200 knogler skal samles til et hvalskelet

De næste to uger skal to mænd samle 200 tunge knogler til en hel finhval på Zoologisk Museum.

Abdi Heyadat skal samle den finhval, der strandede i Nordjylland i februar. (Foto: Oliver Breum - P4 København)

I februar strandede en 17 meter lang finhval i Blokhus i Nordjylland.

Nu er hvalens skelet kommet hen på Zoologisk Museum i København, hvor skelettet skal samles.

Normalt kan man ikke få lov at se, når sådan et skelet skal samles. Men denne gang er det muligt for alle interesserede at komme og se på.

Alene kraniet vejer 400 kilo

Finhvalen er verdens næstlængste dyr.

Det kan derfor godt være svært at samle hvalens knogler, fortæller Abdi Hedayat, som skal være med til at samle knoglerne.

- Det sværeste ved samlingen bliver håndtering af knoglerne, der er enormt tunge, men samtidigt meget skrøbelige. Alene kraniet vejer 400 kilo, siger Abdi Hedeyat.

Du kan se hvalen flere steder

Hvalens skelet skal fragtes til akvariet Nordsøens Oceanarium, når det er blevet samlet.

Senere skal skelettet rejse rundt i Jammerbugt Kommune.

Du kan se hvalen blive samlet på Zoologisk Museum fra 30. september til 2. oktober.

I videoen under artiklen viser de to mænd, som skal samle hvalen, nogle af hvalens mange knogler frem.

Facebook
Twitter