Anns kæreste blev dræbt i en spritulykke

Sommeren er højsæson for spritbilister. Ann Jensen mistede sin kæreste, da han tog bilen hjem efter en sommerfest.

Sommeren er den tid på året, hvor politiet anholder allerflest spritbilister.

Ann Jensen fra Skanderborg ved, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man kører bil, efter at man har drukket alkohol.

For ni år siden mistede hun nemlig sin kæreste, efter at han blev dræbt i en soloulykke med en promille på 1,45.

Kæresten kørte hjem

Ann Jensens kæreste havde været på en dykkertur med sine kolleger. Efter turen fik de et par øl.

Selv om Ann Jensen havde sagt, at hun ville hente kæresten, valgte han alligevel at køre hjem.

På vejen hjem kørte han ind i et træ. Hans ben blev knust, og han fik så mange indre blødninger, at lægerne ikke kunne redde hans liv.

Ann er både ked af det og vred

Midt i sorgen er Ann også vred over, at kæresten kørte spritkørsel. Da det skete, var hun gravid med deres fælles barn.

- Jeg har stadig dage, hvor jeg har det rigtigt svært. Hvor det hele kommer op lige så tydeligt, som det var i går. Og så bliver man ked af det, for man vil jo ikke skælde ud på en, der ikke længere er her, siger hun.

Et halvt år efter kærestens død, blev Jonas født. Jonas er otte år gammel og er opkaldt efter sin far.

Ovenfor kan du se en video, hvor Ann Jensen fortæller om ulykken.

Der er flere spritbilister om sommeren end i julen

  • Juli: 587 sigtelser
  • December: 487 sigtelser

    Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenters 2017-tal

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve