Tema Hvordan går det?

Når jeg ser mit spejlbillede, kan hele min verden falde sammen.

Jeg begynder at græde, og det kommer fuldstændig ud af det blå, mens jeg er ved at låse døren op, og jeg ser mit ansigt i ruden foran mig.

Så sætter jeg mig bare og ryger en masse cigaretter og kan slet ikke finde ro, men tænker over alle de ting, jeg skal nå. Og så er det hele bare noget lort.

Rasmus Joel

- 17 år.
- Bor i Odense.
- Er facer for Folkekirkens Nødhjælp.
- Drømmer om at blive steward.

Når jeg får stress, kommer angsten også, og så har jeg svært ved at være sammen med andre mennesker. Jeg aflyser alle aftaler og kommer med dårlige undskyldninger til mine venner, så jeg ikke behøver at gå ud, og jeg lader være med at købe ind, fordi jeg føler, at alle folk kigger på mig.

Når det rammer, så prøver jeg at undgå alt.

Så vil jeg helst bare sidde for mig selv og se en serie, hvor afsnittene flyver forbi mig, uden at jeg egentlig lægger mærke til, hvad der sker. Jeg kan sidde og kigge på min telefon i flere timer uden at registrere det.

Det hjælper en lille smule.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Men jeg har fået nogle redskaber til at håndtere det, og jeg har det bedre end for et år siden.

Jeg begyndte at få det skidt i en rigtig tidlig alder, og min tidligere pædagog har sagt, at der til tider var tegn på stress allerede i børnehaven. I sjette klasse blev det rigtig slemt, og jeg blev meget asocial, men troede bare, at jeg ikke passede ned i skolens kasse.

Jeg tror, at folk kigger på mig, fordi jeg er forkert, fordi jeg skiller mig ud, på grund af noget jeg har gjort.

rasmus joel

I januar sidste år gik det helt galt, og jeg kunne ikke finde ud af, hvad fanden der skete. Jeg havde fået en depression, og lægen sagde, at jeg led af stress og viste tegn på PTSD (posttraumatisk stress).

Jeg har det utroligt svært med berøring. Jeg ryger næsten i fosterstilling, når nogen rører ved mig. Det er rigtig ubehageligt, når jeg bliver rørt på min hals og nakke. Og jeg bliver pinlig over, at jeg får det sådan.

Jeg har altid følt mig forkert. Jeg følte mig meget forkert i folkeskolen, hvor jeg havde strithår og en kikset cardigan. Jeg ved godt, at jeg ser helt anderledes ud i dag, men det kan virkelig stikke meget i mig. Jeg føler stadig, at jeg ser sådan ud.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Jeg tror, at folk kigger på mig, fordi jeg er forkert, fordi jeg skiller mig ud, på grund af noget jeg har gjort.

Det er virkelig befriende at se lykken blomstre i andres øjne, for så ved jeg, at jeg har gjort noget godt for dem. Jeg vil give dem en god oplevelse. Det fortjener alle mennesker.

rasmus joel

Hvis folk kigger på mig i Føtex, så kan jeg godt gemme mig bag nogle af varerne for at komme væk fra deres blikke. Jeg føler det virkelig som et overgreb, når de kigger på mig. Jeg føler mig nøgen og ydmyget. Jeg vil bare have deres anerkendelse. Det er det, jeg har brug for. Men jeg render jo heller ikke rundt i Føtex og siger til folk, at de ser godt ud.

Jeg har det virkelig, som om alle kigger på mig, selv om jeg godt ved, at de ikke gør det. Det gør mig nervøs og kan få det hele til at ramle sammen på de dårlige dage. Jeg prøver at afværge det med en form for normaliseringsstrategi, hvor jeg prøver at gøre det samme som andre mennesker.

Når jeg handler, kan det være, at jeg starter en dialog med kassedamen i Føtex for at fjerne fokus fra mig selv. Eller det kan være, at jeg køber en kop kaffe eller bruger min telefon rigtig meget. Jeg tænder tit en cigaret, men det er jo virkelig noget lort. Det stikker i mig, at jeg ryger så meget, men jeg har simpelthen ikke fundet noget bedre alternativ, der kan hjælpe mig, når det hele falder sammen for mig.

Cigaretten gør mig normal. Så er jeg ligesom alle andre. Jeg vil faktisk gerne være som alle andre, uden at folk kigger på mig. Det har jeg det helt klart langt bedre med. Jeg vil hellere stå og grine af en anden person, i stedet for at nogen griner af mig.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Hvordan går det?

Næsten hver fjerde ung føler sig presset og stresset, men få taler om det.

DR giver ordet til unge for at få de ærlige svar på spørgsmålet: ’Hvordan går det?’

Del din historie på hvordangaardet@dr.dk og #hvordangaardet.

Når det er ved at gå galt, og følelsen af stress kommer, så bruger jeg nogle af de værktøjer, jeg har lært.

Hvis folk kigger på mig, og jeg har en god dag, så har jeg overskud til at sige, at de kun kigger på mig af en årsag: Fordi de vil være ligesom mig.

Det er lidt arrogant. Det ved jeg godt. Og jeg ved også godt, at det overhovedet ikke er sådan, men det hjælper sindssygt meget.

Når nogle ting begynder at fylde for meget, som for eksempel når jeg tænker meget på, hvordan min ekskæreste har det, efter jeg sagde til ham, at vi ikke skulle være sammen mere. Når skyldfølelsen kommer. Og den er der meget af. Så bliver jeg nødt til at sige ’pyt’ og komme videre. Vi havde ikke gjort noget forkert, men det skulle bare ikke være os to sammen. Og så bliver jeg nødt til at sige pyt og lade det slippe i stedet for at lade det forfølge mig flere dage.

Når jeg siger pyt, skal jeg ikke længere forholde mig til det. Så ryger det over i den kasse med ting, der er overstået, og det er virkelig befriende for mig. Selvfølgelig er der nogle ting, man ikke bare kan sige pyt til, men det er et redskab, som jeg bruger rigtig meget. Det er effektivt.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Men der er ikke noget, der virker så godt som at gøre ældre mennesker glade. Når jeg ser gamle mennesker i Føtex, så får jeg pludselig meget travlt, for så er der sindssygt mange mennesker, der skal hjælpes. Jeg hjælper tit ældre damer med at tage ting på hylder, de ikke kan nå. Eller med at pakke deres poser.

Det er så fedt at lave noget godt for ældre mennesker, og det kan være med til at få min lykkefølelse helt vildt op. Det er virkelig befriende at se lykken blomstre i andres øjne, for så ved jeg, at jeg har gjort noget godt for dem. Jeg vil give dem en god oplevelse. Det fortjener alle mennesker.

Og så får jeg det selv skidegodt, når jeg gør det. Jeg bliver sådan helt hyperaktiv.

Jeg kan have det godt i flere dage efter. Jeg elsker at dele ud af lykke.

Og så er det med til at fjerne fokus fra mig selv og mine egne tanker. Hvis jeg ikke gør det, så kan jeg ikke holde det ud.

Det er det, der sker imellem dine ører, der slår ihjel, så det er bare med at få det på afstand. Men du bliver nødt til at lære at leve med det, du har i dit liv, så du skal tillade dig at tænke tankerne, inden du sender dem væk.

Det prøver jeg.

(Foto: Martin Fält © Dr)

Hør podcast

  1. Tværs på P3

    Tværs er podcasten, der går helt tæt på den personlige historie.