BILLEDER Se hvordan, vi har klædt os ud siden 1950'erne

I 1950'erne var det populært at klæde sig ud som cowboys og feer, og i 1980'erne var det populært at klæde sig ud som ting.

Søndag er det fastelavn, og så klæder børn sig ud og slår katten af tønden. Fastelavn er en før-kristen tradition, der symboliserer kampen mellem vinter og sommer.

Inge Christiansen er museums-inspektør og forsker ved Museum Sydøstdanmark. Hun fortæller, at vi har klædt os ud på forskellige måder gennem tiden.

I 1950’erne var mange klædt ud som cowboys og feer. I 1970’erne var mange klædt ud som oliesheiker, og i 1980’erne klædte flere sig ud som ting, for eksempel en pakke cigaretter.

Indtil slutningen af 1800-tallet var det kun voksne mænd, som klædte sig ud til fastelavn. Men i løbet af 1900-tallet begyndte børnene at klæde sig ud i stedet for de voksne.

I billedserien over artiklen kan du se, hvordan vi har klædt os ud siden 1950’erne.