VIDEO Ung studerende på grænsen af depression: Jeg følte mig stemplet

22-årige Matilde har psykisk sygdom i sin nærmeste familie, og derfor blev hun stødt, da en test påstod, at hun selv var i gråzonen for at få en diagnose.

Tidligere kunne man være trist og ked, hvis man havde kærestesorger. Ligesom det var helt normalt og ikke mindst ok at være genert.

I dag er grænsen mellem rask og syg rykket, så helt almindelige sindsstemninger i højere grad får en diagnose.

Skadeligt at give for mange diagnoser

Det at være trist sidestilles oftere med at have en depression. Og hvis en person er godt gammeldags genert, bliver det alt for ofte diagnosticeret som social angst.

- Der er sket en udvidelse af diagnose-begreberne, så det er blevet vanskeligere at skelne mellem almindelig menneskelige lidelsesformer og egentlige psykiatriske problemer, siger professor i psykologi ved Aalborg Universitet, Svend Brinkmann.

Han mener, det er skadeligt for den menneskelige udvikling, at så mange mennesker får en diagnose, fordi man er tilbøjelig til at identificere sig med diagnosen eller blive identificeret med diagnosen af andre.

Diagnose kan forværre tingene

Det kan den 22-årige pædagogstuderende Matilde Madsen sagtens sætte sig ind i.

I forbindelse med DR Dokumentar-programmet 'De raske syge' tog hun sammen med 99 af sine medstuderende på VIA University College i Aarhus en spørgeskema-test, hvor hun svarede på ti spørgsmål om depression.

Efterfølgende fik Matilde at vide, at hun var på grænsen til at have en depression.

- Det kan blive en negativ spiral i forhold til, “uh, jeg er også så syg”. Det kan blive det, der bliver tingen i stedet for. Det kan gøre det værre, end det egentlig er. Det bliver til en identitet i stedet for. Man bliver til en diagnose i stedet for bare at være Matilde med en diagnose. Så man lader diagnosen definere én, siger hun.

Stemplet og stødt

Matilde har psykisk sygdom tæt inde på livet i sin nærmeste familie, og derfor reagerede hun på at få en diagnose, som hun slet ikke følte, var korrekt.

- Det er altså ret ret stor ting at få en diagnose. Jeg følte mig lidt stemplet, og jeg blev da også lidt stødt over det.

- Der er jo virkelig nogle, der har det dårligt, og hvis alle bare får en diagnose, så bliver de måske ikke taget helt så alvorligt, uddyber den pædagogstuderende.

De unge studerende har ikke meget til overs for spørgeskema-testen, de tog, fordi den kun kigger på symptomer og ikke årsager. Hør deres reaktioner i klippet fra programmet 'De raske syge'.

Går ud over livsglæden

Matilde ved godt, hvorfor testen gav et resultat, som hun - og medvirkende i dokumentar-programmet 'De raske syge', psykiater gennem 40 år, Karin Garde - finder misvisende. Det skyldes, at testen kun kigger tilbage på sindstilstanden de seneste 14 dage, og indenfor den periode var Matildes kæreste gået fra hende.

- Jeg vidste, at jeg i situationen havde det skidt, men det er jo ikke ensbetydende med en diagnose. Hvis man går og tror, man har en diagnose, så kan det jo rent faktisk forhindre én i mange ting. Det går jo ud over livsglæden, siger Matilde.

I dag er hun igen ovenpå, og hun er sikker på, at hun på ingen måde ville havne i gråzonen, hvis hun tog testen en gang til.

- Jeg ville ikke være på grænsen af en depression. Jeg har det godt, og jeg siger til mig selv, at det er helt naturligt ikke altid at være på toppen. Og hele det her forløb har bekræftet mig i, at man gerne må have det dårligt. Det var dejligt og befriende, siger den kommende pædagog med et stort smil.