BILLEDER Danskerne mindes de dræbte i Orlando

Hundredvis mindedes Orlandos terror-ofre mandag aften foran den Amerikanske Ambassade i København. Se også billeder fra resten af verden, der mindes ofrene.

  • Danmark: Den 13. juni afholdt danskerne mindehøjtidelighed for de dræbte i Orlando-masseskyderiet. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016) (Foto: © JENS ASTRUP, Scanpix)
  • Danmark: Unge tænder lys for ofrene i Orlando ved den Amerikanske Ambassade i København.13. juni 2016. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016) (Foto: © JENS ASTRUP, Scanpix)
  • Danmark: Hundredvis var mødt op til mindehøjtideligheden foran den Amerikanske Ambassade i København for ofrene ved massakren i natklubben The Pulse i Orlando. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016) (Foto: © JENS ASTRUP, Scanpix)
  • Frankrig: Eiffeltårnet i Paris var oplyst i regnbuefarver for at mindes ofrene i Orlando. (Foto: AFP PHOTO / THOMAS SAMSON) (Foto: © THOMAS SAMSON, Scanpix)
  • Sydkorea: Medlemmer af det sydkoreanske homomiljø LGBT mindes ofrene. (Foto: AFP PHOTO / Ed Jones) (Foto: © ED JONES, Scanpix)
  • Tyskland: Den amerikanske ambassadør i Tyskland, John B. Emerson, er til mindehøjtidelighed foran Brandenburger Tor. (Foto: AFP PHOTO / John)MACDOUGALL) (Foto: © JOHN MacDougall, Scanpix)
  • New Zealand: Michael Fowler Center i New Zealand er et koncertsted, som også blev oplyst i regnbuefarverne. (Foto: AFP PHOTO / Marty Melville) (Foto: © MARTY MELVILLE, Scanpix)
  • Belgien: Centertorvet i Bruxelles er også oplyst i de homoseksuelles farver - regnbuens farver. (Foto: AFP PHOTO / BELGA / SISKA GREMMELPREZ ) (Foto: © SISKA GREMMELPREZ, Scanpix)
  • Orlando: Lesbiske er til et minuts stilhed for terror-ofrene. (Foto: AFP PHOTO / Brendan) Smialowski (Foto: © Brendan SMIALOWSKI, Scanpix)
  • San Diego: Personer sørger over ofrene i Orlando til en mindehøjtidelighed. (Foto: AFP PHOTO / Sandy Huffaker) (Foto: © Sandy Huffaker, Scanpix)
  • Hollywood: 50 mannequin-dukker repræsenterede 50 ofre fra masseskyderiet i Orlando. Dukkerne ligger på kunstneren Chad Michael Morrisette's tag som et offentligt kunstværk. Kunstværket hedder 'No One Is Safe' og blev lavet som en slags demonstration mod terror efter angrebet i Orlando. (Foto: EPA/MIKE NELSON) (Foto: © MIKE NELSON, Scanpix)
  • New York: Mange mennesker samles i solidaritet for at mindes ofrene i Orlando. (Foto: AFP PHOTO / KENA BETANCUR) (Foto: © KENA BETANCUR, Scanpix)
  • New York: Sørgende personer samles til mindehøjtidelighed foran baren The Stonewall, som er en bar hovedsageligt for homoseksuelle.(Foto: Getty Images: Spencer Platt) (Foto: © SPENCER PLATT, Scanpix)
  • Holland: Personer står foran det kongelige palads ved Dam-pladsen i Amsterdam. (Foto: AFP PHOTO / Evert Elzinga) (Foto: © EVERT ELZINGA, Scanpix)
  • Indien: En indisk kunstner har lavet en sandskulptur med massekyderiet i Orlando som tema. (Foto: EPA/STR) (Foto: © Str, Scanpix)
1 / 15

Natten til søndag skød og dræbte den 29-årige Omar Mateen 49 mennesker og sårede 53 på en natklub for homoseksuelle i Orlando i USA.

Mandag aften mindedes danskerne ofrene. Mindehøjtideligheden foregik foran den Amerikanske Ambassade i København, hvor danskerne havde lagt blomster, tændt lys og lagt flag i løbet af hele dagen.

Klokken 20.30 begyndte den officielle mindehøjtidelighed. Den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, er selv homoseksuel og var en af talerne til mindehøjtideligheden.

Se billeder fra mindehøjtideligheden øverst i artiklen, samt billeder fra mindehøjtideligheder i resten af verden.

Nedenfor kan du se et kort indslag fra mindehøjtideligheden i København.