Vores reaktion panik er vidt forskellig

Frys, flygt eller kæmp! Det er essensen af panik. Men hvornår er den din ven, og hvornår er den din fjende?

Når du står i en situation, der gør dig rigtig bange, så sker der nogle forandringer i din krop, der giver dig energi og styrke til enten at flygte eller kæmpe. (Foto: Jordan Siemens © Getty Images)

Måske har du prøvet at stå i en situation, hvor du gik i panik. Måske har du ikke prøvet det endnu.

Men panik er en tilstand vi alle kan komme i, hvis der er fare på færde, og det undersøger temalørdag på DR2 i aften nærmere.

Umiddelbart kan vi ikke vide på forhånd, om vi ville blive grebet af panik i en farlig situation, eller om vi ville bevare det kølige overblik, siger psykolog Henrik Tingleff, der også besvarer spørgsmål i Lev Nu's ekspertbrevkasse.

- Angsten ligger som en indiskutabel reaktion i os alle. Vi har alle det arousel-system i os, men hvordan vi vil håndtere det, er svært at sige på forhånd. Der findes store stærke mænd, som kan handle irrationelt i en farlig situation, og der findes små spinkle kvinder, der viser stor handlekraft og frygtløshed.

Kroppen gør klar til kamp

Symptomerne på panik er mange, men de hyppigste er: Hjertebanken, hyppig vejrtrækning, svimmelhed, kvalme, sug i maven, sveden, rysten/sitren, synsforstyrrelser, trykken for brystet og kvælningsfornemmelse.

- Alle sammen symptomer på, at kroppen gør sig klar til en enorm kraftanstrengelse og derfor genererer energi hurtigt og effektivt, forklarer Henrik Tingleff.

- Hjertet banker, så der kan kommer blod ud i kroppen, vejrtrækningen kører løs, så der kan komme ilt til musklerne, kvalmen er fordøjelsen der lukkes ned, man har nemlig ikke brug for at fordøje, når man flygter fra en løve. Suget i maven er adrenalinet, der frigøres fra bugspytkirtlen etc.

Træk vejret

Panik-reaktionen opstår, når vi står over for en situation, hvor vi vurderer, at den trussel, vi oplever, er større end de ressourcer, vi mener, vi har at gøre godt med.

- Det bedste råd, hvis du skulle gå i panik i en farlig situation, er at få styr på vejrtrækningen. Træk vejret dybt, tæl til tyve og beslut dig for, hvad du vil gøre.

- I en situation hvor vi reelt er i fare, handler det nemlig om at udnytte den kraft, som angsten genererer, til at handle, siger Henrik Tingleff.

- Enten til at kæmpe eller flygte, og bringe os selv eller vores nærmeste i sikkerhed.

Fridykker Stig Severinsen medvirker i Temalørdag om panik. Han har en stribe verdensrekorder i fridykning, altså dykning uden iltmaske. Han fortæller i programmet om dengang, hvor han næsten gik i panik:

Det lykkedes Stig Severinsen at komme op til overfladen igen og redde livet.

Det kan trænes

Jo oftere, du har været i farlige situationer, jo mere bliver du vænnet til det, og jo mindre er sandsynligheden for, at du går i panik, når den farlige situation opstår.

- Det er derfor, jægersoldater og astronauter langsomt bygger op til at kunne klare de situationer, de bliver bragt i.

Henrik Tingleff sammenligner med en mindre farlig situation, som mange af os prøver at stå i:

- Den første gang man taler foran en stor forsamling, bliver man naturligt nok nervøs og får hjertebanken. Men den fjerde gang går det bedre, og den 100. gang rører det slet ikke én.

- Det samme gælder, når det kommer til at springe ud med faldskærm eller gå ind i et brændende hus eller klare en gidsel-situation.

Gå ikke i panik-træning

Men vil det så sige, at vi alle sammen med fordel kan begynde at forberede os på at havne i en farlig situation, og tjekke for nødudgange, brandtrapper og alarmknapper, hvorend vi kommer hen?

Nej, siger Henrik Tingleff, for så øger vi uhensigtsmæssigt arousel-niveauet.

- Det er smart for en jægersoldat, hvor sandsynligheden for at du skal ud af en bygning i flugt, er stor. Men hvis du er sagsbehandler på et advokatkontor, vil det ikke give mening at være konstant på vagt, for så forbereder du dig unødigt.

Når panikken bliver irrationel

Panik-reaktionen indtræder som nævnt, når den oplevede trussel er større end de ressourcer, man vurderer at have til rådighed til at klare situationen.

Den oplevelse kan være helt reel, fx i forbindelse med et færgeforlis eller et overfald.

- Og her er handler det så om at bruge de ekstra kræfter til at komme væk.

Men den kan også være irrationel og uden hold i virkeligheden. Det er det, der sker ved fobier og mange angstlidelser:

- Så sætter en edderkop, en 3. sal eller en elevator pludselig angst-reaktionen i gang.

- Her handler det om at lære teknikker til at vurdere situationen og sine egne ressourcer mere i overensstemmelse med virkeligheden. Det er noget af det, som blandt andet kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv til.

For nogle udvikler angsten og panikken sig til at blive decideret invaliderende for deres liv:

- For dem holder overvurderingen af truslen og undervurderingen af deres egne ressourcer sig ikke til ét område eller én ting, men kommer til at handle om mere eller mindre alle udfordringer, man møder.

- Her vil kroppen så konstant være i alarmberedskab - med stor begrænsning og lidelse for mennesket til følge.

Symptomer, der opstår i angsten eller panikken:

  • Hjertebanken. Hjertet slår meget hurtigt og hårdt for at sende mere blod ud til musklerne, så de er klar til at løbe væk eller slås.

  • Åndedrætsbesvær. Man begynder at trække vejret hurtigere for at få mere ilt over i blodet. Musklerne skal bruge ilt for at kunne arbejde. Fordi man hyperventilerer, "udlufter" man kuldioxid fra blodet. Det medfører en række nye symptomer, bl.a. svimmelhed og føleforstyrrelser i fingrene og omkring munden.

  • Brystsmerter. Når man ånder dybt og hurtigt (hyperventilerer), vil musklerne i brystvæggen blive spændte og ømme. Dette gør, at brystet føles smertefuldt, som om noget tungt står på det.

  • Sveden. Kroppen sveder for at køle sig ned. Det er en anden måde at gøre sig klar til en kraftanstrengelse på, f.eks. at slås eller løbe væk.

  • Svimmelhed. Man føler sig svimmel, fordi hyperventilationen udlufter kuldioxid. Det får karrene i hjernen til at trække sig sammen.

  • Kvalme eller mavegener. Kroppen dæmper automatisk aktiviteten i fordøjelseskanalen, når man er angst, for at give musklerne mere energi. Derved vil mad blive i mavesækken længere. Det giver kvalme.

  • Rysten. Skyldes muskelspændingerne som igen skyldes, at musklerne er klar til aktion.

  • Kilde: Sundhed.dk

Facebook
Twitter