Schyyyy.....
Hvornår hat du sidst haft et fuldstændigt roligt øjeblik? Og har du haft mere end blot en øjeblik? Noget tyder på, at det for mange af os sker alt for sjældent og alt for kort.
WHO betegner i dag støj som 'den vestlige verdens plage', og undersøgelser viser, at hver femte europæer - ud over den daglige baggrundsstøj både hjemme og på arbejde - er udsat for generende nattestøj.
Vi må igen konstatere, at mennesket bare ikke er designet til at leve i 2016.
Vi er ikke konstrueret med trafikstøj, baggrundsmusik, storrumskontorer eller vaskemaskiner for øje. Vi er designet til, at larm og støj er noget, vi skal være opmærksomme på. På vagt over for - noget vi skal reagere på! Gøre klar til at kæmpe mod eller flygte fra det farlige dyr eller den truende fremmede stamme, der er på vej. Og sådan reagerer systemet stadig i 2016.
Støj giver stress
Studier fra University of Greensburg og National Institute for Occupational Safety and Health bekræfter, at kontinuerlig udsættelse for støj ganske enkelt øger kroppens generelle stressniveau. Dét i en sådan grad, at det i sig selv kan medføre stressrelaterede lidelser, som vi kender dem fra fx arbejdsrelateret stress: forhøjet blodtryk, hjerte- og karsygdomme, migræne mv.
For det moderne menneske, der navigerer i en kompleks hverdag, giver støj yderligere problemer. Lyd og larm medfører frigivelse af stresshormonet cortisol til den del af hjernen, der kaldes den prefrontale cortex. Det er her, vi finder de ”executive funktioner”, der gør os til det mest overlegne pattedyr af alle: Evnen til planlægning, rationalisering, omtanke og ikke mindst impulskontrol.
Cortisol begrænser ganske enkelt aktiviteten her. Det er logisk, for selvfølgelig er vi designet til hverken at planlægge sommerferie eller fintænke fransk filosofi mens vi flygter fra en sabeltiger!
At vi i dag er nødt til at skrue ned for bilradioen, når vi mister overblikke på GPS’en og må slå omtanken til er det mindste problem. Langt værre er det at langvarig cortisol frigørelse - og over tid også dopamin - efterlader et menneske, der ganske enkelt mister kapaciteten til at tænke klart, bearbejde information; og i grelle tilfælde også indlære og huske!
Ro styrker hjernen
Det rigtig interessante er så, at vi i dag også ved en hel del om, hvad det modsatte af støj - ro - gør for menneskehjernen. Den dybeste og inderligste ro finder vi både fysisk og mentalt i meditation og relaterede aktiviteter. Nyere undersøgelser fra bla. Harvard og University of Derby viser bla. at meditation, mindfulness og compassion training kan bevirke at hjernen reducerer aktiviteten i de områder, der har med tankemylder, bekymring og selvkritik at gøre.
Mindfulness meditation har tillige vist sig i stand til rent fysisk at øge den kortikale tykkelse i hippocampus, der direkte har med læring og hukommelse at gøre, og samtidig formindske volumen i de hjerneceller i amygdala, der har med frygt, angst og stress at gøre. Vi ved også at compassion training øger menneskets opmærksomhed, sænker aggression og øger overbærenhed.
Altså kort sagt det stik modsatte af hvad støj gør.
Når vi oven i det lægger, at et studie fra UCLA viser, at folk,der har trænet absolut ro og mediteret i mere end 20 år, besidder hjerner, der ganske enkelt er bedre bevaret end ikke-mediterendes, så begynder det mange retreats, mindfulness kurser og wellness ophold at give mening på et helt andet niveau.
Og så føler man sig jo knap så meget som en gammel mokke, når man næste gang udstøder et ”Kan vi så få ro!” -og sætter trumf på ved at tilføje ”For hjernens skyld!”