Jeg går for det meste kun i store trøjer og store bukser. Også om sommeren går jeg mest i hættetrøjer, for jeg føler mig ukomfortabel, hvis jeg bare har en t-shirt på.

Jeg begyndte at gå i stort tøj for at gemme mig, og nu er det blevet min stil.

Tværs - Du er ikke alene

Tværs er tilbage med Sara Bovin som vært.

Sara Bovin er 32 år gammel, uddannet tv-tilrettelægger og har lavet flere tv-programmer om udsatte unge blandt andet POV på DR3.

Hvis du har et problem, som du gerne vil dele med Tværs, kan du skrive til skrive til Sara Bovin på Facebook i gruppen Tværs - Du er ikke alene.

Tværs sendes hver søndag klokken 20:03 på P3 og kan også høres som podcast.

Jeg synes ikke, jeg ser godt ud. Jeg har lidt for store lår, en lidt for stor røv og en lidt for stor mave. På en eller anden måde føler jeg mig lidt tyk, selvom jeg godt ved, at jeg ikke er den mest overvægtige i verden.

Uden sko er jeg 166 centimeter høj. Jeg vejer cirka 70 kilo, og mit body mass index ligger inden for normalgrænsen, så vidt jeg ved.

Følelsen begyndte at komme i 6. eller 7. klasse, men jeg føler, at mit dårlige selvværd og mit negative syn på min krop stadig hænger ved.

Dengang i folkeskolen følte jeg mig anderledes. Jeg kunne godt lide at spille computerspil, mens de andre spillede fodbold. Men det interesserede mig ikke rigtig.

Jeg vil ikke sige, at jeg blev mobbet, men de andre snakkede ikke så meget med mig. Jeg tror ikke, det var ondt ment, men vi havde forskellige interesser, og jeg tænker, at de nok mente, jeg var lidt reserveret.

Problemet med min krop kom, da jeg begyndte at lægge mærke til, hvordan jeg så ud i forhold til de andre drenge fra klassen. Vi havde haft en sygeplejerske forbi skolen, som fortalte, hvordan man som dreng udviklede sig til mand.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

Det fik mig til at begynde med at kigge mig omkring i omklædningsrummet til idræt for at se, om jeg var en af dem, der fik større muskler og blev højere. Jeg kunne se, at sygeplejerskens beskrivelse passede hos de andre, men den passede ikke hos mig.

Da jeg kom på efterskole og på gymnasiet, fandt jeg ud af, at der var andre, som havde samme interesse som mig, og at andre også godt kan acceptere mig, selvom jeg måske ikke er ligesom dem. Men opfattelsen af, at jeg er forkert, har jeg stadig.

I dag mærker jeg det oftest, når jeg mødes med to eller flere mennesker. Når de kigger på mig, har jeg lyst til at gemme mig væk, fordi jeg føler mig forkert, og jeg kan ikke falde til ro.

(Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)

Hvis de kigger på mig, tror jeg, de tænker, at jeg ikke er pæn nok. Og jeg er angst for, at de ikke vil være i nærheden af mig blandt andet på grund af mit udseende.

Jeg ved jo godt, at mange ikke vælger, hvem man vil snakke med bare ud fra udseendet, men jeg har følt mig udstødt tidligere, og jeg er bange for, at det vil ske igen.

Jeg har haft to seriøse kæresteforhold, som har hjulpet på mit selvværd. Men begge forhold sluttede brat, og det selvværd, jeg så fik bygget op under de forhold, forsvandt derfor ret hurtigt igen.

Jeg vil gerne være højere, selvom jeg ved, jeg ikke kan ændre min højde, men jeg er begyndt at træne.

Mit problem er, at jeg har et ret negativt syn på mig selv om min krop, og jeg håber, at jeg kan blive bedre til at acceptere mig selv, som jeg er.

Hør podcast

  1. Tværs på P3

    Tværs er podcasten, der går helt tæt på den personlige historie.