Alle terrormistænkte i Spanien er dræbt eller anholdt

Politiet skød og dræbte mandag en 22-årig mand, som de mener er den hovedmistænkte bag terrorangrebet i Barcelona.

Politiet mener nu, at de har anholdt eller dræbt de 12 personer, som stod bag angrebene. (Foto: JOSEP LAGO © Scanpix)

I sidste uge blev Spanien ramt af to terrorangreb. Det første var i hovedstaden Barcelona, det andet var i byen Cambrils.

Mandag skød og dræbte politiet en 22-årig mand. Politiet mener, at det var ham, der kørte ind i en menneskemængde på Ramblaen torsdag.

Politiet mener nu, at de har anholdt eller dræbt de 12 personer, som stod bag angrebene.

Dødstallet er steget til 15

De catalonske myndigheder oplyser mandag aften, at i alt 15 personer blev dræbt ved terrorangrebene.

Føreren af varevognen på Ramblaen stak en bilist ihjel og stjal bilen efter angrebet, og derfor er dødstallet nu steget til 15.

I alt blev 126 mennesker såret ved angrebene. Der er 34 nationaliteter blandt de dræbte og sårede.

/ritzau/

Facebook
Twitter