Pauline på 23: Helt vildt, så mange har kontaktet mig, efter jeg fortalte om at miste min mor

Pauline følte, at livet gik i stå, da hendes mor døde. I dag er hun kommet et lille skridt videre efter sorgen.

Pauline på 23 år mistede sin mor sidste sommer.

Siden har haft svært ved at klare de mest basale ting i hverdagen. Hun har haft svært ved at overskue at købe ind. Hun har haft svært ved at fortsætte sine studier på universitetet - og selv det at vaske tøj har nogle gange føltes uoverskueligt.

Hun har sovet i sin mors gamle lejlighed hver nat siden dødsfaldet for at være så tæt som muligt på sin mor og hendes ejendele. Men hun har længe vidst, at hun stod overfor et uundgåeligt farvel med lejligheden, fordi udlejeren har opsagt lejemålet.

Alt det fortalte Pauline DR3-programmet ’Pauline er gået i stå – Tværs på DR3’, som blev sendt i november.

Her, halvanden måned efter Pauline fortalte sin historie, har vi talt med hende igen for at høre, hvad der siden er sket med Pauline.

- Lige nu ligger jeg i min seng i mit nye hjem. Det var ret heldigt. Jeg var inde på Den Blå Avis, hvor jeg ledte efter en lejlighed, og så fandt jeg denne andelslejlighed, som jeg var ret heldig at få, og som jeg har boet i siden i onsdag. Jeg kan købt den ved hjælp af de penge, jeg har arvet fra min mor. Så på en måde ser jeg det lidt som om, at det er min mor, der har givet mig en lejlighed.

- Jeg er rigtig glad for lejligheden, men jeg skal vænne mig til at bo her. I går nat havde jeg en lille krise, fordi jeg gerne ville hjem til min mors lejlighed. Jeg må indstille mig på, at den nye lejlighed er mit hjem. Men i dag vågnede jeg og havde følelsen af at være rigtig glad for at være her.

- Jeg har sovet i min mors lejlighed hele tiden frem til natten til onsdag. Sidste nat havde jeg en mærkelig følelse – og jeg blev nødt til at indtale et memo på min mobil, fordi jeg gerne ville huske den.

- Det var en blanding af vemod, fordi det var min sidste nat i lejligheden, og fordi jeg skulle sige endeligt farvel. Men jeg var også spændt på at skulle bo i mit nye hjem.

- At være i min mors lejlighed har bare været enormt trygt for mig, fordi alt var så genkendeligt. Tingene stod, som de plejede, da min mor var der.

- Jeg skal aflevere nøglerne til min mors lejlighed på mandag kl. 11. Jeg tror, det bliver hårdt. Jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke skal tænke så meget over det, men bare gøre det. Så må jeg tænke bagefter.

- Sådan har det også været, da jeg tidligere på ugen ryddede op i min mors lejlighed. Jeg har fået smidt ting ud, som jeg havde svært ved at skille mig af med. Blomsterne, som har stået i min mors lejlighed, siden hun døde, fik jeg smidt ud. Og jeg har smidt den tomme colaflaske ud, som hun har drukket af.

- Oppe i hovedet ved jeg, det er godt, at jeg kommer væk fra min mors lejlighed. Men mit hjerte siger stadig noget andet. Jeg tror, det er sådan med sorg, at der er ting, man godt kan forstå i hovedet, men som man ikke rigtig kan føle i hjertet. Og jeg tror, at jeg så småt også vil kunne begynde at føle, at det er bedst, jeg får min egen lejlighed.

- Siden udsendelse blev sendt, har jeg fået sindssygt mange henvendelser. Alle har været så positive, og det har været sindssygt overvældende. Det betyder mere for mig, end nogen af dem aner. Jeg kan slet ikke tælle, hvor mange der har skrevet på Facebook, og mange har også begyndt henvende sig til mig på gaden og i toget på grund af programmet.

- Jeg har endda mødt en dame, som spurgte, om vi ikke skulle drikke kaffe sammen, fordi hun havde mistet sin søn. Vi talte om sorgen og døden, og jeg har fundet ud af, at jeg kan genkende mig selv i mange af dem, der også har mistet. Jeg har fundet ud af, at jeg reagerer helt normalt, og at jeg ikke føler mig så alene med det at have mistet, som jeg tidligere gjorde.

- Jeg tror aldrig, jeg vil blive den samme Pauline igen. Jeg skal stadig lære, hvordan det er at leve uden min mor, og den proces er jeg stille og roligt gået i gang med.

- Mine tanker er anderledes end før. Min mors død har gjort noget ved mig, så jeg ser anderledes på ting. Jeg har sværere ved at se andres problemer som store, og det føler jeg mig nogle gange skyldig overfor. For eksempel når én har kærestesorger eller føler sig presset. Lige nu er jeg bare ikke et sted, hvor jeg er vildt god til at give folk råd, fordi jeg selv har brug for råd til at lære at leve.

- Jeg har fundet ud af, at sorg ikke er en lineær proces, hvor man dag for dag får det bedre og bedre. Det er et mærkeligt forløb, hvor man nogle gange har det fint, og så brister boblen, og man får nogle dage, hvor det igen er svært. Det har man ikke kontrol over.

Facebook
Twitter