- Det skal være ok at sige, at man ikke er ok.

- Jeg overvejede at køre mig selv og mine forældres bil ud over bjergsiden.

- Jeg havde konstant rystende hænder. De kørte bare.

- De andre var pressede, men ikke helt på samme niveau.

DR har de seneste to uger givet unge ordet og sat fokus på stress, som flere undersøgelser peger på, at hver fjerde ung ofte føler. Derfor har DR spurgt ’Hvordan går det?’.

De unge har dog ikke kun fortalt om deres oplevelser med stress, hvad det skyldes og hvilke konsekvenser det har at være stresset.

Den seneste uge har radioprogrammet Tværs på P3 været på Danmarksturné. Tværs har besøgt Nyborg Gymnasium, IBC Kolding, TEC Frederiksberg og Techcollege i Aalborg.

- Det der har overrasket mig mest var, hvor mange af de unge, der slet ikke taler med andre om deres problemer. Ikke engang deres nærmeste. Og det var faktisk også noget af det, der overraskede dem selv allermest, siger Line Nordbo, der er redaktør i DR og for projektet.

På uddannelser blev de mange elever blandt andet spurgt, hvem de taler med, hvis de føler stress. Her rakte flere det gule kort i vejret, som tegn på at de ikke taler nogen.

Ingen knytnæver

Omkring 40 udvalgte elever fra de fire uddannelser har arbejdet på forslag, der kan gøre uddannelserne mindre stressende.

Forslagene går på alt fra mere i SU og færre lektier til helt konkrete tiltag som en maksimal studieuge på 30-35 timer, ligesom mange kender de 37 timer fra arbejdspladsen.

Som Sarah fra Nyborg Gymnasium sagde under arbejdet med forslaget:

- Hvorfor skal vi behandles anderledes end de voksne?

Ifølge Line Nordbo, der har hjulpet eleverne med at udforme forslagene, har der hverken været knyttede næver eller surmuleri over for nogen. De unge vil bare gerne blive dygtigere – både fagligt og menneskeligt.

- Det der går igen, ligegyldigt om de er i gang med STX eller en elektrikeruddannelse, det er, at de ønsker, at der skal gøres noget ved karaktersystemet og uddannelsesloftet. Som én sagde i forhold til det nuværende uddannelsesloft: ”Hvem kan ramme plet første gang de skyder?”, siger Line Nordbo.

Skal tages alvorligt

Mens de unge har fundet frem til konkrete løsninger på problemet med stress, har P3 inviteret politikere i studiet, der kan ændre på tingene.

Tidligere på ugen var børne- og socialminister, Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti, gæst hos Stegger & Toft. Hun mener, at det er en bekymrende tendens, og at man skal have fat i de unge tidligere. Og så har hun selv været ramt af stress.

- Jeg var 28 år gammel og helt nyuddannet og skulle ud og præstere. En dag kunne jeg bare ikke stå op af sengen, og jeg endte med at have en sygeperiode på tre til fire måneder, fortalte hun.

Klare forventninger

Mange af de unge, der har fortalt deres historier til DR de seneste uger, beskriver, at stresset ofte kommer fra høje forventninger både fra dem selv, familie, lærere, men også samfundet.

Søren Pind fra Venstre er uddannelses- og forskningsminister. Han mener det høje antal stressede studerende skyldes, at forventningerne ikke er klare nok.

- Vi har fået skabt et fællesskab og et samfund med megen uoverskuelighed. Samtidig er der meget, som trækker i os, siger Søren Pind fredag i Go’ Morgen P3.

Det skal være hårdt at tage en akademisk uddannelse, og det skal der ikke lægges skjul på, mener ministeren.

- Jeg tror, det hjælper dem, når vi siger, der er en mening med, du synes, det er svært. Det er ikke rigtigt, når du kigger hen på naboen, og han siger, at det hele bare er en dans på roser, siger Søren Pind.

Ifølge ministeren er der i dag for mange uddannelser, hvilket skaber forvirring blandt de studerende. Det skal der ændres ved, hvis det står til ham.

- Sikke et virvar der er. Det tror jeg virker stressende på rigtig mange unge mennesker. Flid og fordybelse er vigtigt, men jeg er helt opmærksom på, at rammerne i dag er forvirrende, og det skal vi gøre noget ved, siger Søren Pind.

Det har ikke været muligt at få Liberal Alliances undervisningsminister, Merete Riisager, til at kommentere på elevernes løsningsforslag.