BILLEDER De danske håndboldherrer vandt guld ved OL

Søndag aften vandt Danmark 28-26 over Frankrig ved OL-finalen i håndbold.

  • Her ses de danske håndboldherrer med deres guldmedaljer om halsen. (Foto: © ROBERTO SCHMIDT, Scanpix)
  • De danske håndboldherrer danser i rundkreds og fejrer deres sejr over Frankrig. (Foto: © ROBERTO SCHMIDT, Scanpix)
  • Spillerne er glade og krammer hinanden på banen. (Foto: © ROBERTO SCHMIDT, Scanpix)
  • Morten Olsen jubler over den danske sejr. (Foto: © MARKO DJURICA, Scanpix)
  • Håndboldlandsholdets træner, Gudmundur Gudmundsson, løber ind på banen for at fejre sejren med spillerne. (Foto: © ROBERTO SCHMIDT, Scanpix)
  • Her krammer Mikkel Hansen og målmand Niklas Landin Jacobsen. (Foto: © ROBERTO SCHMIDT, Scanpix)
  • MIkkel Hansen scorede otte mål til finalen. Her står han med det danske flag rundt om sig. (Foto: © JAVIER Soriano, Scanpix)
1 / 7

Det danske herrelandshold i håndbold spillede søndag aften finale mod Frankrig under OL i Rio de Janeiro.

Det franske hold havde før kampen i Rio stået i 10 finaler og vundet dem alle, blandt andet de to seneste OL-finaler.

De danske håndboldherrer slog derfor en meget svær modstander, da holdet vandt 28-26 over Frankrig og dermed vandt guld ved OL.

Det danske hold hoppede rundt af glæde

Efter kampen hoppede de danske spillere rundt på banen af glæde, og de omfavnede hinanden.

Over artiklen kan du se billeder af de glade danske spillere.

I videoen under artiklen kan du se et resumé af kampen.