Hjælp til ansøgning om byggetilladelser

Byggeregler

Bæredygtige boliger - er det lovligt ?

Alle byggerier i Danmark store som små, skal overholde dansk byggelovgivning. Men hvordan ligger det med de bæredygtige boliger ? Kan de godkendes af bygningsmyndighederne, eller er det kun nogen typer og hvad med Sten Møllers eksperimenterende halmhuse, har de overhovedet en chance. ? Logisk stilles der mange spørgsmål til bæredygtige og ikke mindst eksperimenterende boligers mulighed for at opnå byggetilladelse. Der er dog ingen grund til bekymring. Rent faktisk er det muligt at bygge gennemført bæredygtigt, og samtidig overholde byggelove- og reglementer.

Byggelovgivningen er underlagt EU, således at det er EUs direktiver der fastlægger rammerne for dansk byggeri. Direktivernes tilpasning til det danske system, tilgodeser desværre udelukkende standardiserede industrimaterialer, og gør tilværelsen noget besværlig for såvel lokalt baserede naturmaterialer som bygherrens egne eksperimenter. Alternativt og eksperimenterende byggeri kan dog stadig godkendes, da den nationale byggelovgivning giver mulighed for at søge dispensation fra de enkelte regler. Erfaringerne er at bygningsmyndighederne ser positivt på uordinært byggeri, sålænge det kan dokumenteres at byggeriet som helhed lever op til de overordnede normer for en dansk bolig.

Byggeansøgning - en konstruktiv proces

Alle bygninger i Danmark skal overholde byggeloven, med tilhørende regler og bekendtgørelser. Kommunens tekniske forvaltning fungerer som den lokale bygningsmyndighed. Det forældede billede af byggemyndigheden, støvet kontor, befolket af nidkære bureaukrate passer langt fra på den moderne byggesagsbehandling. Mange bygherrer har erfaret, at de ansatte på teknisk forvaltning, kan være en rigtig god sparringspartner, når det bæredygtige byggeri skal "regelsættes" så både bygherrens ønsker og de overordnede rammer i byggelovgivningen tilgodeses.

Boliger af bæredygtige materialer passer ikke altid ind i de procedurer der allerede eksisterer i byggesagsbehandlingen. Der er f.eks kun få autoriserede byggeanvisninger som tager højde for anvendelse af de naturlige og lavt forarbejdede materialer. Alligevel godkendes langt de fleste bæredygtige byggerier med afsæt i den dokumentation og de erfaringer der nu engang er tilstede på nuværende tidspunkt. I praksis er der altså en stor rummelighed i den danske byggesagsbehandling, selvom der rent faktisk er ret snævre regler vdr. dokumentation.

Byggesagsprocessen

Alle byggerier under 10 kvm skal godkendes via en byggetilladelse, der udstedes af de lokale bygningsinspektør. (Teknisk forvaltning). Ved byggerier under 50 kvm kan bygherren dog nøjes med en anmeldelse efter byggeriets afslutning.

Man skal derfor indgive en ansøgning om byggetilladelse og have opnået denne inden byggeriet kan påbegyndes. Typisk tager en byggesagsbehandling 8 uger. Visse kommuner har en garanteret sagsbehandlingstid.

Ansøgningen skal gøre rede for hvordan byggeriet er skruet sammen og dokumentere at bestemmelserne i de gældende byggeregler, normer og standarder er opfyldt. Hvis der er forhold i byggeriet, der ikke kan redegøres for i henhold til de gældende krav, kan der samtidig søges dispensation for disse forhold, i henhold til de bestemmelser, som ikke er opfyldt. Når ansøgningen er godkendt udstedes en skriftlig byggetilladelse. Denne vil sædvanligvis indeholde pæciseringer som bygningsmyndigheden finder væsentlige at påpege. F.eks hvis der er lokalplaner der påbyder dette eller hint, eller særlige byggetekniske foranstaltninger bygningsmyndigheden finder nødvendige for at opfylde kravene.

Når byggeriet er afsluttet, skal det færdigmeldes

Bygningsmyndigheden har krav på at inspicerer byggeriet og ved selvsyn kontrollerede om byggeriet er opført som foreskrevet. Ved enfamiliehuse foregår denne kontrol dog sjældent pga. manglende ressourcer, medmindre der er særlige forhold som påbyder inspektion, f.eks selvforvaltede decentrale spildevandsløsninger.

Ansvar og dispensation

De juridiske forhold omkring byggetilladelsen er ret spegede. Byggetilladelsen er nok en godkendelse til at udføre byggeriet, men det er altid bygherren (eller dennes betroedes) ansvar at byggeriet overholder byggelovgivningen. Dvs. selvom der udstedes byggetilladelse til forhold, som er i strid med regler og bestemmelser i bygningsreglementet, så fritager det ikke bygherren for ansvar i tiltælde af et evt. erstatningskrav fra anden ejer, forsikringsselskab mv.

Søges og opnåes der derimod dispensation omkring de forhold, som ikke opfylder alle lovgivningens bestemmelser, så kan byherren ikke stilles til ansvar for kritik af disse afvigelser. Eksempelvis kan halmballer ikke rummes i byggelovgivningens særlige beregningsregler for isoleringsmaterialer, derfor skal man her søge dispensation for at kunne anvende halmballer og samtidig være på den sikre side med det juridiske ansvar. Således forholder det sig med en række andre materialer og konstruktioner. De er på den ene side både bæredygtige, og byggeteknisk fornuftige, men de strider mod byggelovgivningens spidsfindigheder omkring byggevarer.

Gældende byggeregler

Bygningsreglementet er grundlaget for byggetilladelsen, men det er ikke tilstrækkeligt at forholde sig til reglementet. Det er nemlig kun en paraply for en lang række supplerende normer og standarder, som reglementet henviser til, og som man skal sikre sig er opfyldt. F.eks skal isolerende konstruktioner opbygges af isoleringsmaterialer, hvis materialeegenskaber kan dokumenteres i hehold til Dansk Standard 418.

Regelsættet er opbygget af følgende elementer: *EUs direktiver *Bygningsreglementet. *Tilhørende normer og standarder. Regelsættene har status af "lov" dvs. kravene her skal enten indfries eller tillades ved dispensation.

Derudover anvendes i vid udstrækning de særlige byggeanvisninger, som udgives af de "normsættende" myndigheder. I Danmark sædvanligvis Statens Byggeforskningsinstitut evt. i samarbejde med boligstyrelse og relevante aktører. Anvisningerne kan være et særdeles godt værktøj, og lette for meget dokumentationsarbejde hvis de ellers følges til punkt og prikke.

EUs direktiver

Direktiverne er overordnede rammer som besluttes af EU, og derefter inden for en nærmere fastsat tidsperiode skal indpasses i de enkelte landes regelsæt. Direktiverne har status som lov, og skal efterfølges af medlemslandende. Der kan dog være en vis råderamme mht. tolkningen af rammerne, og hvordan de bliver omsat i de enkelte lande. Den enkelte bygherre skal derfor forholde sig til den "nationale tolkning" af direktiverne som de foreligger i det nationale regelsæt og ikke til egen tolkning af direktivernes ordlyd.

Siden det sidste bygningsreglement trådte i kraft i 1995, og 1998 for småhuse, er der vedtaget en lang række meget omfattende EU-direktiver, som med et hug "harmoniserer" byggesektoren i hele Europa, og som vil medføre væsentlige skærpelser af det bygningsreglement der træder i kraft i 2005. En del af ændringerne er allerede trådt i kraft via diverse tillæg til bygningsreglementet.

De væsentligste direktiver er:* EUs byggevaredirektiv. Der påbyder at alle fabriksproducerede byggevarer skal være CE-mærkede. Dvs. testede og deklarede mht. materialeegenskaber. F.eks skal isoleringsmaterialer være mærket med den fælles EU-værdi for isoleringsevne den såkalde ldeclar. Byggevaredirektivet er indpasset i de særlige standarder der angiver hvordan det kan påvises at et givent byggeri lever op til bestemte normer. F.eks "trænormen" (for bærende trækonstruktioner) og DS418 for beregning af varmetab og isoleringsevne. Dette betyder at CE-mærkningens data er det eneste godkendte grundlag for påvisning af byggeriets ydeevne. F.eks mht. varmetab og isoleringsevne. * EUs direktiv for (Byggenormer).Brand, statik osv. Byggenormen er indpasset i bygningsreglementet ved omlæggelse af de tidligere krav og deres benævnelse. Normerne træder i fuld kraft med det kommende bygningsreglement. * EUs direktiv for energibesparelser. Er et særligt direktiv der påbyder 33% reduktion af energiforbruget i nybyggeri. Direktivet får afgørende betydning for de danske varmenormer og isoleringskrav, f.eks vil halmballemure ikke umiddelbart indfri kravene.

Direktiverne har på en række områder medført at de bæredygtige materialer og metoder bliver stillet bedre, i forhold til de konventionelle. Materialer som ikke er, eller kan forsynes med de nødvendige byggevaredata, bliver dog stillet dårligere, da det så bliver umuligt at "bevise" at kravene i til de enkelte bygningsdele og konstruktioner er opfyldt.

Se henvisning til EUs direktiver under litt/links Se mere om CE-mærkning i ordbogen.

Bygningsreglementet

Bygningsreglementet findes i 2 udgaver. BR95, som er hovedreglementet og BS98 som gælder for enkeltstående parcelhuse med 1-2 boliger. Siden reglementets ikrafttræden er der kommet en lang række nye bestemmelser til. Ikke mindst som følge af EUs direktiver. Disse er opført i en række tillæg til reglementet. Man skal derfor huske også at læse tillæggene, da de indholder en række meget væsentlige tilføjelser og ændringer af de oprindelige reglementer ikke mindst mht. brand og isolering.

Se henvisning til digital udgave af reglementet samt tillæg under litt/links.

Nyt bygningsreglement fra 2005

I 2005 træder et nyt bygningsreglement i kraft, og alle bestemmelser heri, skal være fuldt gældende fra og med 1.1.2006.

Det vides endnu ikke 100% hvordan det nye reglement kommer til at se ud, men boligstyrelsen har offentliggjort et foreløbigt udspil som bl.a indebærer: * En væsentlig skærpelse af isoleringskravene. * En omlægning af de tidligere brandklasser. * Krav om tæthedstest inden færdigmelding af boligen. ( Kan påbydes af kommunen) * Krav om tvungen energimærkning ved færdigmelding * Nye regler for beregning af varmetab, som bl.a giver mulighed for at indregne energigevinster fra solvarme og solindfald. ( Men ikke biovarme)

Da det nye reglement sigter på en 33% reduktion af boligens energiforbrug, burde det på gå hånd i hånd med intentionerne i det bæredygtige byggeri. En del af de materialer og byggemetoder der anvendes i dag, vil dog ikke umiddelbart kunne anvendes i henhold til det nye reglement. * Halmballer i foderballeformat, vil med den dokumentation vi har idag, ikke opfylde de nye isoleringskrav. Medmindre der anvendes supplerende isolering eller større baller. Det samme gør sig gældende for en del andre ikke højisolerende materialer. * Kravet om tæthedstest stiller store krav til de isolerende konstruktioners design og ikke mindst håndværksmæssige udførelse. Visse af de konstruktioner der anvendes i dag, f.eks gennemgående stigekonstruktioner uden særlig vindspærre, vil næppe bestå en tæthedstest.

Se henvisning til Byggestyrelsens udkast til nyt bygningsreglement, samt høringssvar under litt/links

Normer og standarder

Bygningsreglementet spiller sammen med en lang række externe normer og standarder, som skal overholdes før alle reglementets krav er opfyldt. Visse normer er opgivet direkte i reglementet, f.eks brandnormerne samt de specifikke normer omkring ydermure, tage og fundamenters isoleringsevne. Andre normer fremgår kun indirekte gennem henvisninger til sekundære udgivelser fra Dansk standard, f.eks "trænormen" for bærende trækonstruktioner og "varmenormen" for energi- og varmeanlæg.

Normerne er funktionskrav omkring bestemte bygningsdele, og standarder er ydeevne krav som er knyttet til byggematerialerne. F.eks er isoleringskravet U-0,20 en norm der betyder at en given bygningsdel skal isolere bedre end U-værdien 0,20. Dette krav dokumenteres eller bevises ved at lave en varmetabsberegning på baggrund af de anvendte materialers ydeevne mht. isolering.

Byggeanvisninger, vejledninger og rapporter

Byggeanvisningerne er hjælpeværktøjer der viser, hvordan diverse konstruktioner kan udføres, hvis man vil være sikker på at indfri normer og krav. Når anvisningen følges til punkt og prikke, er yderligere dokumentation og beregning overflødig. Anvisningerne er eksempler og ikke regler. Deres status er derfor "kan" og ikke "skal". Desværre findes der pt. ikke mange byggeanvisninger der tager højde for ukonventionelle materialer og byggemetoder. Dog er der udgivet særskilte byggeanvisninger for halmbyggeri, alternative isoleringsmaterialer samt retvisende vejledninger for flere typer alternative spildevandsanlæg, genbrug af regnvand mv.

Relevante anvisninger for småhuse er følgende: * Byggeanvisning for småhuse * Småhuses stabilitet * Trækonstruktioner * Fundering.

Specielle anvisninger for bæredygtige isoleringsmaterialer: * Alternative isoleringsmaterialer * Halm. Udførelse og egenskaber

Se henvisninger hertil under litt/links

Vejledninger med retvisende status. * Bekendtgørelse 510 om spildevandstilladelser * Retningslinier for etablering pilefordampningsanlæg * Vejledning for Rodzoneanlæg

Se henvisning under litt/links

Dokumentation

Samarbejde kan svare sig

Det kan være mere end vanskeligt at gennemskue, hvorvidt et givent bæredygtigt byggeri opfylder byggeregler, samt hvordan det skal dokumenteres at reglerne er opfyldt. Det anbefales derfor altid at tage kontakt til bygningsmyndigheden inden byggeriet planlægges i detaljer, således at eventulle tvivlsspørgsmål kan afklares.

Det første møde på teknisk forvaltning kan f.eks være baseret på: * Tegninger og skitser af byggeriet. Indledningsvist er håndtegnede skitser tilstrækkeligt til at synliggøre ideerne. Er der lavet små fysiske modeller, så medbring dem, det letter forståelsen. Lav skitserne så det tydeligt fremgår: hvordan huset placeres på grunden, hvordan tagkonstruktion og ydermure er udført mht. brand og isolering, hvordan husets statik sikres. * Afklaring af dokumentation omkring de valgte materialer. Dvs. anvendes der materialer som ikke er CE-mærkede eller har anden EU-certificering, så find ud af hvilken form forr dokumentation forvaltningen forventer. * Afklaring vdr. konstruktioner og anlæg som ikke er beskrevet i en byggeanvisning. Find ud af om forvaltningen kan acceptere din løsning, og på hvilke betingelser. Skal der laves særlige beregninger eks. af statik osv.

Når byggeansøgningen afleveres forventes sædvanligvis følgende bilag medmindre andet er aftalt: * Situtionsplan over grund og bygning * Grundplan med angivelse af mål * Beskrivelse af de centrale bygningsdele, dvs. fundering, bærende konstruktion, samt tag, ydermure. Herunder redegørelse for tiltag der afviger fra "sædvane" * Beskrivelse og tegninger af bygningens anlæg og installationer. Herunder redegørelse og dokumentation for anlæg og installationer som ikke varetages af kommunal forsyning, kloak el. lign. * Dokumentation: Materialernes ydeevne, samt beregninger eller anden dokumentation der viser at bygningen lever op til normerne mht. statik, isolering, varmeforbrug osv.

Dokumentation af bæredygtige materialer Det er en jungle at gennemskue hvordan de bæredygtige byggematerialer kan anvendes i henhold til regler og normer. Selvom der findes masser af nutidige og historiske erfaringer med de bæredygtige materialer, er mange af dem alligevel ekskluderet i forhold det omstændige og spidsfindige dokumentationssystem der er bygget op omkring de nationale og EU-baserede byggeregler. Her tilgodeses EUs egne industrivarer, og regler der begrænser anvendelse af mere uforarbejdede, lokale og evt. 3.verdens materialer er smuglet ind af bagdøren!

