På gulvet i den store sal sidder omkring 100 unge mennesker mellem 14 og 21 år.

De har valgt at bruge deres vinterferie på en teenage-camp, der skal hjælpe dem med at finde deres potentiale og forfølge deres drømme for livet.

Virksomheden True North står bag Camp True North, der har som mål at støtte de unges udvikling af deres personlige, sociale og faglige kompetencer, og hjælpe dem med at finde deres ”sande nord”, forklarer udviklingschef, Henrik Højstrøm:

- Hvis du følger et kompas for at finde Nordpolen, så vil du ikke nå frem. For der er en magnetisk misvisning, der forskubber retningen.

- På samme måde er der også nogle misvisninger i deres liv, som kan forstyrre deres vej mod målet. Det kan være vennerne, der siger ”hey, hvorfor går du op i skolen?, skal vi ikke tage i centeret i stedet for?” eller ”det er da noget kikset tøj, skal du ikke have noget federe tøj på?” eller ”skal du ikke have noget mere at drikke?”.

De unge definerer selv målet

I løbet af det ugelange forløb får de unge nogle kompaspunkter, som de kan træne og navigere efter. Kompaspunkterne er baseret på blandt andet forskningen bag de karakterstyrker, der har en dokumenteret positiv effekt på glæde, tilfredshed og engagement:

- Vi giver dem ikke målet, det skal de selv definere. Det kan være alt fra at score flere mål til fodbold til at få 10 i matematik, siger Henrik Højstrøm.

- Men vi hjælper dem med at finde ind til, hvad det er, der er vigtigt for dem, og dermed også hvad der er deres overordnede mål. Og så giver vi dem værktøjerne til at foretage de valg, der hjælper dem hen imod det mål.

Henrik Højstrøm nævner som eksempel, at der er unge på kurset, som når frem til, at deres familie er det vigtigste for dem.

- Men når man så spørger dem: ”Bruger du så meget tid sammen med din familie?”, så bliver de helt overraskede over, at de faktisk aldrig rigtig er sammen med familien, og når de er, så skændes de konstant med deres søster fx – det er faktisk lidt af en øjenåbner for dem.

Det er okay at række hånden op

På ”scenen” denne formiddag står Thomas, en ung veltrænet fyr. Han er en af de mange teamledere på camp’en, og han taler med de unge om ”motivation, selvdisciplin og vedholdenhed”.

”Hvem kender I, som har haft succes med at nå sine mål?”, spørger han forsamlingen:

”Messi”, ”Mark Zuckerberg”, ”Muhamed Ali”, lyder det fra de unge.

”Og hvad har de gjort for at nå så langt?”

”De har trænet, trænet og trænet”. ”De har ikke givet op”. ”De har virkelig villet det”.

Alt sammen gode bud, der også kan overføres til de unges eget liv.

Flere af de unge drenge, der rækker hånden op og deltager i diskussionen om at nå sit mål og have succes, har aldrig rakt hånden op i skolen. De har været en del af en gruppe, der synes, det er sejt at lade være.

- Men her på camp’en bliver det pludselig legitimt at have et mål og række hånden op og deltage og gøre en indsats. Og lige pludselig bliver det en del af det sprog og den måde at tænke på, som de unge mennesker har, forklarer Henrik Højstrøm.

- Her får de en bevidsthed om, at de ikke er alene, alle andre unge har også nogle udfordringer. Og nu får de pludselig nogle redskaber til at håndtere det.

Den lille sorte bog

På teenage-camp’en får hver deltager udleveret en sort notesbog, som de kan skrive i undervejs i forløbet. De bliver bedt om at tænke over deres værdier, handlinger og mål og skrive dem ned i bogen.

Og den bliver rigtig vigtig senere, når de skal hjem og stå på egne ben:

- Altså, den virkelige camp starter jo sådan set, når de træder ud herfra, siger Henrik Højstrøm.

- Herinde spiller musikken, og der står teamledere og kammerater klar til at give dem en high five. Det er ude i den virkelige verden, hvor de møder hverdagen, at de skal holde sig deres mål for øje og vælge den rette kurs.

I den forbindelse spiller både lærere og forældre en stor rolle. Og netop derfor er forældrene inviteret til at være med nogle timer den sidste dag i forløbet. Så de også bliver deres opgave som rollemodeller bevidst:

- Som forælder er man jo den ypperligste rollemodel for ens barn. Alt hvad man siger og gør, sender et signal til ens barn. Tager jeg ansvar, når jeg begår en fejl?, vælger jeg det optimistiske eller pessimistiske syn på en given situation?, handler jeg selv i overensstemmelse med mine værdier?, og så videre.