VIDEO Guide: Stress af med 15 minutters meditation

Brug din Kristi Himmelfartsferie på at stresse af. Se den 15 minutter lange meditationsvideo.

I Københavns Kommune er der netop åbnet hele fem klinikker for behandling af stress. Klinikkerne skal tilbyde ni uger lange behandlingsforløb med blandt andet afslapning og meditation.

Men måske kan du nøjes med en tur på gulvet derhjemme, hvis du har 15 minutter og føler dig en lille smule stresset. DR Nyheder har nemlig fået manden bag behandlingsforløbene, stresspsykolog Christian Gaden Jensen, til at guide os gennem en meditation til såkaldt stressreduktion.

Christian Gaden Jensen anbefaler, at man finder et roligt sted, hvor man kan være uforstyrret. Man kan sætte sig ned eller lægge sig afslappet på gulvet i en behagelig position, og luk eventuelt øjnene, mens Christian guider dig igennem meditationen.

Find madrassen, tæppet, eller en god pude frem og gør dig det behageligt på gulvet og klik så på videoen over artiklen for at blive en lille smule mindre stresset.

Facebook
Twitter