TV-vært Mikael Bertelsen: Når man vandrer, ser man ting på en ny måde

TV-værten skal gå 1200 kilometer af den japanske pilgrimsrute Shikoku, der efter sigende forbereder sindet på døden.

Man smelter sammen med naturen på en særlig måde, når man bare går og går, fortæller Mikael Bertelsen. (© dr)

- Man bliver en bedre udgave af sig selv, når man vandrer langt.

Det siger tv-vært og radiochef for Radio 24/7, Mikael Bertelsen, som man kan følge på DR2 i aften, når han tager hul på de 1200 kilometer gennem skov, bjerge og byer, som udgør den japanske pilgrimsrute ’Shikoku88’ på øen af samme navn.

Han har tidligere gået den europæiske pilgrimsrute, der går fra Frankrig til Spanien, 'Caminoen', så han ved, hvad det gør ved ham at gå langt. Men dengang var han ikke forberedt på, hvad der ventede, og turen blev en fysisk hård prøvelse.

Så denne gang vidste han, at så måtte han være bedre forberedt.

Ser ting, du ikke ser

Derfor begyndte han - som del af sin træning- at vandre til og fra arbejde i en periode før optagelserne:

- Det var en tur på i alt 20 kilometer om dagen, og det tog mig to timer hver vej. Når jeg gik på arbejde, kom jeg igennem områder, som jeg aldrig tidligere havde lagt mærke til. Jeg observerede butikker, grønne områder og andet, som jeg ikke anede lå der, selvom jeg jo kendte ruten. Men fordi jeg nu gik, så jeg mange af de her ting for første gang.

Allerede under denne træning oplevede han, at han blev mere klar og fik mere overskud i sin hverdag, end når han er kørt til arbejde.

- Man kan ikke sige, at jeg har dyrket dét at vandre. Jeg kan huske, jeg gik en del sammen med min bedstefar. Han sagde altid, at vi skulle ud og se på harerne for at lokke mig med ud at gå. Men det var først, da jeg selv skulle gå 'Caminoen', at jeg begyndte at interessere mig for, hvad det er vandring kan, forklarer han.

Sammen på en anden frekvens

Og det er noget med at man er til stede på en helt anden måde.

- Nu kan man sige, at det jo er modsætningsfyldt at gå den her tur sammen med et kamerahold, for dels var jeg ikke helt alene, og dels var der pauser og ting, vi var nødt til at gøre på grund af produktionen – men i flere perioder gik jeg alene, hvor jeg blandt andet oplevede det helt specielle, der sker, når man møder andre vandrere. Det er, som om man kommunikerer med dem på en anden frekvens, selvom man går uden at sige noget.

- Før har jeg nok aldrig helt forstået den der mentale tilstand, som fx maratonløbere taler meget om, at de når til, når de løber. Men nu ved jeg, hvad fem-seks timers vandring gør ved én. Man opnår en tilstand af, at man smelter sammen med det landskab, man går i.

Det var godt for Mikael Bertelsen at gå. Men han gør det ikke rigtig længere.

- Jeg bilder mig ind, at jeg ikke har tid til det. Jeg har for travlt. Så jeg ender alligevel med at tage bilen og sidde i kø i en time. Selvom det er langt bedre at gå. Men selvom jeg ved det, så gør jeg ikke altid de ting, der er gode for mig.

Ved turens begyndelse møder Michael Bertelsen en anden dansker, der er ved at afslutte sin lange vandring. Her taler de om Shikoku og forberedelsen på døden.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter