Alexander på 18: Jeg skal hele tiden bevise, at jeg faktisk er biseksuel

Alexander Kjær blev mobbet som barn og føler skam, fordi han blev kaldt bøsse.

Jeg var seks eller syv år gammel, da det gik op for mig, at jeg er tiltrukket af både mænd og kvinder.

Både en kvindekrop og en mands fysik, synes jeg, er attraktiv. Jeg føler mig tiltrukket af piger, der er lidt fremme i skoene, ikke er generte og tør være dem selv. Og jeg bliver tiltrukket af drenge, der er mere maskuline end mig.

Allerede som barn har jeg fortalt om det til mine forældre. De har altid været accepterende om, at jeg kunne gifte mig med en mand eller en kvinde.

På den måde føler jeg mig meget priviligeret. Men alligevel har jeg svært ved at acceptere min seksualitet og elske mig selv.

Jeg blev mobbet

Den første gang, jeg følte mig forkert, var i 5. eller 6. klasse. Der var to drenge i folkeskolen, som begyndte at være ret grove overfor mig. På det tidspunkt havde jeg kun fortalt mine forældre om mine følelser, men drengene kunne mærke, at jeg var feminin.

Jeg blev mobbet. De skubbede mig og kaldte mig bøsse. Det fik mig til at tænke, at jeg var forkert og helt gal på den.

Mobningen varede ved meget af tiden i folkeskolen, og der har været nogle vildt ubehagelige episoder, som sidder fast, fordi det varede ved i så lang tid. Og følelsen af at være forkert kommer tit igen.

Truet med tæsk

Følelsen kan komme som for halvandet år siden, da jeg var på vej hjem fra en temafest i gymnasiet i toget. Jeg havde noget tøj på med glimmer. Da en gruppe drenge så mig, råbte de, at jeg var homoseksuel, og jeg skulle smutte af toget. Eller ville jeg få tæsk.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

Det kan også være, når jeg er til fest i Hvidovre med min gamle klasse og skiller mig lidt ud. Hvis jeg f.eks. har en lidt stram t-shirt på, der ikke er hvid eller sort ligesom de andres. Eller når jeg har min næsering på, og folk lægger mærke til mig, fordi jeg ikke helt ligner de andre.

Nu går jeg på Sankt Annæ Gymnasium i Valby, hvor mange synes, det er fedt, hvis man ikke er heteroseksuel. Men skammen sidder stadig i mig.

Klam bøsse

Jeg har hørt det så tit, at jeg er en klam bøsse – bare fordi jeg er feminin. Jeg har fuldstændig internaliseret homofobien. Ikke fordi jeg selv er homofob, men jeg har fået en selvopfattelse af, at jeg er forkert.

Jeg har taget mobningen fra folkeskolen for gode varer.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

Jeg mærker ret meget, at mine venner gerne vil have mig til at vælge side, så jeg enten er til kvinder eller til mænd. Men mine følelser svinger. Nogle gange er det en pige, der er tiltrækkende, mens det andre gange er en dreng.

Det er sygt nederen, at jeg hele tiden skal bevise, at jeg faktisk er biseksuel, og at folk kun tror, jeg kan være homoseksuel eller heteroseksuel. Men jeg er jo bare mig. Derfor tror jeg, det er sværere at være biseksuel, end det er at være homoseksuel.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

Svært at få en kæreste

Jeg har aldrig haft en kæreste, men vi gerne have én. Men det er ret svært.

Tit er jeg for feminin til de krav, pigerne har, og der er ikke så mange drenge på min alder, der er sprunget ud. Og hvis de er, så er de ofte ultra-gay. Ikke fordi, det der er noget galt med det, men det er ikke rigtig noget, jeg synes, er interessant.

En veninde sagde engang til mig, at hun aldrig har mødt nogen, der har så meget selvtillid som mig, men samtidig har så lidt selvværd. Det er nok meget dækkende for den måde, jeg har det på.

Jeg føler, der kører ret godt for mig, og at jeg er sjov og en nice person. Men følelsen af at være elsket og værdifuld mangler jeg.

Alt det påvirker mig på den måde, at jeg har sværere ved at knytte tætte bånd. Når man ikke helt elsker sig selv, så har man også svært ved at elske andre.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)
Facebook
Twitter