Sådan undersøges man for Alzheimers sygdom

Dokumentaren 'En stille forsvinden' handler om Bjørn Jacobsen, der fik Alzheimers sygdom som 48-årig. Her fortæller overlægen, hvordan man stiller diagnosen og hvad udsigterne er.

Første del af dokumentar-programmet 'En stille forsvinden' om Bjørn Jacobsen og hans familie sendes på DR1 i aften. (© (c) DR)

Familien så de første tegn på sygdom, fordi Bjørn Jacobsen blev glemsom. Kunne ligesom ikke finde ordene, blev mere træt og trak sig mere og mere fra fællesskabet.

Hans egen læge mente først, der var tale om stress. Men det forsvandt ikke, selvom han hev nogle dage ud af kalenderen, hvor han tog den med ro.

Symptomerne fortsatte.

Derfor blev Bjørn Jacobsen, som andre patienter i den situation, sendt videre til en såkaldt neurologisk udredning.

De indledende undersøgelser foregår ofte hos egen læge i almen praksis eller i kommunalt regi.

Og hvis de indledende undersøgelser munder ud i en fortsat mistanke om demens, vil patienten som regel blive henvist til en opfølgende udredning i en demensenhed på et hospital.

Den neurologiske undersøgelse

Her forklarer Bjørns læge på Rigshospitalets Hukommelsesklinik, overlæge Anne-Mette Hejl, hvad en neurologisk undersøgelse er:

Som led i den neurologiske undersøgelse får man også skannet hjernen: MR-skanning af hjernen og en såkaldt SPECT-skanning.

Anne-Mette Hejl forklarer om de to typer af skanninger, og hvad hun kunne se på Bjørn Jakobsens billeder:

Det viser en MR-skanning

- MR-skanningen viser et tværsnit af hjernen. Inde i midten af billedet er der et hulrums-system, der er hvidt på skanningsbilledet. Det er væske, for hjernen svømmer i væske. I kanten ligger den grå hjernesubstans, og inde i midten er der en masse nærmest ledninger, der forbinder hjernecellerne med hinanden.

- På Bjørns skanning lægger jeg mærke til, at der er lidt mindre hjerne og mere væske i den ene side af hjernen, men det er minimale forandringer. Det er ikke svære forandringer på det her tidspunkt.

Viser hjernen i skiver

Den anden skanning, SPECT-skanningen er en farveskanning, som viser hjernen i skiver:

- Der, hvor der er rødt og gult, er der godt med med aktivitet i hjernen. Der, hvor der er blåt og grønt, er der mindre aktivitet. Jeg lægger mærke til der, hvor der er meget blåt, det er områder med celler, der ikke fungerer så godt, som hvis de havde været raske. Hos Bjørn passer det med, at der er blåt ved isselapperne, det er der, det ligger hos ham.

Sådan udvikler sygdommen sig

Efter de første symptomer på Alzheimers sygdom, kan den enkelte patient opleve perioder med stilstand, men ellers udvikler sygdommen sig i stadier.

Anne-Mette Hejl forklarer stadierne således:

1. Det lette stadie, her kan personen klare sig alene, men med behov for nogen hjælp.

  • Hukommelsen bliver dårligere

  • Overblikket svigter

  • Ordfindingsbesvær

  • Manglende indsigt

  • Koncentration svigter

  • Initiativløshed, depressive symptomer

  • Problemer med komplekse opgaver (økonomi, større måltider, vaskemaskine, indkøb)

2. Moderat stadie, her kan personen ikke længere klare sig uden hjælp, skal ikke have hjælp døgnet rundt og kan lades alene i kortere tid.

  • Orienteringen dårlig for både tid og sted

  • Synsopfattelsen svigter

  • Apati og irritabilitet tager til

  • Påklædning og personlig hygiejne mangelfuld

  • Vrangforestillinger og hallucinationer

  • Almindelige daglige gøremål kan ikke længere udføres

3. Det svære stadie, her skal personen have hjælp døgnet rundt og kan ikke lades alene selv i kortere tid:

  • Ude af stand til at indlære nyt

  • Gammel viden huskes kun fragmentarisk

  • Svær apati, uro, angst eller aggressiv adfærd

En fremadskridende sygdom

Sygdommen er altså fremadskridende, forløbet kan vare mellem to og 20 år, og den har dødelig udgang.

- Når man siger, at man dør af Alzheimers sygdom, så er det ofte tilstødende hjerte-kar sygdom og vejrtrækningssygdomme fx lungebetændelse som er hovedårsager. I flere studier peges der også på, at man kan dø af selve demenssygdommen, forklarer Anne-Mette Hejl.

Overlæge Anne Mette Hejl svarede på dr.dk-brugernes spørgsmål efter dokumentaren 'En stille forsvinden' på DR 1 i aften. Du kan se både spørgsmål og svar her.