BILLEDER Kom med ned i Danmarks hemmelige bunker, hvor dronningen skulle bo i tilfælde af krig

Regan Vest er en bunker i Rold Skov, og den blev bygget i al hemmelighed. I 2021 åbner bunkeren for besøgende.

Regan Vest er en bunker i Rold Skov i Nordjylland. Bunkeren blev bygget i 1960’erne under den kolde krig, og det skete i hemmelighed.

Regan Vest var en atombombesikker bunker med plads til 350 personer. Regering og kongehus skulle flygte til bunkeren, hvis der udbrød krig.

Der er både køkken, depotrum, lægeklinik, maskinrum, mødelokaler, radiostudier og kontorer i bunkeren, og det hele står i dag intakt med indretning fra 1970’erne.

Ubudne personer forsøger at komme ind i bunker

Regan Vest er ikke længere i drift, men alt står, som det var dengang. Derfor giver det en enorm interesse fra samlere og trofæjægere, der interesserer sig for den kolde krig.

Men ubudne personer er kravlet gennem hegnet for at komme ind til indgangen, og de har taget ting fra området omkring bunkeren.

Selv nede i bunkeren er der forsvundet ting.

Regan Vest åbner for besøgende

Regan Vest har været for lukket for offentligheden, men Nordjyllands Historiske Museum er i gang med at gøre bunkeren klar til at åbne for besøgende.

Museet er lige nu ved at afslutte et halvt års arbejde med at registrere tusinder af genstande. Alle genstande har fået sit eget nummer.

Dermed kan man fra nu af se, om der forsvinder ting.

I billedserien nedenfor kan du se, hvordan der ser ud i bunkeren Regan Vest.

Nyhedsbrev Ligetil

Få DR Ligetils letlæste nyheder på mail alle hverdage.

Vis alle nyhedsbreve