24 skoler skal teste sprogprøve i 0. klasse

0. klasser i udsatte boligområder skal teste sprogprøver efter sommerferien. Om et år bliver sprogprøverne obligatoriske.

Undervisningsministeriet har tilbudt 44 skoler at afprøve sprogprøverne i det kommende skoleår. 24 af skolerne har tilmeldt sig. Arkivfoto. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

I maj lavede Folketinget en aftale om Danmarks ghettoer. Blandt andet indførte Folketinget sprogprøver i 0. klasser.

Fra august 2019 bliver sprogprøverne obligatoriske for alle skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder.

Men allerede efter sommerferien skal 24 skoler teste sprogprøverne.

24 af 44 skoler har tilmeldt sig

Undervisningsministeriet har tilbudt 44 skoler at teste sprogprøverne i det kommende skoleår. 24 af skolerne har tilmeldt sig.

Merete Riisager (Liberal Alliance) er undervisningsminister. Hun siger, at det er rigtig flot, at så mange skoler har tilmeldt sig.

- Det er jo frivilligt at deltage her i år, så at så mange skoler kaster sig ud i det meget vigtige arbejde med at løfte sproget for den her gruppe af elever, er jeg meget glad for og stolt over, siger hun.

Skoleleder bekymret over for stort fokus på sprog

Munkevængets Skole i Kolding Kommune har meldt sig til at teste sprogprøverne i 0. klasse. Finn Fallesen er skoleleder, og han er bekymret over, at der fokuseres så meget på sproget.

- Bekymringen går på, at det kun er sproget, man vurderer barnet på, og ikke gør det ud fra et helhedsindtryk. Det er sådan med den sproglige udvikling, at det nogle gange kommer i hop, og nogle gange går det lige pludselig rigtig stærkt, siger han.

Men trods bekymringer har skolen tilmeldt sig til at teste sprogprøverne. - Vi vil trods alt hellere vil være med nu og gøre os nogle erfaringer, inden det bliver obligatorisk, siger Finn Fallesen.

Her er de 24 skoler, der har tilmeldt sig forsøget med sprogprøver i 0. klasse

  • Lindeskovskolen, Guldborgsund Kommune.

  • Borupgårdsskolen, Helsingør Kommune.

  • Al-Irchad Skolen, Helsingør Kommune.

  • Langmarkskolen, Horsens Kommune.

  • Strandgårdskolen, Ishøj Kommune.

  • Munkevængets Skole, Kolding Kommune.

  • Al-Hilal Skolen, Københavns Kommune.

  • Tingbjerg Skole, Københavns Kommune.

  • Iqra Privatskole, Københavns Kommune.

  • Sjællands Privatskole, Københavns Kommune.

  • Abildgårdskolen, Odense Kommune.

  • Ejerslykkeskolen, Odense Kommune.

  • H. C. Andersen Skolen, Odense Kommune.

  • Al-Salahiyah Skolen, Odense Kommune.

  • Roser Skole, Odense Kommune.

  • Ros Privatskole, Roskilde Kommune.

  • Sølystskolen, Silkeborg Kommune.

  • Broskolen, Slagelse Kommune.

  • Humlehøj-Skolen, Sønderborg Kommune.

  • NOVA Skolen, Vejle Kommune.

  • Tornhøjskolen, Aalborg Kommune.

  • Ellekærskolen, Aarhus Kommune.

  • Sødalskolen, Aarhus Kommune.

  • Tovshøjskolen, Aarhus Kommune.

Her er de 20 skoler, der ikke har tilmeldt sig forsøget med sprogprøver:

  • Brøndby Strand Skole, Brøndby Kommune.

  • Bakkeskolen Cosmos, Esbjerg Kommune.

  • Kvaglundskolen Signatur, Esbjerg Kommune.

  • Præstegårdsskolen Urban, Esbjerg Kommune.

  • Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Kommune.

  • Skovbrynet Skole, Gladsaxe Kommune.

  • Helsingør Privatskole, Helsingør Kommune.

  • Charlotteskolen, Høje-Taastrup Kommune.

  • Gadehaveskolen, Høje-Taastrup Kommune.

  • Selsmoseskolen, Høje-Taastrup Kommune.

  • Odense Privatskole, Odense Kommune.

  • Nørrevangsskolen, Randers Kommune.

  • Freds Skole, Roskilde Kommune.

  • Slagelse Privatskole, Slagelse Kommune.

  • Lerpytter Friskole & Børnehave, Thisted Kommune.

  • Vejle Privatskole, Vejle Kommune.

  • Høje Kolstrup Skole, Aabenraa Kommune.

  • Den Moderne Kulturelle Skole, Aarhus Kommune.

  • Højbjerg Privatskole, Aarhus Kommune.

  • Lykke Skolen, Aarhus Kommune.