I kraft af den danske model for implementering af EUs byggevaredirektiv er det kun CE-mærkede byggevarer, eller materialer med anden tilsvarende EU-certificering på enkeltområder, der kan dokumenteres i henhold til de danske byggenormer. Dette betyder at der altid skal søges dispensation, når der anvendes ikke certificerede materialer.

Materialer der ikke er certificerede, og dårligt vil kunne blive det, er bl.a følgende: Råt rundtømmer Uforarbejdede materialer til isolering, halmballer, løs uld, hør osv. som ikke stammer fra isoleringsproducent. Materialer fra egen grund Tagør Muslingeskaller Genbrugsvarer der er produceret før CE-reglerne eller med andre formål. Visse typer geologiske råvarer, f.eks mørteler

Bæredygtige byggevarer der har eller kan opnå CE-mærkning er bl.a følgende: * Fabriksfremstillede isoleringsprodukter. Papiruld, hørmåtter osv. * Lermaterialer fra producent. * Opskåret tømmer og træ fra savværk.

Dokumentation af isoleringsevne

Alle konstruktioner i opvarmede bygninger som afgrænser ude/inde eller rum med temperaturforskelle på mere end 5%, er omfattet af bygningsreglementets bestemmelser om isoleringsevne, eller varmetab.

Bygningsreglementet opgiver en varmetabs-ramme som skal overholdes. Rammen ligger på I princippet er det bygherren frit hvordan man vil overholde varmetabsrammen, der er dog minimumskrav til ydervægge, fundamenter osv, som ikke må overskrides.

Som hjælp, især for mindre byggerier, opererer bygningsreglementet også med faste krav til henholdsvis tag, ydermur, terrændæk og vinduer. Disse krav er formuleret som faste U-værdier f.eks U=0,20 for lette ydervægge. Overholdes kravene her, betragtes den overordnede varmetabsramme som værende opfyldt.

Man dokumenterer at rammen er overholdt ved at beregne U-værdien på den enkelte bygningsdele. Udgangspunktet for beregningen skal være de regler, der er angivet i DS-418. "Beregningen af bygningers varmetab" DS-418 indeholder tabeller med forhåndsberegnede U-værdier for allerede kendte konstruktionsløsninger som f.eks er angivet i SBI-anvisninger. Tabellen indeholder ikke beregninger af U-værdier med alterantive isoleringsmaterialer, hertil kan man anvende en supplerende tabel, der er udgivet af LØB (Landsforeningen Økologisk Byggeri) Tabellen her er baseret på de bygningsdele der er vist i By&Byg- Anvisning 207. "Alternative isoleringsmaterialer"

Desværre er beregningsreglerne formuleret sådan, at kun isoleringsmaterialer med en EU-certificeret test af isoleringsevnen kan beregnes Derfor kan halmballer, søgræs, løs hør, osv ikke beregnes efter reglerne. ! Her er bygherren nødsaget til at søge dispensation fra beregnings-reglerne. Dispensationen bør vedlægges anden seriøs dokumentation for materialets isoleringsmæssige ydeevne.

Isolerende konstruktioner med halmballer er i denne forbindelse godt hjulpet, af den særlige "halmbyggeanvisning" fra By & Byg. Idet den indeholder en anerkendt dansk test af halmballe- konstruktioners U-værdier og samtidig angiver hvordan der skal bygges for at overholde værdierne. Byggeanvisningen accepteres som tilstrækkelig dokumentation, hvis ellers den efterkommes til punkt og prikke.

I det nye bygningsreglement der bliver fuldt gældende fra 4.1.2006, skærpes isoleringskravene for ydervægge, tag og fundamenter. Herefter vil de konstruktioner der er anvist i anvisning 247 og "Halmhus" anvisningen ikke umiddelbart kunne indfri alle reglementets isoleringskrav.

Samtidig indføjes formentlig et krav om test af boligens tæthed. Testen er bl.a kendt fra Tyskland, kan afsløre selv meget små konvektionssprækker i bygningens konstruktioner. (Det bemærkes at der er tale om test af boligens vindtæthed, ikke tæthed overfor damp ) Diffusionsåbne konstruktioner kan der for sagtens bestå tæthedstesten, såfremt de er udført korrekt. Kravet om tæthedstest kommer generelt til at stille langt større krav til kvalitet og håndværksmæssig udførelse, i hele byggesektoren.

