VIDEO Det homoseksuelle miljø tiltrækker flere heteroseksuelle

De efterhånden flere og flere heteroseksuelle, der tiltrækkes af det homoseksuelle miljø, kaldes 'fagstags'.

I dag står den på Copenhagen Pride i København. Og selvom det er en stor fest for homoseksuelle, vil der sikkert være masser af heteroseksuelle, der deltager.

Det er nemlig mere populært end nogensinde før for hetero-fyre at dyrke det homoseksuelle miljø.

- Det signalerer rummelighed også over for ens egen seksualitet og giver inspiration, forklarer Christian Groes, der er kønsforsker ved RUC.

- Homoseksuelle har traditionelt verden over været first-movers blandt andet inden for kunst og kultur. I nogle homoseksuelle kredse er der en kreativitet og en udfordring af samfundsnormerne, og det tiltrækker flere heteroseksuelle.

Heteroseksuelle, der åbenlyst befinder sig godt i selskab med homoseksuelle går under navnet "fagstags".

Se interview i Aftenshowet med tre gode venner, hvoraf to er heteroseksuelle og en er homoseksuel.

Facebook
Twitter