Vi tror stadig på myten om den perfekte familie

De fleste af os går rundt med drømmen om den perfekte familie, der altid er der for os. Alligevel har hver tredje af os problemer med de nære relationer.

Sådan ser den perfekte familie ud i vores bevidsthed, men den er langt fra sådan i virkelighedens verden. (© COLOURBOX)

Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard har skrevet bogen FamilieFred med dine forældre sammen med journalist Katrine Krebs. En bog, der handler om, hvorfor familierelationer kan være svære så svære at manøvrere i.

Ifølge psykologen har hver tredje af os nemlig alvorlige konflikter med vores familie – og det er især de voksne forældre, der spøger i kulissen.

- Det er, fordi der er de her særlige biologiske bånd mellem parterne. Der er meget identitet forbundet med at have en relation til sine forældre og endnu mere for forældrene i at have en relation til deres voksne børn. Det er et grundfundament for vores liv, og det er den relation i livet, der er sværest at give slip på.

Myten om den perfekte familie

Grunden til at så mange af os har så svære problemer med de nære familiemedlemmer, er ifølge Camilla Carlsen Bechsgaard, at der inderst inde i de fleste mennesker bor et glansbillede af en familiedrøm:

- De fleste ligger under for det, jeg kalder for familiemyten, den dér drøm om at i en familie kan vi altid regne med hinanden.

- Vi er der for hinanden på en kærlig og omsorgsfuld måde, når der er problemer, sygdom, sorg osv. Det, som mange så bliver konfronteret med, er skuffelsen over, at det var det jo så ikke alligevel. Så bliver der ligesom prikket hul på familiemyten, og det kan være enormt smertefuldt og meget svært at forstå. For hvordan kan vi så egentlig være en familie, hvis vi ikke er der for hinanden, spørger mange?

Fortabt i egen smerte

For mange voksne unge – og deres voksne forældre – skyldes mange af problemerne, at man ikke kan rumme hinandens verdensbilleder.

- Drejer det sig fx om en ældre mor, hvis voksne børn bryder med hende, fordi hun er så fortabt i sin egen situation og smerte over sit eget svigt i barndommen, så har hun en forventning om, at hun kan kaste alle livets frustrationer ud over sine voksne børn. Det føler den aldrende mor jo, at hun har krav på!

- Men bliver hun så ikke mødt af sine voksne børn, som måske også føler sig overset og tilsidesat i deres opvækst, så får den gamle mor ikke den glæde og behovsopfyldelse, som hun føler, at hun har gjort sig fortjent til. Fordi, som hun mener, hun har født og opfostret sine børn – og nu er de bare utaknemmelige skarn!

Så ruller konflikterne meget let – og kampen kommer til at stå om, hvem der har mest ret. Hvilket verdensbillede er det mest rigtige. Og så er det, at der kan komme voldsomme brud.

- Så stiller mange voksne børn sig det spørgsmål: Kan vi være en familie, hvis vi bare skal sidde og drikke kaffe sammen ved søndagsbordet uden at have en reel følelse af, at i denne familie er der nogen, der griber én, når det virkelig gælder.

Så bryder vi helt!

Så siger mange: Hvis det ikke er til stede, så kan vi lige så bryde forbindelsen helt med hinanden, forklarer Camilla Carlsen Bechsgaard videre:

- Det er en stor smerte at miste sin drøm. Og det, som mange så opdager, er, at man kan godt bryde forbindelsen, men det efterlader bare store huller, der kan være rigtige svære at fylde ud. Og der vil blive ved med at være spørgsmål i og til familien, som andre bliver ved med at stille efter et brud.

Så hvad gør man, hvis man gerne vil være på forkant, men har en stor smerte over ikke at blive mødt af fx sine forældre?

Ifølge Camilla Carlsen Bechsgaard handler det om at gøre sig klart, at man ikke kan lave sine forældre om. Hvis de ikke har vist empati og forståelse efter 50 år, så kommer det aldrig! På et tidspunkt er det for sent.

- Så dit fokus må være på, at så må du selv flytte dig. Og du kan også godt lære dig selv at styre udenom brud.