Bærende konstruktioner

Bærende konstruktioner incl. fundamenter skal overholde de statiske normer, som er opgivet i de særlige standarder herfor. Benævnt trænormen, murnormen og funderingsnormen.

De materialer der skal beregnes i henhold til nromerne, skal være forsynet med behørig certificeret dokumentation af ydeevne. En stor del af de "bærende" materialer der anvendes i det bæredygtige byggeri, har dokumenteret ydeevne fra producentens side. Det gælder f.eks trækonstruktioner af opskåret tømmer og lersten. De ikke-certificerede materialer såsom rundtømmer og halmballer, skal godkendes via dispensation.

For rundtømmers vedkommende godtages sædvanligvis en selvstændig statisk beregning, fra statiker. (ingeniør/bygningskonstruktør) Halmballers bæreevne dokumenteres via internationale test.

Brandkrav

Alle bygningens konstruktioner skal opfylde bestemte krav for at hindre opståen og spredning af brand. Kravene er formuleret direkte i bygningsreglementet, som krav der stilles såvel de enkelte materialers brandreaktionsevne, også kaldet brandklasser, som til de enkelte bygningsdeles brandmodstandsevne.

Principielt skal alle isoleringsmaterialer være materialer af brandklasse A, dvs. være næsten ubrændbare. Reglementet indeholder dog en undtagelsesbestemmelse som giver mulighed for at anvende materialer af lavere brandklasse, samt ikke klassificerbare materialer. Her skal dog altid anvendes beklædninger af meget stor branddrøjhed f.eks puds, eller gips, således at beklædningen alene kan yde den brandmodstand der kræves af den samlede konstruktion.

Indtil videre er det altså muligt at anvende ikke-certificerede isoleringsmaterialer, som eksempelvis halm og søgræs, sålænge beklædningen opføres som brandklasse 1 og til BD30. (Dette gælder både ydervægge og indervægge) Lerpuds er i forbindelse med udfærdigelsen af "halmbyggeanvisningen" blevet brandtestet og fundet egnet til brandklasse 1, i 30 mm tykkelse. Ler kan altså fremover anvendes på lige fod med gipsplader og kalkpuds.

Tagkonstruktioner er særligt følsomme, da en brand altid vis søge opad. Derfor stilles der skærpede krav til tagkonstruktioners brandmodstand, således at materialer og konstruktioner der anvendes her, skal være forsynet med den særlige MK-godkendelse, der er garanti for at materiale og konstruktioner, har gennemgået en seperat test af brandmodstandsevnen. Halmballer, søgræs, løs hør o.lign uden MK-godkendelse kan derfor ikke anvendes i tagkonstruktioner uden dispensation. En del af de alternative industrimaterialer som hørmåtter, og papiruld, kan derimod godt anvendes, da de er MK-godkendt.

Ved ikrafttræden af det nye bygningsreglement pr. 4.1.2006 bortfalder kravet om MK-godkendelse og erstattes af en EU-ordning.

Det vides pt. ikke om dokumentationskravene ang. brandkrav vil udelukke ikke certificerede materialer.

Alternative Spildevandsløsninger

I områder som ikke er kloakerede kan alternative følgende alternative spildevandsløsninger godkendes umiddelbart:

* Pilefordampningsanlæg med lukket bund. * Rodzoneanlæg, hvis renseklassen ikke er højere end SO.

Derudover godkendes også kombinerede rodzone/filternalæg til højeste renseklasse, hvis det dokumteres at der renses særskilt for fosfor.

Seperationstoiletter der sigter på spredning af gødning (urin og eller fækalier) på jord, kræver altid særlig tilladelse fra amtet. Erfaringsmæssigt gives der tilladelse til spredning af urin der har lagret min. 6 mdr. Fækalier skal derimod altid nedgraves.

Bestemmelser om spildevandsløsninger er godgjort i særlige bekendtgørelser, vejledninger og retningslinier fra miljøstyrelsen. Bestemmelser om spredning af human gødning er bekendtgjort i slambekendtgørelsen samt diverse udtalelser fra sundhedstyrelsen.

Facebook
Twitter