Barndommen lægger grundstenene til kroppen

Vores krop ændrer sig meget i barndommen. Vi vokser meget hurtigt. Og så lærer vi at tale, gå og at være sociale.

Kroppen gør fantastiske ting for os hele livet igennem.

Kroppen ændrer sig og gør fantastiske ting for os gennem hele livet. Derfor ser DR Ligetil nærmere på vores geniale krop i de næste par uger.

Dette tema handler om kroppens udvikling fra nyfødt til gammel. Temaet er baseret på DR's nye serie ’Din geniale krop’.

Det første del af temaet handler om barndommen. I denne periode af livet bliver grundstenene til kroppen lagt, og vores personlighed bliver udviklet.

Din geniale krop - barndom

Kroppen er fantastisk. Takket være videnskaben ved vi nu mere om kroppen end nogensinde før. Men hvordan påvirker vores moderne livsstil egentlig vores geniale krop? Og hvordan ser fremtiden ud for vores krop og hjerne?

Se Tema

Vi lærer at gå, tale og meget mere

Troels Wesenberg Kjær er professor og hjerneforsker. Han siger, der sker nogle fantastiske ting med kroppen, når vi er babyer og børn. Vi lærer at gå, tale og at være sociale, når vi leger med hinanden.

Samtidig vokser hjernen og kroppen. Kroppen vokser især meget fra nul til etårsalderen, hvor kroppen går ind i en vækstspurt.

- Barnet er modnet, når det er fem eller seks år gammelt. Her har barnet lært at lege og sidde stille. Derfor er der faktisk en stabil periode, når barnet er fem til ti år, siger Troels Wesenberg Kjær.

Hjerneforsker: Børn lærer sprog hurtigere

Troels Wesenberg Kjær fortæller, at børns kroppe er meget gode til at forandre sig og lære nye ting.

- Hjernen ændrer sig fysisk, når vi lærer at bruge den. Det er ret fantastisk, siger Troels Wesenberg Kjær.

Han fortæller også, at børn for eksempel lærer sprog hurtigere end voksne. Børn har nemlig flere nerveforbindelser i hjernen, og det gør det nemmere for dem at lære, siger han.

Øverst kan du se en video, der viser, hvordan et foster udvikler sig.

Læs også Din geniale krop - barndom Se Tema

  1. Hent opgaver og lærervejledning
  2. Sådan får du bedre sæd

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve