Tour de France er verdens største cykelløb og blev i år afholdt fra den 6. – 28. juli 2019. Vinderen af Tour de France blev colombianeren Egan Bernal.
Han kommer fra byen Zipaquira i Columbia, og onsdag blev han hyldet i byen. Mere end 3000 fans råbte og sang hans navn.
Zipaquiras borgmester, Luis Rodriquez, holdt tale og sagde, at Egan Bernal er et forbillede for Columbias ungdom.
Bernal er første columbianer, der vinder Tour de France
Egan Bernal er den første person i Columbia, der vinder Tour de France. Han er 22 år og dermed den yngste vinder efter Anden Verdenskrig.
Zipaquira ligger cirka 50 kilometer fra Columbias hovedstad, Bogota, som ligger 2800 meter over havets overflade.
Det har været en stor fordel for Egan Bernal, at ha har kunnet cykle i højdernes tynde luft.
Bernal havde ikke forventet at vinde
Egan Bernal siger dog, at han aldrig havde forventet at vinde Tour de France.
- Hvis nogen var kommet til mit nabolag for et par år siden og havde sagt til mig, at jeg ville vinde Tour de France, så ville jeg ikke have troet på dem.
- Jeg er meget stolt af at være colombianer og kunne bringe den gule trøje, sagde Egan Bernal, da han blev hyldet.
Ovenfor kan se billeder fra fejringen af Egan Bernal.
/ritzau/ AP