10 gode råd til en ordentlig søvn

Trætte elever har fået et svensk gymnasium til at lave en søvnskole. Få en søvnforskers bud på, hvordan du sover godt.

Sluk for mobilen, inden du skal til at sove, lyder et af rådene. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Elof Lindälvs Gymnasium i Sverige oplever så store problemer med trætte elever, at de nu har oprettet en søvnskole.

Mikael Rasmussen er søvnforsker ved Center for Stress og Trivsel. Han siger, at søvnproblemer er et stigende problem blandt unge mennesker.

Han siger også, at for lidt søvn kan have alvorlige konsekvenser for ens helbred.

Få Mikael Rasmussen bud på, hvordan du får en bedre nattesøvn.

  • Prioriter din søvn. Du bør få mellem 8 og 9 timers søvn hver nat, hvis du er under 20 år.

  • Gå i seng og stå op på samme tid.

  • Vær opmærksom på overgangen mellem at være vågen og sove. Luk ned for computeren, fjernsynet og din smartphone, og læs i stedet en bog, lyt til musik eller ryd stille og roligt op.

  • Lad være med at drikke opkvikkende drikkevarer som kaffe eller energidrik.

  • Få en ordentlig seng, og sørg for at have en god dyne, pude og topmadras.

  • Sørg for masser af lys og mørke. Sørg for at få masser af lys, når du er vågen, og få masser af mørke, når du skal sove.

  • Dyrk motion, men sørg for ikke at få pulsen op tæt på sengetid. Du bør ikke motionere 2-3 timer før sengetid.

  • Gå ikke sulten i seng, men vær heller ikke overmæt. Det kan nemlig være med til at ødelægge søvnen.

  • Hvis du har haft svært ved at falde i søvn 14 dage i træk, så stå op. Ellers ender det med, at man forbinder sin seng med at være vågen. Gentag det så ofte, som det er nødvendigt.

  • Stå op på samme tid hver morgen. Derudover er det ikke særligt smart at tage en lur, for det betyder ofte, at du ikke får nok søvn. For mange lure betyder også, at du kommer til at sove dårligere, fordi søvnbehovet bliver mindre.

Facebook
Twitter