Årets "person" er Metoo-bevægelsen

Hvert år kårer det amerikanske Time Magazine årets person. I år er det personerne bag Metoo-bevægelsen, som kåres.

I år er årets person, der kåres af Time Magazine, ikke én person, men Metoo-bevægelsen. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © dr)

I oktober begyndte flere tusinde mennesker at dele hashtagget og kampagnen Metoo på sociale medier.

Når man delte hashtagget, betød det, at man havde været udsat for seksuelle krænkelser.

Nu er de personer, som startede Metoo-bevægelsen, blevet kåret som "årets person" af det amerikanske Time Magazine.

Metoo startede med anklager i Hollywood

Time Magazine siger, at Metoo-bevægelsen begyndte med hundredvis af modige kvinder og nogle mænd.

Metoo-bevægelsen tog for alvor fart, da flere end 30 kvinder anklagede Hollywood-producenten Harvey Weinstein for seksuelle overgreb.

Time Magazine siger også, at Metoo-bevægelsen er den hurtigste sociale forandring i årtier. Derfor kårer Time Magazine Metoo-bevægelsen som ”årets person” i 2017.

Facebook
Twitter