Badmintondamer taber spændende OL-finale

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl tabte finalen i damedouble i badminton ved OL, men vandt en sølvmedalje.

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl græd lidt efter finalen i badminton, men mest af glæde, fordi de vandt sølv. (Foto: Ruben Sprich © Scanpix)

Torsdag aften stod Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl som de første danske kvinder i en OL-finale i damedouble i badminton.

De danske badmintondamer lagde stærkt ud og vandt første sæt.

Men i andet sæt vandt deres japanske modstandere.

Danskere førte i 3. sæt

I tredje sæt lå de to par tæt, indtil danskerne kom foran 19-16.

Men danskerne kunne ikke holde føringen, og japanerne vandt 21-19.

Dermed måtte Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl nøjes med en sølvmedalje.

Se kronprins Frederik overrække Danmarks badmintondamer sølvmedaljen i videoen nedenunder:

Se interviewet med badmintondamerne i studiet efter OL-finalen i videoen nedenunder:

Facebook
Twitter