Emilie på 20: Jeg panikker over, at jeg ikke kan vælge den rigtige uddannelse

Emilie Rudbeck Jørgensen har droppet en uddannelse og ved stadig ikke, hvad hun vil. Det får hende til at føle sig som en taber. Derfor har hun skrevet til Tværs.

(Foto: Martin Fält © dr)

I min taske har jeg en notesbog. Den har jeg haft siden gymnasiet.

På en af siderne i bogen har jeg en liste over de uddannelser, som jeg overvejer at tage.

På den næste side har jeg skrevet en liste over, hvilke ting der er vigtige for mig ved et fremtidigt job.

På den tredje har jeg skrevet mine styrker ned. Og på de efterfølgende sider har jeg skrevet fordele og ulemper ned for de forskellige uddannelser.

Det lyder måske lidt latterligt, men jeg har tit bogen med mig. Det kunne jo ske, at jeg møder en, der måske har en kontoruddannelse, som fraråder mig at tage den uddannelse. Og så kan jeg skrive det ned.

Tænker på uddannelse hver eneste dag

Jeg ved ikke, hvad jeg skal uddanne mig til, og jeg aner ikke, hvad jeg brænder for.

Fortvivlelsen har været der, siden jeg første gang blev spurgt, hvad jeg gerne ville være. Selvfølgelig har jeg haft nogle ideer, men de har hele tiden ændret sig gennem mit liv, og lige nu aner jeg overhovedet ikke, hvad jeg skal.

Ug.dk (Uddannelsesguiden, red.) er den side, jeg besøger allermest på nettet.

Jeg tror, jeg tænker over uddannelsesvalg hver eneste dag – sådan måske en time eller mere. Når jeg er sammen med min kæreste, taler vi ofte om det, og når jeg er på Facebook, tjekker jeg andre profiler, som har kommenteret venners opslag, bare for at se, hvilken uddannelse de har.

Det stresser mig, og hvis jeg ikke får talt om det med min kæreste eller familie, så hober det sig op, og jeg bryder ud i gråd, fordi jeg bare ikke ved, hvad jeg vil være.

(Foto: Martin Fält © dr)

Bliver trukket i to forskellige retninger

Mine følelser trækker mig i to forskellige retninger. Da jeg blev student i 2016, satte jeg mig for, at jeg ville begynde en uddannelse inden 2018, så jeg kunne få ekstra SU-klip.

Min fremtidsplan er jo, at jeg gerne vil have en kernefamilie og hus, når jeg er fyldt 30, og så skal jeg være færdig med uddannelsen i midten af 20’erne. For jeg kan jo ikke blive ved med at bo hjemme hos min mor og hendes kæreste.

Men på den anden side vil jeg jo også vælge den uddannelse, som jeg virkelig gerne vil have, og som, jeg er sikker på, er den rigtige.

Presset stammer både fra mig selv, men også fra min omgangskreds. Jeg er perfektionist og også ambitiøst – i hvert fald til en vis grad. Og langt de fleste af mine veninder har allerede fundet ud af, hvad de skal.

(Foto: Martin Fält © dr)

Og så stammer jeg også fra en familie, hvor man helst gennemfører det, man begynder på. Så hvis man begynder til fodbold, så spiller man også fodbold hele sæsonen.

Stoppede uddannelse inden den var begyndt

Efter jeg blev student sidste år, holdt jeg et sabbatår for at tjene nogle penge. Jeg valgte at søge ind på en ingeniøruddannelse, fordi det lød spændende. Men jeg nåede ikke at starte.

Det er lidt flovt at sige, at jeg ikke gav studiet en chance. Men jeg blev helt i tvivl, da jeg bekræftede, at jeg ville have studiepladsen i begyndelsen af august.

Uddannelsen virkede god. Den lå i Herning. Der var udsigt til en god løn og et arbejde bagefter. Men jeg var usikker på, om der var for meget iværksætteri i uddannelsesforløbet. Fortvivlelsen fik mig til at græde, og det holdt først rigtig op, da jeg kort før studiestart senere i august meldte mig ud.

For mig var studiet dødsdømt.

Føler mig lidt som en taber

Lige efter jeg droppede studiet, blev jeg ramt af en følelse af lettelse. Men et par dage senere kom skuffelsen.

Jeg føler mig lidt som en taber, fordi jeg har valgt at droppe ud af en uddannelse, inden den overhovedet begyndte.

(Foto: Martin Fält © dr)

Jeg har talt med tre forskellige studievejledere – og ham fra gymnasiet har jeg talt med rigtig, rigtig mange gange. Alligevel er mit hoved helt tomt, selvom jeg gerne vil i gang.

Jeg føler lidt, at mit første sabbatår er spildt, og at jeg skulle have brugt tiden på at planlægge noget mere. Jeg har arbejdet en del og tjent en masse penge, men jeg har ikke mærket ordentligt efter for at finde ud af, hvad jeg i virkeligheden gerne vil.

Måske stiller jeg for store krav til mig selv. Men jeg vil gerne noget mere med mit liv i stedet for at stå i en situation, hvor jeg slet ikke ved, hvad jeg skal.