faktisk ikke, for vi mangler at insistere på forskning i netop dét. Men vi kan komme med et kvalificeret gæt. Og jeg tror, at der er fire parametre, man kan kigge på:

1. De sociale medier

Hvad er anderledes nu end for tyve år siden? Det er fx de sociale medier, der fylder rigtig meget i de unges liv, peger Eva Secher Mathiasen på.

- Rent adfærdspsykologisk så er vi sådan indrettet, at det, vi ser meget af, det tror vi, at der er meget af. Og de sociale medier svømmer over med 12-taller, smukke mennesker, sejre, præstationer og lykke.

- Og når man sammenligner sig med det, man ser dér, så føler mange sig ikke spejlet i det, og så siger de til sig selv, at de ikke klarer sig lige så godt, og det kan om noget give én et lavere selvværd.

2. Individet i centrum

Der er i disse år et øget fokus på individets præstationer og omsættelighed på arbejdsmarkedet, peger Eva Secher Mathiasen på:

- Det hele handler om at klare sig godt, tjene penge og yde et bidrag. Og det ER også meget vigtigt, men der er meget lidt fokus på, hvordan vi har det.

- Mange af os er egentlig drevet af lysten til fællesskabet og til at være noget for andre, men vi rammes af det store fokus på egen udvikling.

3. Fortællingen og retorikken

Det kan være lidt af en øjenåbner at se på, hvilke ord vi bruger om de unge og om deres generation, understreger psykologformanden. Altså, ser man på borgerne som mennesker eller som møtrikker, der får hjulene til at dreje.

- Siden de gamle grækeres tid har vi jo omtalt de unge som dovne, uduelige og forkerte: ”Du gør det forkert, du træffer de forkerte valg, hele verden gør det bedre end dig”. Men det er noget nyt, at fortællingen er så dominerende i den offentlige debat.

- Helt grundlæggende, så handler det om, om vi taler om hinanden som betydningsfulde mennesker, der er med på holdet eller ej. Der er en tendens til meget at tale om ”os” og ”dem”, som om vi ikke alle er en del af den samme gruppe, det samme samfund. Og det handler bare om ikke at træde ved siden af og havne på den forkerte side. Dén måde at tale på skaber splid og ikke fællesskab.

4. Uanede muligheder

Sidst men ikke mindst, så peger Eva Secher Mathiasen på, at de unge i dag har så mange flere valgmuligheder end nogen ungdomsgeneration før dem. Og det er svært.

- Det er første gang, at vejen i så lille en grad er lagt ud for de unge. Det, kan man sige, er et luksusproblem, men det fordrer en stor ansvarlighed for at udnytte sit eget potentiale optimalt: ”Du har alle muligheder liggende for dig, så hvis du ikke lykkes, må det være fordi, du ikke har formået at udnytte dem”.

- De unge har et umådeligt stort ansvar for deres egen retning. Det er uoverskueligt, og det er en belastning for den enkelte.

Rust dit barn til det

Det er dystre forudsigelser fra psykologernes formand. Og hvor efterlader det så os forældre? Hvordan hjælper vi de unge i en individ-orienteret verden, hvor sociale medier, politikere og samfund dikterer, at de selv er ansvarlige for deres egen lykke?

- Det spørgsmål får jeg tit, og jeg kan faktisk ikke svare på det, for det er et strukturelt og samfundsmæssigt problem, som den enkelte er magtesløs overfor.

- Mit bedste råd er, at man skal ruste sit barn til en uforudsigelig fremtid med mange krav. Og så vil jeg håbe, at der fremover kommer mere fokus på fællesskabet og det at være noget for andre. For sammen kan vi mere.

- Rammerne for fællesskabet er så betydningsfulde for vores trivsel, og det er fortvivlende, at forskning i netop det ikke får meget mere opmærksomhed. Trivselen er det absolut vigtigste fokus og mål for, om vi er lykkelige. Ikke den sorte bundlinje.

Facebook
Twitter